Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
24. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 59 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 59:
J.nr.
”Vil ministeren oplyse, hvor mange modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp
og integrationsydelse der modtager mindre i særlig boligstøtte den 1.
november 2016 som følge af kontanthjælpsloftet, samt hvor stor reduktionen
er? Vil ministeren samtidig oplyse, hvilke klagemuligheder disse borgere har, og
hvornår klagen skal være indgivet?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at omkring 32.650 personer i løbet af november måned vil få fore-
taget en foreløbig reduktion af deres boligstøtte eller særlige støtte som følge af
reglerne om kontanthjælpsloftet. I november måned er den gennemsnitlige forelø-
bige reduktion opgjort til 1.280 kr.
Når Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om borgerens ydelse, har borgeren
mulighed for at klage over afgørelsen. Der gælder som udgangspunkt en klagefrist
på fire uger, efter klageren har fået meddelt afgørelsen. Hvis Udbetaling Danmark
ikke giver borgeren medhold i klagen, videresendes klagen til behandling i Anke-
styrelsen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen