Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
5. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 586 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 586:
J.nr. 17/12374
”
Ministeren bedes oplyse, hvor mange der i dag (nyest mulige tal) er på førtids-
pension, og hvor mange af disse førtidspensionister som arbejder enten ordinært
og i et løntilskudsjob, og i hvilket omfang de arbejder målt i timer om ugen og for-
delt på følgende intervaller: 0-5, 6-10, 11-15, 16-20, 21-25, 26-30, 31-35, 36+ ti-
mer om ugen.
”
Svar:
Førtidspensionister må gerne arbejde. Indtægter over en vis størrelse vil medføre
indtægtsregulering af pensionen.
Førtidspensionen kan gøres hvilende, hvis pensionisten arbejder og over en længe-
re periode har en indtægt, der gør borgeren i stand til at forsørge sig selv.
Kommunerne er samtidig forpligtet til løbende at kontrollere om førtidspensioni-
sten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension, om pensionsudbe-
talingen skal sættes i bero eller retten til pensionen frakendes, såfremt det viser sig,
at borgeres arbejdsevne mod forventning, har udviklet sig væsentligt efter tilken-
delsen.
Der var 207.417 førtidspensionister i august 2017. I løbet af 2016 var der ca.
15.000 førtidspensionister i beskæftigelse. Opgørelsen over timetallet er lavet for
de ca. 11.000 førtidspensionister, der havde beskæftigelse ved et nedslag i novem-
ber 2016 .
For størsteparten af de beskæftigede førtidspensionister er der tale om en relativt
begrænset indkomst på ca. 2.000 kr. pr. måned. For knap 1/3 er der tale om en løn-
indkomst på under 1.000 kr. pr. måned.
Når omfanget af beskæftigelse blandt førtidspensionister vurderes, er det relevant
at være opmærksom på, at kriterierne for tilkendelse af førtidspension er blevet
skærpet fra 2003 og igen fra 2013.
Derfor er det helt som forventet, at omfanget af ordinært arbejde er lavere blandt
borgere, der er tilkendt førtidspension efter 2003 sammenlignet med førtidspensio-
nister på den gamle ordning, og endnu lavere blandt dem, der har fået den tilkendt
efter 2013,
tabel 1.