Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1882404_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
18. april 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
537 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 537:
J.nr. 2017-6115
”Ministeren
bedes
i tabelform - redegøre for udviklingen i perioden 1985–2017 i
dagpengenes dækningsgrad, dvs. kompensationsgraden i procent beregnet på bag-
grund af den maksimale dagpengesats for fuldtidsledige i forhold til den gennem-
snitlige årsløn (uden pension og feriepenge) i lønintervaller på 200.000 kr.
250.000 kr. stigende med 50.000 og op til 500.000.”
Svar:
Kompensationsgraden kan måles på flere måder alt afhængigt af, hvilket løn-
begreb, der anvendes. I nedenstående beregning af kompensationsgraden er an-
vendt lønoplysninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.
I denne model opgøres den gennemsnitlige årsløn for forskellige familietyper i pe-
rioden fra 1994 til 2016. Den anvendte årsløn er eksklusive pension, men inklusive
feriepenge.
Der er beregnet kompensationsgraden for hhv. en gennemsnitlig privatansat LO-
arbejder og en privatansat funktionær. I figur 1 og 2 er vist udviklingen i kompen-
sationsgraden i perioden 1994 til 2016 målt som den maksimale dagpengesats i
forhold til den gennemsnitlige årsløn for hhv. en LO-arbejder og en funktionær. I
tabel 1 er vist tallene bag figurerne.
Det fremgår af figur 1, at kompensationsgraden for en gennemsnitlig LO-arbejder
steg i perioden 2008 til 2014, hvilket skyldes de relativt lave lønstigninger for den-
ne gruppe i kølvandet på finanskrisen. Det kan således nævnes, at den gennemsnit-
lige årlige lønstigning i perioden 1994 til 2008 lå på 2,6 pct., mens den tilsvarende
lønstigning i perioden 2009 til 2014 lå på 1,0 pct.
Det fremgår af figur 2, at kompensationsgraden for en gennemsnitlig funktionær er
faldet i stort set hele perioden fra 1994 til 2016. Det kan nævnes, at den gennem-
snitlige årlige lønstigning i perioden 1994 til 2008 for denne gruppe lå på 2,9 pct.,
mens den tilsvarende lønstigning i perioden 2009 til 2014 lå på 2,4 pct.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om, hvor meget dagpengesatserne skal reguleres med, hvis de havde fulgt lønudviklingen, dvs. den gennemsnitlige lønudvikling ifølge Danmarks Statistik, til beskæftigelsesministeren
1882404_0002.png
Figur 1.
Udviklingen i dagpengenes kompensationsgrad for en gennemsnitlig pri-
vatansat LO-arbejder 1994-2016.
75,0%
70,0%
65,0%
60,0%
55,0%
50,0%
45,0%
40,0%
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, august 2017
Figur 2.
Udviklingen i dagpengenes kompensationsgrad for en gennemsnitlig pri-
vatansat funktionær 1994-2016.
75,0%
70,0%
65,0%
60,0%
55,0%
50,0%
45,0%
40,0%
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, august 2017
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om, hvor meget dagpengesatserne skal reguleres med, hvis de havde fulgt lønudviklingen, dvs. den gennemsnitlige lønudvikling ifølge Danmarks Statistik, til beskæftigelsesministeren
1882404_0003.png
Tabel 1.
Kompensationsgrader for hhv. gennemsnitlig privatansat LO-arbejder og
funktionær i perioden 1994 til 2016.
LO-arbejder
Funktionær
Dp.maks.
Dp.maks. korr. for AMB
Årsløn Komp.grad Årsløn Komp.grad
1994 132.340
139.305
211.206
66,0%
274.913
50,7%
1995 132.860
141.340
211.389
66,9%
278.394
50,8%
1996 135.980
146.215
216.445
67,6%
281.081
52,0%
1997 136.500
148.370
223.333
66,4%
288.658
51,4%
1998 139.880
152.043
228.399
66,6%
298.294
51,0%
1999 143.520
156.000
237.323
65,7%
311.726
50,0%
2000 148.200
161.087
242.436
66,4%
321.706
50,1%
2001 152.880
166.174
249.197
66,7%
327.720
50,7%
2002 157.040
170.696
257.338
66,3%
338.440
50,4%
2003 161.980
176.065
263.877
66,7%
351.314
50,1%
2004 166.660
181.152
276.344
65,6%
360.780
50,2%
2005 170.040
184.826
277.550
66,6%
368.423
50,2%
2006 173.420
188.500
284.543
66,2%
381.969
49,3%
2007 177.580
193.022
295.458
65,3%
398.905
48,4%
2008 182.780
198.674
309.703
64,1%
409.215
48,6%
2009 188.500
204.891
315.403
65,0%
412.695
49,6%
2010 195.520
212.522
317.430
67,0%
433.233
49,1%
2011 199.160
216.478
318.447
68,0%
452.471
47,8%
2012 204.880
222.696
322.175
69,1%
457.026
48,7%
2013 208.260
226.370
325.731
69,5%
464.814
48,7%
2014 211.900
230.326
328.672
70,1%
472.734
48,7%
2015 215.020
233.717
334.608
69,8%
484.579
48,2%
2016 217.360
236.261
341.937
69,1%
495.208
47,7%
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, august 2017
Der findes ikke lønstatistik over udviklingen i gennemsnitslønnen i de enkelte løn-
intervaller, som fremgår af spørgsmålet. Til belysning af kompensationsgraderne
for forskellige størrelser af lønindkomsten er der i tabel 2 vist kompensationsgra-
den i 2016 for de lønindkomster, der ligger i midten af de i spørgsmålet angivne in-
tervaller. Dermed forudsættes lønintervallerne implicit at være i 2016 lønniveau.
Tabel 2.
Kompensationsgrad i 2016 ved forskellige eksempler på lønindkomst.
Lønindkomst:
Kompensationsgrad:
225.000
90,0%
275.000
85,9%
325.000
72,7%
375.000
63,0%
425.000
55,6%
475.000
49,7%
Kilde: Egne beregninger
3
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om, hvor meget dagpengesatserne skal reguleres med, hvis de havde fulgt lønudviklingen, dvs. den gennemsnitlige lønudvikling ifølge Danmarks Statistik, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
4