Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
18. april 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
543 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 543:
J.nr. 2017-6115
”Ministeren
bedes redegøre for, hvor meget det vil koste at tilbageføre dagpenge-
reglerne til regelsættet før dagpengeloven 2010 med udgangspunkt i det nuværende
ledighedsniveau. Redegørelsen beregnes både med og uden mindreregulering, jf.
satsregulering og skattereformer. Opgørelserne bedes beregnet med de faktiske
omkostninger, samt med tilbageløb, men uden adfærd.”
Svar:
Dagpengekommissionen konkluderede, at ændringerne i 2010 har forbedret den of-
fentlige saldo med 4,6 mia. kr. Dette skøn tager i sagens natur ikke hensyn til den
senere ændring af dagpengesystemet, som følge af aftale om et tryggere dagpenge-
system. Se Dagpengekommissionens udgivelse: Dagpengemodellen - tekniske ana-
lyserapport, fra oktober 2015, hvor der i boks 5.1 på baggrund af et styrket empi-
risk grundlag er udarbejdet et opdateret skøn over de samlede virkninger af afkort-
ningen af dagpengesystemet fra 4 til 2 år og harmoniseringen af genoptjeningskra-
vet.
Det er ikke derudover muligt at opgøre, hvor meget det vil koste at tilbageføre
dagpengereglerne til regelsættet før 2010.
Det skal ses i lyset af, at der siden dagpengereformen fra 2010 er gennemført en
række reformer og initiativer, der påvirker dagpengesystemet. Det gælder bl.a. ind-
førelsen af midlertidige ordninger som særlig uddannelsesydelse og arbejdsmar-
kedsydelse samt aftalen om et tryggere dagpengesystem fra 2015.
Dertil kommer en række andre reformer
–
f.eks. beskæftigelsesreformen og tilbage-
trækningsreformen
–
der også indebærer vekselvirkninger til bl.a. dagpengesyste-
met.
Det er på den baggrund ikke muligt at adskille de enkelte reformers bidrag til ud-
viklingen i udgifter i dagpengesystemet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen