Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
4. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 574 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 574:
J.nr. 17/12159
”Vil ministeren redegøre for de samlede besparelser i kroner og øre på
kontanthjælpen, siden man vedtog kontanthjælpsloftet og frem til i dag?
Der ønskes en tabel for hele landet og på
kommuneniveau.”
Svar:
Der ses i nærværende svar på ændringen i kontant- og uddannelseshjælp i perioden
fra ikrafttrædelsen af kontanthjælpsloftet pr. 1. oktober 2016 frem til maj 2017, der
er den seneste måned, hvor kontanthjælpsloftet er opgjort.
Grunden til dette er, at gruppen af kontakthjælpsmodtagere, som ikke levede op til
opholdskravet, overgik til integrationsydelse pr. 1. juli 2016. Dette ændrede mål-
gruppen væsentligt. Derfor sammenholdes kontanthjælpsniveauet for de enkelte
måneder fra oktober 2016 til maj 2017 med kontanthjælpsniveauet i august 2016.
Den samlede besparelse opgøres derfor som summen af besparelser i de enkelte
måneder i perioden. Der er i opgørelsen ikke taget højde for konjunktur og sæson,
og beregningerne kan ikke sammenlignes med reformøkonomien fra Jobreform fa-
se 1.
Kontanthjælpsloftet påvirker ikke størrelsen af kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsydelserne, men betyder, for de berørte borgere, en ændring i den udbetalte
boligstøtte og særlig støtte. Det bemærkes derfor, at udgiftsændringerne til kontant-
og uddannelseshjælp i perioden ikke direkte kan henvises til kontanthjælpsloftet,
da andre faktorer også spiller ind på udviklingen af ledige kontant- og uddannel-
seshjælpsmodtagere.
I perioden fra ikrafttrædelsen af kontanthjælpsloftet til maj 2017 er de offentlige
udgifter til kontanthjælp på landsplan faldet med ca. 5,5 pct., hvilket svarer til en
samlet offentlig mindreudgift i perioden til kontanthjælp på ca. 251 mio. kr.
For samme periode er de offentlige udgifter til uddannelseshjælp steget med ca. 5,1
pct., svarende til en samlet offentlig merudgift til uddannelseshjælp i perioden på
ca. 66 mio. kr.
De offentlige mindreudgifter til boligstøtte og særlig støtte udgør fra oktober 2016
til maj 2017 samlet ca. 275 mio. kr. for gruppen af kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere.