BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om, hvorvidt en familiesammenført flygtning kan anses for at være flygtning i forhold til lov om aktiv socialpolitik på lige fod med den ægtefælle, der først kom til Danmark og fik asyl i Danmark, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

4. oktober 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. september 2017 stillet følgende spørgsmål

nr. 588 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn

Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 588:

J.nr.2017-6296

”Ministeren

bedes oplyse, hvorvidt en familiesammenført flygtning kan anses for

at være flygtning i forhold til lov om aktiv socialpolitik på lige fod med den ægte-

fælle, der først kom til Danmark og fik asyl i Danmark, og hvorvidt den familie-

sammenførte flygtning kan anses for at have været udsat for en social begiven-

hed?”

Svar:

Lov om aktiv socialpolitik definerer ikke målgrupper på baggrund af opholds-

grundlag. Loven skelner således ikke mellem, om borgeren har opholdsgrundlag

som flygtning eller opholdsgrundlag som familiesammenført. Det er dog en grund-

læggende betingelse for at modtage hjælp efter loven, at modtageren opholder sig

lovligt i Danmark.

Familiesammenføring til en herboende ægtefælle er ikke i sig selv en social begi-

venhed, der udløser ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og i udgangspunk-

tet skal den herboende ægtefælle kunne forsørge sig selv og sin ægtefælle.

Udlændingemyndighederne kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til fa-

miliesammenføring med en herboende ægtefælle, selv om den herboende ikke er i

stand til at forsørge sig selv og sin ægtefælle. I sådanne situationer vil disse perso-

ner, så længe de har lovligt ophold i Danmark, have samme rettigheder til at mod-

tage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, som andre borgere.

I forhold til hvilke tilfælde, der kan gives tilladelse til familiesammenføring med en

herboende ægtefælle, som ikke er i stand til at forsørge sig selv, oplyser Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet følgende:

”Efter

udlændingelovens § 9, stk. 5, er det som udgangspunkt en betingelse for æg-

tefællesammenføring, at den herboende ægtefælle i 3 år forud for afgørelsen om

opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller in-

tegrationsloven. Herudover er opholdstilladelse som udgangspunkt betinget af, at

ansøgeren og den herboende ægtefælle ikke modtager hjælp efter lov om aktiv so-

cialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset

opholdstilladelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om, hvorvidt en familiesammenført flygtning kan anses for at være flygtning i forhold til lov om aktiv socialpolitik på lige fod med den ægtefælle, der først kom til Danmark og fik asyl i Danmark, til beskæftigelsesministeren

Kravene i § 9, stk. 5, stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til

familiens enhed, afgørende taler imod at stille kravene. Det vil alene være tilfældet,

hvis ægtefællesammenføring skal tillades som følge af Danmarks internationale

forpligtelser. Her sigtes navnlig til tilfælde, hvor ægtefællerne ellers henvises til at

leve som familie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med

ansøgeren at indrejse og tage ophold. Som eksempel herpå kan nævnes en herbo-

ende person med opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, som

inden udrejsen var og fortsat er gift med en person fra sit hjemland, og som ikke

kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse,

dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf.”

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen