Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo-Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
27-09-2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
553 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 553:
J.nr. 2017-6269
”Ministeren bedes i en tabel oplyse antal og andel borgere i jobafklaringsforløb
med mindst 1 års anciennitet, der hverken har deltaget i aktiv indsats eller haft en
mentor det seneste år, fordelt på alle landets kommuner og sorteret efter andelens
størrelse, svarende til opgørelsen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i
tabel 1 jf. BEU alm. del bilag 311.”
Svar:
Kommunerne er ikke underlagt lovkrav om, hvornår borgere i jobafklaringsforløb
skal have deltaget i en aktiv indsats. Personer i jobafklaringsforløb skal have en
tværfaglig indsats rettet mod, at personen bringes tilbage i beskæftigelse eller i
gang med en uddannelse.
Indsatsen skal være tilpasset den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstil-
stand og kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen samt indsats efter an-
den lovgivning. Der skal ikke iværksættes indsats, hvor det ikke er foreneligt med
sygemeldtes helbredstilstand.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opgjort, at der pr. 1. juni 2017 er
2.459 personer i jobafklaringsforløb med mindst 1 års anciennitet, som hverken har
modtaget en aktiv indsats eller mentorstøtte det seneste år. Dette svarer til 26 pct.
af det samlede antal personer i et jobafklaringsforløb med mindst 1 års anciennitet.
Opgørelserne vedrører udelukkende tilbud og mentorstøtte givet i beskæftigelses-
systemet og medtager ikke indsatser i andre kommunale forvaltninger.
Vi er i en situation, hvor det går godt for økonomien. Og vi skal have endnu flere
ind på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen har været stigende siden foråret 2013, og
alene siden sommeren 2015 er der kommet over 90.000 nye private job. Der er job
at få.
Derfor kan jeg som minister selvfølgelig ikke sidde det overhørigt, at mange borge-
re i beskæftigelsessystemet ikke får en indsats, men går passive rundt på offentlig
forsørgelse.