BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om, hvad nettoudgiften/besparelsen vil være for henholdsvis stat, kommuner og regioner, og offentlige og private arbejdsgivere såfremt de nuværende regler om fleksjob og kommunalt tilskud hertil afløses af reglerne i Statens Fleksjobordning, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

28. september 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

557 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-

rensen (EL).

Spørgsmål nr. 557:

J.nr.

17/12007

”Vil

ministeren redegøre for, hvad nettoudgiften/besparelsen vil være for hen-

holdsvis stat, kommuner og regioner, og offentlige og private arbejdsgivere såfremt

de nuværende regler om fleksjob og kommunalt tilskud hertil afløses af reglerne i

Statens Fleksjobordning, der således udbredes til hele arbejdsmarkedet.”

Svar:

Den gældende statslige fleksjobordning indebærer, at de statslige arbejdsgivere kan

få refunderet en del af deres lønudgifter ved ansættelse af personer i fleksjob. Ord-

ningen har dermed karakter af en lønrefusionsordning, som finansieres i fællesskab

af de statslige institutioner.

En udvidelse af ordningen til at gælde det øvrige arbejdsmarked vil alene få betyd-

ning for arbejdsgiverne, som vil få lavere nettolønudgifter ved at ansætte en person

i fleksjob. Lønvilkårerne for den enkelte fleksjobber påvirkes dermed ikke.

Siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den1. januar 2013 er

fleksjobordningen i omfang vokset betragteligt. Således er der i dag godt 68.000

personer i fleksjob, hvilket er en stigning på godt 15.000 personer siden 2013.

Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en beregning af omkostningerne ved at

udvide den gældende statslige fleksjobordning til det øvrige arbejdsmarked. Bereg-

ningerne viser dermed meromkostningerne til lønrefusion i forhold til de gældende

regler for tilskud. I nærværende besvarelse tages der ikke stilling til, hvorledes

merudgiften til lønrefusion skal finansieres.

I tabel 1 er reglerne for den statslige fleksjobordning skitseret. Det er dermed denne

’ekstra’ refusion af lønudgifterne,

der beregnes ved en udbredelse af den statslige

fleksjobordning til det øvrige arbejdsmarked.

Statens fleksjobordning er i dag finansieret ved, at statsinstitutionerne betaler et bidrag pr. årsværk

pr. måned til fleksjobordningen. Bidraget fastsættes af Finansministeriet ud fra den forventede udgift

til ordningen.

Kilde: www.Jobindsats.dk. Aktiviteten er opgjort i fuldtidspersoner i 2013 til 2. kvartal for 2017.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om, hvad nettoudgiften/besparelsen vil være for henholdsvis stat, kommuner og regioner, og offentlige og private arbejdsgivere såfremt de nuværende regler om fleksjob og kommunalt tilskud hertil afløses af reglerne i Statens Fleksjobordning, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Regler for refusion 2017 i Statens Fleksjobordning

Personens ansættelsestidspunkt

Før 1. april 2002

1. april 2002

–

4. juli 2006

5. juli 2006

–

31. december 2012

Regler for refusion

100 pct af beregningsgrundlaget

50 pct af beregningsgrundlaget

50 pct af beregningsgrundlaget indenfor maksimumbeløbet

126.656kr./kvarttal

50 pct af beregningsgrundlaget indenfor maksimumbeløbet

126.656kr./kvartal og korrektion for fleksjobberens ugentlige

timetal ved en arbejdstidsbrøk, dvs. maksimumbeløbet bliver

∙

Efter 1. januar 2013

Kilde: Statens Administration

Beregningsgrundlaget tager udgangspunkt i arbejdsgivernes faktiske lønudgifter

fratrukket refusion fra kommunen (fleksløntilskuddet) efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

Efter reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft den 1. januar 2013,

er refusionen fra kommunen ikke indeholdt i lønudgiften (idet den udbetales direk-

te som en ydelse til borgeren i fleksjob). Lønudgiften kan derfor bruges direkte til

at beregne refusionen i forhold til reglerne for refusion under statens fleksjobord-

ning.

For fleksjob tilkendt før 2013, hvor reformen af førtidspension og fleksjob trådte i

kraft, er fleksløntilskuddet fra kommunen indeholdt i lønudgiften (idet det udbeta-

les som et løntilskud til arbejdsgiveren). Det er derfor nødvendigt først at fratrække

løntilskuddet til arbejdsgiveren for herefter at kunne beregne refusionen efter reg-

lerne under statens fleksjobordning. Fleksløntilskuddet estimeres ved brug af de of-

fentlige enhedsomkostninger for fleksjobbere ansat før og efter reformen i 2013 (jf.

årsrapporten 2016).

Tabel 2. De offentlige enhedsomkostninger for fleksjobbere

Enhedsomkostninger 2016 (kr.)

Enheds-

omkost-

ninger 2017

(kr.)

191.335

Fleksjobber ansat inden 1. januar 2013

188.322

Anm.: Den afdæmpede reguleringsprocent for 2017 er 1,6 pct.

I svaret er der taget udgangspunkt i alle personer, der har været i et fleksjob i første

halvår 2017

. Disse udgør 25.967 fuldtidspersoner ansat inden 1. januar 2013 og

41.070 fuldtidspersoner ansat efter 1. januar 2013.

Når de faktiske lønudgifter, det vil sige beregningsgrundlaget, for hele målgruppen

er fundet, anvendes reglerne i den statslige fleksjobordning, jf. tabel 1. Merudgif-

terne til refusion efter reglerne i den statslige fleksjobordning for personer ansat in-

Anm.: Kilden er DREAM-registreret. Det skal bemærkes, at målgruppen opgjort på baggrund af

DREAM ikke kan genfindes på

www.Jobindsats.dk,

idet det ikke er muligt at opgøre de samlede antal

i fleksjob pr. halvår i Jobindsats. I Jobindsats kan antallet i fleksjob i 2017 alene fordeles på måneder,

kvartal eller år-til-dato. Derfor er antallet af fleksjobbere for 1. halvår 2017 fra DREAM-registeret ik-

ke fuldstændig identisk med antallet af fleksjobbere for 2. kvartal 2017 fra Jobindsats. Målgruppen

indeholder fleksjobbere ansat i staten, men da de kun udgør 0,7 pct. af alle fleksjobberne, vil det ikke

have nævneværdig indflydelse på den samlede økonomiske konsekvens.

den 1. januar 2013 kan på den baggrund estimeres til 813 mio. kr., mens merudgif-

terne for personer ansat efter 1. januar 2013 kan estimeres til 926 mio. kr.

Samlet betyder det, at en udvidelse af reglerne for refusion efter den statslige fleks-

jobordning til det øvrige arbejdsmarked medfører merudgifter på 1.739 mio. kr.

mere pr. halvår. På årsniveau svarer dette til merudgifter på 3.478 mio. kr.

En udvidelse af den statslige fleksjobordning til at gælde for hele arbejdsmarkedet

kan betyde, arbejdsgiverne i højere grad vil ansætte personer i fleksjob. I de øko-

nomiske konsekvenser er der ikke taget højde for en sådan adfærdsændring fra ar-

bejdsgivernes side.

I tabel 3 er merudgifterne til lønrefusion ved udbrede den statslige fleksjobordning

til hele arbejdsmarkedet vist for 1. halvår 2017.

Tabel 3. Refusionen fordelt på stat, kommuner og regioner 1. halvår 2017

Refusion (mio. kr.)

Privat sektor

1.300

Offentlig sektor

382

- statslig sektor

- regional sektor

- kommunal sektor

359

Uoplyst sektor

I alt

1.739

Kilde: Fordelingen på sektorer er fra jobindsats.dk, hvorefter den beregnede refusion på 1.739 mio.kr er fordelt efter

disse andele.

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste mio. kr.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen