Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
Indkaldelse til møde om indsatsen for borgere i beskæftigelsessystemet
Kære
medlemmer af KL’s formandskab
Vi er i en situation, hvor det går godt for økonomien. Beskæftigelsen har været sti-
gende siden foråret 2013, og alene siden sommeren 2015 er der kommet over
90.000 nye private job. Der er job at få, og vi skal have endnu flere ind på arbejds-
markedet.
Jeg har netop afgivet en række svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg (BEU
alm. del
–
spørgsmål 552-555), der viser, at en større gruppe af borgere på tværs af
ydelser i beskæftigelsessystemet ikke har modtaget en aktiv indsats eller mentor-
støtte det sidste år.
Det betyder, at en manglende indsats ikke kun er et problem for personer i kontant-
hjælpssystemet. Det er selvsagt stærkt bekymrende.
Vi deler en ambition om at forenkle beskæftigelsesindsatsen. Men det betyder ikke,
at det er acceptabelt, at borgerne overlades til sig selv. Som minister kan jeg selv-
følgelig ikke sidde det overhørigt, at mange borgere i beskæftigelsessystemet ikke
får en indsats, men går passive rundt på offentlig forsørgelse.
Alle borgere på offentlig forsørgelse skal have en indsats, som bringer dem tættere
på arbejdsmarkedet. Og det er uanset, hvilke minimumskrav der eksisterer.
Jeg vil derfor indkalde jer til et møde for at drøfte, hvad I generelt gør for at sikre,
at borgere i beskæftigelsessystemet ikke overlades til sig selv på offentlig forsør-
gelse. I samme ombæring vil jeg gerne høre jeres bud på, hvad I vil gøre for, at
borgerne får en indsats, hvis kravene til den aktive beskæftigelsesindsats lempes.
Mit ministersekretariat vil tage kontakt til jer med henblik på at finde et tidspunkt
for et møde snarest muligt.
Jeg ser frem til mødet med jer.
27-09-2017
J.nr. 2017-6269