Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo-Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 581 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Len-
nart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 581:
3. oktober 2017
J.nr. 20175200339
”Hvad
vil ministeren gøre for, at der fremadrettet bliver tilvejebragt den fornødne
dokumentation (evidens) for en sammenhæng mellem bestemte arbejdsmæssige
påvirkninger og udviklingen af psykiske sygdomme?”
Svar:
Jeg er meget optaget af, at der er sammenhæng i indsatsen for at sikre et godt psy-
kisk arbejdsmiljø. Det kræver bl.a., at virksomhedernes og Arbejdstilsynets indsats
står på skuldrene af den nyeste forskning og viden.
Det er også derfor, jeg har nedsat et ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljø-
indsatsen, der skal komme med anbefalinger til en ny og forbedret samlet indsats.
Ekspertudvalgets arbejde vil netop have fokus på evidens og mere sikker viden,
hvilket også gælder i forhold til arbejdsmæssige påvirkninger og det psykiske ar-
bejdsmiljø.
Herudover er psykisk arbejdsmiljø allerede i dag ét af fem prioriterede forsknings-
områder i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og der forskes
bl.a. i sammenhænge mellem psykiske arbejdsmiljøfaktorer og udviklingen af både
fysiske og psykiske helbredsproblemer. Herudover uddeler Arbejdsmiljøforsk-
ningsfonden årligt midler til forskningsprojekter til at styrke arbejdsmiljøforsknin-
gen i Danmark. Her er psykisk arbejdsmiljø også et prioriteret område, og fonden
har bl.a. uddelt midler til projekter om sammenhænge mellem det psykiske ar-
bejdsmiljø og udvikling af bestemte (psykiske) sygdomme.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen