Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1801138_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
10. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 590 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 590:
J.nr. 20175200345
”Vil
ministeren oplyse i hvilken størrelsesorden de udstedte bøder til private
købere af udenlandske håndværkeres ydelser, hvor håndværkeren ikke var
registeret i Registret for Udenlandske Tjenesteydelser, og hvor den private
køber af ydelsen efterfølgende heller ikke har opfyldt sin 3-dages anmeldelsespligt
til RUT-registret efter arbejdets påbegyndelse, har været?”
Svar:
Idet jeg i øvrigt kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 589 (alm.
del) fra udvalget, har jeg til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Justits-
ministeriet, som henviser til følgende oplysninger fra Rigsadvokaten:
”Det
er ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe oplysnin-
ger om størrelsen på bøderne ved overtrædelse af udstationeringsloven.
Der er i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Registret for udenlandske tjeneste-
ydere (RUT) fastsat retningslinjer for strafpåstanden i sager om hvervgivers over-
trædelse af udstationeringslovens § 7 d, stk. 2 (om pligten til inden for 3 dage at
rette henvendelse til Arbejdstilsynet, hvis hvervgiveren ikke har modtaget doku-
mentation for, at der er foretaget korrekt anmeldelse til Erhvervsstyrelsen (RUT)).
Retningslinjerne bygger på forarbejderne til bestemmelsen. Det fremgår heraf, at
bødepåstanden i normaltilfælde skal være 10.000 kr.
Hvis der er tale om skærpende omstændigheder, skal bøden som udgangspunkt
forhøjes med 100 procent, det vil sige til 20.000 kr. Det er f.eks. tilfælde, hvor
overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvis der er tale om
gentagelsestilfælde.
For private, ikke-erhvervsdrivende, hvervgivere, der ikke er vant til at indgå kon-
trakter, er det i forarbejderne til udstationeringsloven i øvrigt forudsat, at manglen-
de opfyldelse af hvervgiverpligten i førstegangstilfælde som udgangspunkt ikke
skal retsforfølges.”
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om, i hvilken størrelsesorden de udstedte bøder til private købere af udenlandske håndværkeres ydelser, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2