Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1800197_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jacob Mark
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
6. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 585 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ja-
cob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 585:
J.nr. 2017 - 4640
”Hvilke
konsekvenser forventer ministeren, at det vil have for fremtidens arbejds-
marked, hvor generationskløften mellem faglærte bliver stadigt dybere, at regerin-
gen vil gennemføre besparelser på over en halv milliard kroner på erhvervsuddan-
nelserne, som der lægges op til i forslaget til finansloven for 2018?”
Svar:
Regeringen foreslår ikke at spare en halv milliard kroner på erhvervsuddannelserne
på forslag til finanslov for 2018.
Regeringen har en ambition om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse,
og regeringen bakker derfor fuldt op om målene for reformen af erhvervsuddannel-
serne fra 2015, der havde til formål at styrke kvaliteten, mindske frafaldet og øge
optaget på erhvervsuddannelserne.
Siden 2015 er reformen suppleret med en række initiativer, der har til hensigt at
øge søgningen til erhvervsuddannelserne, bl.a. trepartsaftalen om flere praktikplad-
ser i 2016.
Ligeledes er voksen-, efter- og videreuddannelse under grundigt eftersyn i forbin-
delse med de igangværende trepartsforhandlinger, som skal munde ud i konkrete
initiativer, der giver gode forudsætninger for opkvalificering og omstilling i ar-
bejdsstyrken i takt med arbejdsmarkedets udvikling. Også her er der et særligt fo-
kus på de kortuddannede og på dem, som mangler basale kompetencer.
Endelig er regeringen meget optaget af de forandringer, der sker på arbejdsmarke-
det i disse år som følge af ny teknologi og globaliseringen. Derfor har regeringen
også nedsat et Disruptionråd, som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi
trygt kan gå fremtiden i møde og skabe gode arbejdspladser og et dynamisk er-
hvervsliv.
Omprioriteringsbidraget er videreført i 2021 ved takstreduktioner på yderligere 2
pct. på finanslovforslaget for 2018. Det er ens for alle uddannelsesinstitutionerne,
at der skal gøres en indsats for at effektivisere og prioritere de midler, der er til rå-
dighed. Der er således ikke tale om særlige besparelser på erhvervsuddannelserne.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 585: MFU spm. om, hvilke konsekvenser, at det vil have for fremtidens arbejdsmarked, hvor generationskløften mellem faglærte bliver stadigt dybere, at regeringen vil gennemføre besparelser på over en halv milliard kroner på erhvervsuddannelserne, til beskæftigelsesministeren
I øvrigt vil jeg henvise til undervisningsministerens svar på S 1487 og S 1493, som
også vedrører økonomien på erhvervsuddannelserne og finanslovsforslaget. Heraf
fremgår det, at bevillingerne til erhvervsuddannelserne er justeret på forslag til fi-
nanslov for 2018, så de matcher det seneste skøn for aktiviteten i 2018. Justeringen
har dog ingen reel betydning for skolernes tilskud per elev, da bevillingen vil stige
igen, hvis søgningen til erhvervsuddannelserne viser sig at stige i løbet af 2018.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2