BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. september 2017 om de stigende sagsbehandlingstider på arbejdsskadeområdet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

6. september 2017

Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæfti-

gelsesudvalget den 6. september 2017 om sagsbe-

handlingstiderne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

(DET TALTE ORD GÆLDER)

J.nr. 2017

Arbejdsskader (ABS)

LEZV

Spørgsmål CJ

I forlængelse af brev fra ombudsmanden af 28. juni 2017, jf.

BEU. Alm. del

–

bilag 279, om de fortsat stigende sagsbe-

handlingstider på arbejdsskadeområdet bedes ministeren

redegøre for følgende spørgsmål:

Hvad er årsagen til, at sagsbehandlingstiden på ar-

bejdsskadesager ikke er faldet i 2016?

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at sagsbehand-

lingstiderne kommer ned på det niveau, som ministeren

og den tidligere Arbejdsskadestyrelse har udtrykt for-

ventning om?

Indledning

Tak for invitationen til dette samråd om Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings sagsbehandlingstider.

Indledningsvis vil jeg

–

som jeg også har gjort tidligere

–

slå

fast, at sagsbehandlingstiden på arbejdsskadeområdet er for

lang. En sagsbehandlingstid på mere end to år er ganske en-

kelt uacceptabel.

Det har jeg også ved flere lejligheder gjort helt klart for be-

styrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der har an-

svaret for sagsbehandlingen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. september 2017 om de stigende sagsbehandlingstider på arbejdsskadeområdet, til beskæftigelsesministeren

Vi kan ikke byde mennesker, der er kommet til skade på de-

res arbejde at vente så lang tid på en afgørelse. Nogle tilska-

dekomne oplever at stå i en økonomisk og arbejdsmæssig

sårbar situation, hvor det kan være svært at bevare tilknyt-

ningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Dem skal

vi hjælpe hurtigst muligt.

Desværre har sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområ-

det været stigende siden 2014, og særligt for sager med et tab

af erhvervsevne skete der en markant stigning i 2015.

Den opadgående kurve har været vanskelig at knække først

for Arbejdsskadestyrelsen og siden for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, som overtog ansvaret og driften af sagsbe-

handlingen for godt et år siden.

Men kurven skal knækkes.

Jeg vil i dag

–

som jeg også gjorde det på samrådet i februar

–

redegøre for

årsagerne

til, at sagsbehandlingstiderne ikke

er faldet i 2016, og

hvad jeg vil gøre

for at bringe sagsbe-

handlingstiden ned.

[Årsager

til at sagsbehandlingstiden ikke er faldet i 2016]

Da Venstre gik i regering efter sidste folketingsvalg konsta-

terede vi, at arbejdsskadesystem mildest talt var i knæ. Ar-

bejdsskadestyrelsen havde problemer med lange sagsbehand-

lingstider og et meget forældet IT-system efter et kuldsejlet

IT-projekt.

Når vi,

som led i regeringens plan om ”Bedre balance”,

be-

sluttede os for at udflytte sagsbehandlingen af arbejdsskade-

sager til ATP, så var det i høj grad for at komme disse udfor-

dringer til livs.

Jeg forventer, at AES og ATP vil bidrage til en holdbar løs-

ning, og at AES vil udvikle et nyt IT-system, der kan under-

støtte driften på arbejdsskadeområdet og lette sagsbehand-

lingen. Derudover forventer jeg, at AES vil effektivisere

sagsbehandlingen på området. ATP har i andre sammenhæn-

ge vist, at de kan håndtere omfattende sagsbehandling sik-

kert og effektivt.

Når det så er sagt, vil jeg endnu en gang slå fast, at de nuvæ-

rende sagsbehandlingstider ikke er acceptable.

Det har jeg i går gentaget i mit svar til Folketingets Om-

budsmand på hans henvendelse om Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikrings sagsbehandlingstider.

Som det fremgår af svaret

–

som jeg også har sendt til udval-

get

–

er der en række faktorer, der har medført, at de gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstider er steget, og at det ikke

lykkedes hverken den daværende Arbejdsskadestyrelse eller

AES at bringe sagsbehandlingstiderne ned i 2016.

Årsagerne til de lange sagsbehandlingstider skal for det før-

ste findes i en ophobning af tunge og komplicerede sager si-

den 2014. Ophobningen af sager skyldes bl.a. øgede krav til

sagsbehandlingen som følge af kritik fra Kammeradvokaten

og en Højesteretsdom, der ændrede personskadebegrebet for

arbejdsulykker.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle

komplicerede sager tager lang tid. Der er derfor en naturlig

grænse for, hvor hurtigt de meget komplicerede sager kan

afgøres uden at gå kompromis med retssikkerheden for de

tilskadekomne. Der kan først træffes en endelig afgørelse,

når personen er færdigbehandlet i sundhedsvæsenet, og føl-

gerne efter skaden er helt stabile. Det er fx ikke muligt at

udmåle erstatningen for en tømrer, der falder ned fra et stil-

lads og brækker hoften, før tømreren er færdigopereret og

genoptrænet, og før man kender de arbejdsmæssige konse-

kvenser af skaden.

Dertil kommer, at personen skal afklares i forhold til ar-

bejdsmarkedet. Først herefter kan de erhvervsmæssige følger

af skaden gøres op og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

kan afslutte sagsbehandlingen.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at sagsbehandlingstiden

for en sag opgøres, når sagen bliver

afsluttet.

Det har jeg også ved flere tidligere lejligheder understreget

over for udvalget. Senest i min besvarelse af spørgsmål nr.

490 fra udvalget, hvor jeg netop skriver, at stigningen i sags-

behandlingstiden i sager om tab af erhvervsevne i første

halvår af 2017 skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

i år gennemfører en særlig indsats.

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i år afslutter rigtig

mange gamle sager, vil det have en umiddelbar negativ ef-

fekt på den opgjorte sagsbehandlingstid. Med andre ord vil

sagsbehandlingstiden være høj i den periode, hvor de gamle

sager afvikles.

Jeg er ikke tilfreds med sagsbehandlingstiden, hvilket jeg

også har gjort klart over for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring. Men jeg må også sige, at det er svært at være uenig i, at

de ældste sager skal afvikles først

–

det tror jeg heller ikke,

at udvalget er.

Og det er altså den opgave, Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring er gået i gang med. De har blandt andet ansat cirka 40

ekstra sagsbehandlere til opgaven, og målet er at afvikle alle

sager med en sagsalder på to år eller mere inden udgangen af

2017.

Det bringer mig videre til besvarelsen af spørgsmålet om,

hvad der gøres for at bringe sagsbehandlingstiderne ned.

[Nedbringelse af sagsbehandlingstiderne]

Jeg er som sagt ikke tilfreds med de lange sagsbehandlings-

tider på arbejdsskadeområdet. Og ledelsen i Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring har lovet mig, at nedbringelse af sags-

behandlingstiderne har højeste prioritet. Det redegjorde de

også for på den tekniske gennemgang i Beskæftigelsesmini-

steriet i foråret.

Selvom der lige nu ses en stigning i den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid, forventer Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring, at sagsbehandlingstiden i de sager, der i dag tager

længst tid at behandle, ser langt bedre ud til næste år.

Konkret forventer de

–

som jeg har fået det oplyst

–

at sags-

behandlingstiden for sager om tab af erhvervsevne vil falde

til mellem 20 og 22 måneder i 2018.

Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på, at regeringen har

en klar ambition om væsentligt at nedbringe sagsbehand-

lingstiden for veteraner i arbejdsskadesystemet. Målet er en

gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ét år. De danske solda-

ter skal kunne regne med, at de skader, de får i forbindelse

deres udsendelse, behandles korrekt og hurtigst muligt i ar-

bejdsskadesystemet. Det forudsætter en helt ekstraordinær

og håndholdt sagsbehandling, og derfor lægger regeringen

op til at afsætte satspuljemidler, der kan reducere sagsbe-

handlingstiden for veteraner i AES.

[Ministerens rolle]

Det er i sagens natur noget, jeg vil følge tæt.

Det er som bekendt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, der er ansvarlig for driften af arbejdsskadesa-

gerne og dermed også sagsbehandlingstiderne. Men jeg føl-

ger udviklingen på området

–

både gennem ministeriets til-

syn med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

og gennem min løbende dialog med bestyrelsen.

I forhold til sagsbehandlingstiderne betyder det konkret, at

ministeriet følger op på, om de iværksatte tiltag fører til, at

de ophobede sager afvikles, og at Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring opfylder målsætningerne for sagsbehandlings-

tiderne i 2017 og frem.

For at sikre et bedre grundlag for tilsynet med AES vil jeg i

det kommende tilsynsbrev bede AES om at udbygge oplys-

ningerne om sagsbehandlingstiden. Derudover vil jeg bede

AES om, at de hvert halve år sender en status for sagsafvik-

lingen. En status, jeg naturligvis vil orientere udvalget om.

Desuden holder jeg kvartalsvise statusmøder med bestyrel-

sesformanden, hvor hun redegør for sagsbehandlingstiderne,

ligesom vi drøfter udviklingen og de iværksatte initiativer.

Som beskæftigelsesminister er jeg samtidig optaget af, at

lovgivningen er skruet rigtigt sammen. Vi bliver nødt til at se

grundigt på arbejdsskadesystemet, så det i langt højere grad

understøtter en hurtig og effektiv sagsbehandling.

Og det er noget, regeringen ønsker at gøre sammen med ar-

bejdsmarkedets parter og partierne i Folketinget. Systemet

skal forenkles, så de mennesker, der kommer til skade på de-

res arbejde, hurtigere kan komme videre med deres liv.

Moderniseringen af arbejdsskadesystemet vil blandt andet

tage udgangspunkt i rapporten ”Et moderne arbejdsskadesy-

stem”

fra december 2014.

Jeg havde

–

som I ved

–

planlagt en teknisk gennemgang for

udvalget af rapporten her i august, som vi desværre måtte

aflyse. Jeg indkalder snarest muligt udvalget på ny.

Jeg forventer, at vi tager hul på de politiske drøftelser i star-

ten af 2018.

Tak for ordet.