BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om forslag til finanslov for 2018, hvor ministeren foreslår skæring i udgifterne på Arbejdstilsynet og til Det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø m.v., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christian Juhl (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. september 2017 stillet følgende spørgsmål

nr. 569 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Christian Juhl (EL).

”Ministeren

foreslår i forslag til finanslov for 2018, at der skal skæres på udgifterne

på Arbejdstilsynet og til Det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og

ikke ske forbedringer af Videnscentret for Arbejdsmiljøs aktiviteter. I fremskriv-

ningen fortsætter forringelserne frem til 2021. I grundlaget for den nedsatte ek-

spertgruppe vedrørende arbejdsmiljø 2020- planen er angivet, at et dårligt arbejds-

miljø koster ca. 80 mia. kr. hvert år. Ministeren bedes på denne baggrund besvare

følgende spørgsmål:

1) Hvilke konsekvenser vurderer ministeren, at en fortsat forringelse af Arbejdstil-

synet og forskningen som foreslået i FFL2018 vil have på antallet af arbejdsulyk-

ker og antallet af arbejdsbetingede lidelser?

2) Hvilke konsekvenser vurderer ministeren, at en fortsat forringelse af Arbejdstil-

synet og forskningen, som foreslået i FFL2018 vil have på udgiften på 80 mia. kr.?

3) Har ministeren planer om konkrete forbedringer af arbejdsmiljøindsatsen før ek-

spertudvalget er færdig med sine overvejelser og i bekræftende fald hvilke?

4) I hvilket omfang ønsker ministeren at styrke tilsynet med virksomhedernes ar-

bejdsmiljøindsats, forskning i bedre arbejdsmiljø, forbedring af indsamling og for-

midling af viden om godt arbejdsmiljø og forbedring af uddannelse af arbejdsmil-

jørepræsentanter og ledelse og hvor kan dette aflæses af FFL2018?

5) Folketinget gennemførte ved forrige status af 2020-planen en forhøjelse af bøder

for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven. Ud af FFL2018 kan læses, at indtægterne

fra bøder falder. Hvordan stemmer det overens med, at bøderne er hævet og ar-

bejdsmiljøet er forringet - i hvert fald på de 3 fokusområder i 2020-planen? Hvor-

for falder indtægterne fra bøder?”

Svar:

Spørgsmål nr. 569:

29-09-2017

J.nr. 2017 - 5815

Regeringen er optaget af at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked og

sætte ind mod social dumping. Derfor har vi i finanslovsforslaget afsat penge i en

forhandlingsreserve til højt prioriterede områder som fx ordnede forhold på ar-

bejdsmarkedet.

Vi bruger som samfund generelt mange penge på arbejdsmiljøområdet. På Beskæf-

tigelsesministeriets område er der afsat ca. 670 mio. kr. til arbejdsmiljøindsatsen i

2018. Derudover bliver der blandt arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer

og på de enkelte virksomheder også ydet en stor indsats for at gøre det sundt og

sikkert at gå på arbejde i Danmark.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om forslag til finanslov for 2018, hvor ministeren foreslår skæring i udgifterne på Arbejdstilsynet og til Det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø m.v., til beskæftigelsesministeren

Der er derfor en stærk arbejdsmiljøindsats i Danmark, og jeg deler spørgerens am-

bition om, at det fortsat skal være tilfældet, så det er trygt for danskerne at gå på

arbejde.

Af samme grund er det vigtigt at se på, om arbejdsmiljøindsatsen er tilrettelagt på

en fornuftig måde. Ved den seneste status for opfyldelsen af 2020-målene så vi, at

det på trods af den store indsats går den forkerte vej med arbejdsmiljøet i Danmark.

Derfor nedsatte jeg i juli et ekspertudvalg, som skal afdække og gentænke hele ar-

bejdsmiljøindsatsen og se på, om indsatsen kan tilrettelægges bedre. Ekspertudval-

get er gået i gang med arbejdet, og jeg ser meget frem til at modtage udvalgets an-

befalinger.

Det betyder ikke, at nye tiltag på arbejdsmiljøområdet nødvendigvis skal afvente

ekspertudvalgets anbefalinger. Jeg har ved flere lejligheder understreget, at der

fortsat vil blive iværksat initiativer, mens ekspertudvalget arbejder. Jeg vil selvføl-

gelig løbende se på, hvilke tiltag der er nødvendige for, at vi kan sikre, at dansker-

ne har et godt arbejdsmiljø. Senest har jeg efter drøftelser med arbejdsmiljøforligs-

kredsen og arbejdsmarkedets parter iværksat en indsats i byggeriet, så vi kan få ta-

get hånd om de mange arbejdsulykker, som er gældende i byggebranchen.

For så vidt angår spørgsmålet om bøder og bødestørrelser kan det oplyses, at det i

december 2015 blev besluttet at forhøje niveauet for bøder for overtrædelse af ar-

bejdsmiljølovgivningen ved skærpende omstændigheder og særligt skærpende om-

stændigheder. Der har hidtil været budgetteret med indtægter fra de administrative

bøder på 7,7 mio. kr. om året. I regeringens finanslovsforslag er det tal nedjusteret

til 5,7 mio. kr. om året. Det skyldes, at skønnet på 7,7 mio. ikke tager højde for

forventede adfærdsændringer hos virksomhederne.

Det forventes, at den højere bødestørrelse vil betyde, at særligt mellemstore og sto-

re virksomheder vil opleve en markant bødeforhøjelse, og det kan medføre færre

lovovertrædelser og/eller, at flere virksomheder ønsker at få sagen prøvet hos poli-

tiet/ved domstolene. Det er baggrunden for nedjusteringen i finanslovsforslaget.

I den sammenhæng vil jeg også gerne understrege, at de højere bødestraffe er ind-

ført på baggrund af et politisk ønske om, at virksomheder som groft overtræder ar-

bejdsmiljøloven skal straffes hårdere

–

og ikke for at sikre staten større indtægter.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen