Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
28. september 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 566 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 566:
J.nr. 17/12076
”Hvad mener ministeren om, at ”gule a-kasser” giver mærkbart flere sanktioner
til deres ledige medlemmer end andre a-kasser, jf. artikel i avisen.dk den 28.
august 2017: "Smæk til ledige i gule a-kasser:
Får oftere ”dummebøder””?
Der henvises til https://www.avisen.dk/top-ledige-i-gule-a-kasser-faar-
ofteredummeboeder_
459227.aspx redir=newsletter&utm_campaign=user_Normal&
utm_medium=NyhedsbrevTop1&utm_source=newsletter_MorningA&
nlid=OTExMw==”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at regeringen er meget optaget af, at ledige står til rådig-
hed, og at det har konsekvenser, hvis man ikke gør. Derfor vil regeringen også
komme med et udspil om socialt bedrageri og sanktioner. Udspillet har til formål at
forenkle sanktionssystemet og sikre en konsekvent og effektiv administration i
kommunerne, så de, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, sanktione-
res hurtigt og konsekvent. Ligeledes vil udspillet indeholde en styrket indsats over
for socialt snyd og fejludbetalinger. Fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser
er uacceptabelt og svækker tilliden til indretningen af vores samfund.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, at variationen i a-kassernes
administration af rådighedssanktioner ikke er et udtryk for fejladministration.
Det skyldes, at for at give en sanktion skal a-kassen dokumentere, at det pågælden-
de medlem er blevet vejledt om sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet
og møde op til de samtaler, som henholdsvis jobcenter og a-kasse indkalder til.
Reglerne for a-kassernes administration er nøje reguleret i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., og a-kassernes revisorer følger gennem deres løbende revision op
på a-kassernes administration i den enkelte a-kasse.
Derudover fører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering et særligt tilsyn med
a-kassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed.