Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1882279_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
18. april 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
538 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 538:
J.nr. 2017-6115
Ministeren bedes redegøre for udviklingen i mindrereguleringen i forhold til løn-
udviklingen af dagpengene i perioden 2005-2017, herunder for effekten af satsre-
guleringen, skattereform 2012 og andre skattemæssige ændringer. Redegørelsen
bedes opstillet i tabel for den årlige mindreregulering med angivelse af effekterne
fra de enkelte reformer. Endvidere bedes udviklingen i reguleringen fremskrevet til
2023 på baggrund af de nuværende regler. Opgørelserne bedes beregnet med de
faktiske omkostninger, samt med tilbageløb, men uden adfærd.
Svar:
Den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpenge sker dels i henhold til reglerne for
satsreguleringsprocenten og dels i henhold til den afdæmpede regulering af forskel-
lige overførselsindkomster,
jf. Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Ven-
stre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
Satsreguleringsprocenten
Den årlige regulering af overførselsindkomster mv., herunder arbejdsløshedsdag-
penge, fastsættes efter reglerne i Lov om en satsreguleringsprocent. Ifølge denne
lov fastsættes der for hvert finansår en satsreguleringsprocent, en tilpasningspro-
cent og en satstilpasningsprocent. Disse regler bygger på en bred politisk aftale
mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og omfatter også
de årlige satspuljeaftaler.
Forholdet mellem lønudviklingen og satsreguleringsprocenten er vist i figur 1. Hvis
lønudviklingen er mindre end eller lig med 2,0 pct. svarer satsreguleringen til løn-
udviklingen. Hvis lønudviklingen er mellem 2,1 og 2,3 pct. er satsreguleringspro-
centen 2,0. Hvis lønudviklingen er større end 2,3 pct. er satsreguleringsprocenten
lig med lønudviklingen minus 0,3 pct.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om at redegøre for en sammenstilling af de samlede årlige omkostninger til dagpenge, til beskæftigelsesministeren
1882279_0002.png
Figur 1. Forholdet mellem lønudviklingen og satsreguleringen
Lønudviklingen i pct.
Mindre end eller lig med 2,0
Satsregulering i pct.
Lig lønudviklingen
Eksempel
Hvis lønudvikling er 1,5 pct.
er satsreguleringen 1,5 pct.
Hvis lønudvikling er 2,2 pct.
er satsreguleringen 2,0 pct.
Hvis lønudvikling er 2,5 pct.
er satsreguleringen 2,2 pct.
2,1 - 2,3
2,0
Lig lønudviklingen fratrukket
0,3 pct.
Større end 2,3
Ifølge Lov om en satsreguleringsprocent er der følgende sammenhæng mellem
satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten:
Tilpasningsprocenten for et finansår er lig den procentvise udvikling i års-
lønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0 pct.
Lønåret er det år, der ligger to år forud for finansåret.
Beregningen af satstilpasningsprocenten afhænger af niveauet for lønud-
viklingen og tilpasningsprocenten:
o
Hvis ændringen i årslønnen er 2,0 pct. eller lavere, er satstilpas-
ningsprocenten lig tilpasningsprocenten.
Hvis ændringen i årslønnen er højere end 2,0 pct. svarer satstilpas-
ningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt
overstiger 0,3.
Hvis tilpasningsprocenten dog er mellem 0,0 pct. og 0,3 pct., er
satstilpasningsprocenten 0,0 pct.
o
o
Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 procent tillagt satstilpas-
ningsprocenten.
Dette indebærer eksempelvist, at tilpasningsprocenten er lig 0,4 pct., hvis lønudvik-
lingen er 2,4 pct. i lønåret (2,4
–
2,0). Idet tilpasningsprocenten derved overstiger
0,3 pct., vil satstilpasningsprocenten være lig 0,1 pct. (0,4
–
0,3). Derved vil satsre-
guleringsprocenten være 2,1 pct. (2,0 + 0,1).
Ifølge § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. reguleres arbejdsløshedsdagpen-
gene med satsreguleringsprocenten, jf. dog nedenfor om afdæmpet regulering efter
§ 47 a.
Afdæmpet regulering
Som følge af Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti om en skattereform af juni 2012 foretages der en afdæmpet re-
gulering af forskellige overførselsindkomster, herunder arbejdsløshedsdagpenge i
perioden 2016-2023. I 2016 reguleres de omfattede overførselsindkomster med
satsreguleringsprocenten fratrukket 0,3 procent, i 2017 fratrukket 0,4 procent og i
årene 2018-2023 fratrukket 0,75 procent, jf. § 47 a i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring mv.
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om at redegøre for en sammenstilling af de samlede årlige omkostninger til dagpenge, til beskæftigelsesministeren
1882279_0003.png
Samlet regulering på dagpengeområdet
Størrelsen af satsreguleringsprocenten for årene 2005-2018 samt den afdæmpede
regulering fra 2016-2023 fremgår af tabel 1.
I tabellens første kolonne fremgår den lønudvikling, der ligger til grund for satsre-
guleringen. I tredje kolonne fremgår den mindreregulering, som satsreguleringen
udgør i forhold til den lønudvikling, der ligger til grund for fastsættelsen af tilpas-
ningsprocenten (lønåret to år forud for finansåret).
Tabel 1. Satsregulering og afdæmpet regulering 2005-
2023. Procent
Lønudvikling
(2 år forud)
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2,2
2,3
2,7
3,2
3,4
4,0
1,9
3,2
1,6
1,8
1,5
1,4
2,2
2,2
Satsreguleringspct. Mindreregulering Afdæmpet regu-
ift. lønudvikling
lering
2,0
2,0
2,4
2,9
3,1
3,7
1,9
2,9
1,6
1,8
1,5
1,4
2,0
2,0
0,2
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,0
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,2
0,3
0,4
0,75
0,75
0,75
0,75
0,75
0,75
Kilde: Bekendtgørelser om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebe-
løbet for de pågældende år samt Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Til illustration af de beskrevne reguleringer af overførselsindkomster kan nævnes
reguleringerne for 2018. Tilpasningsprocent for 2018 udgør 0,2. Dermed udgør
satstilpasningsprocenten 0,0 og satsreguleringsprocenten 2,0. Den faktiske regule-
ring af arbejdsløshedsdagpenge i 2018 efter afdæmpet regulering udgør dermed
1,25 procent. (2,0
–
0,75).
Set i forhold til lønudviklingen betyder selve satsreguleringen, at dagpengene regu-
leres med 0,2 pct.-point mindre i 2018. Den afdæmpede regulering betyder, at re-
guleringen af dagpengene i 2018 er yderligere 0,75 pct.-point mindre end lønudvik-
lingen.
Tabel 2 viser størrelsen af det årlige dagpengemaksimum for årene 2005-2018. Den
anden kolonne i tabel 2 viser størrelsen af dagpengemaksimum, hvis der ikke have
været en mindreregulering i forhold til lønudviklingen. Den tredje kolonne i tabel 2
viser størrelsen af dagpengemaksimum, hvis der heller ikke havde været den af-
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om at redegøre for en sammenstilling af de samlede årlige omkostninger til dagpenge, til beskæftigelsesministeren
1882279_0004.png
dæmpede regulering. Satsreguleringen for årene 2019-2023 kendes af gode grunde
ikke i dag, og det er derfor til illustration af virkningen af den afdæmpede regule-
ring forudsat, at dagpengemaksimum er uændret i forhold til 2018.
Tabel 2. Årligt dagpengemaksimum 2005-2023. Kr.
Faktisk dagpenge-
maksimum
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Dagpengemaksimum Dagpengemaksimum
uden mindreregule-
uden
ring ift. lønudviklingen afdæmpet regulering
170.040
173.420
177.580
182.780
188.500
195.520
199.160
204.880
208.260
211.900
215.020
217.360
220.788
223.596
223.596
223.596
223.596
223.596
223.596
170.300
174.200
178.880
184.600
190.840
198.380
202.020
208.520
211.900
215.800
218.920
221.260
225.200
228.504
222.040
226.560
231.912
233.652
235.404
237.168
238.944
240.732
Anm: Dagpengemaksimum for 2017 er opgjort på grundlag af dels dagpengesatsen for de første 26 uger, dels må-
nedssatsen for de sidste 6 måneder. Dette er en følge af overgangen til det månedsbaserede dagpengesystem pr. 1.
juli 2017. Dagpengemaksimum for årene 2019-2023 er angivet med beløbet i 2018.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.
Tabel 3 viser de faktiske udgifter til arbejdsløshedsdagpenge i årene 2005-2016 og
de budgetterede udgifter i 2017-2021. Derudover er der for årene 2021-2023 angi-
vet de budgetterede udgifter i 2021, da budgetteringen af udgifterne på finansloven
for 2018 kun omfatter udgifterne frem til og med 2021. Satsreguleringen for de på-
gældende år kendes som nævnt ikke på nuværende tidspunkt.
I den anden kolonne i tabel 3 er vist merudgiften før adfærd til dagpenge i årene
2005-2018, hvis satsreguleringen ikke havde været mindre end lønudviklingen. Da
satsreguleringen på nuværende tidspunkt ikke kendes for årene fra 2019 og frem er
ændringen i merudgiften før adfærd i årene 2019-2021 alene en følge af ændringen
i de samlede udgifter til dagpenge. I årene 2022-2023 er merudgiften før adfærd i
2021 videreført uændret, da det er forudsat, at de samlede udgifter til dagpenge er
uændrede.
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om at redegøre for en sammenstilling af de samlede årlige omkostninger til dagpenge, til beskæftigelsesministeren
1882279_0005.png
I den tredje kolonne i tabel 3 er vist merudgiften før adfærd til dagpenge i årene
2016-2023, hvis der ikke havde været en afdæmpet regulering. Udgangspunktet for
merudgiften i årene 2022-2023 er den budgetterede dagpengeudgift i 2021.
I den fjerde kolonne i tabel 3 er vist den samlede merudgift før adfærd til dagpen-
ge, hvis der ikke havde været såvel mindreregulering som afdæmpet regulering. I
den sidste kolonne er denne merudgift opgjort efter skat og tilbageløb via afgiftssy-
stemet.
Tabel 3. Udgifter til dagpenge og merudgifter uden
mindreregulering og afdæmpet regulering. Mio. kr. i
løbende priser (uden adfærdsvirkninger)
Udgifter til
dagpenge
Merudgifter
Merudgifter Merudgifter i
uden
uden afdæm- alt (uden ad-
færd)
Mindreregulering pet regulering
(uden adfærd) (uden adfærd)
Merudgifter i
alt efter skat
og tilbageløb
men før ad-
færd
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
20.405,2
15.955,2
11.595,5
7.943,2
14.734,0
21.674,6
21.014,0
22.128,4
19.730,9
17.619,7
16.773,7
15.856,3
16.396,6
15.541,5
15.386,3
15.616,6
15.630,2
15.630,2
15.630,2
31,2
71,8
84,9
79,1
182,9
317,0
301,8
393,1
344,9
324,3
304,2
284,5
327,7
341,1
337,7
342,8
343,1
343,1
343,1
56,9
101,0
236,9
354,2
481,9
605,6
729,8
854,8
31,2
71,8
84,9
79,1
182,9
317,0
301,8
393,1
344,9
324,3
304,2
341,4
428,7
578,0
692,0
824,7
948,7
1.072,9
1.197,9
14,7
33,9
40,1
37,3
86,3
149,6
142,4
185,5
162,7
153,0
143,6
161,1
202,3
272,8
326,5
389,2
447,7
506,3
565,2
Anm: Udgifter til dagpenge omfatter udgifterne på 17.32.01.10 Dagpenge ved arbejdsløshed og 17.32.11.10 Uddan-
nelsesydelse til forsikrede ledige. De faktiske udgifter i årene 2005-2016 er regnskabstal, mens der er tale om budget-
terede udgifter i 2017-2021. Udgifterne i 2022-2023 er angivet med udgifterne i 2021.
Kilde: De årlige finanslove og finansloven for 2018 samt egne beregninger.
Der er spurgt til virkningen efter skat og tilbageløb men uden adfærd, såfremt regu-
leringen ændres. Når de økonomiske ministerier skønner over virkningen af et poli-
tisk tiltag, tilstræbes det altid, at der foretages så retvisende skøn som muligt. Det
indebærer blandt andet, at der indregnes middelrette skøn for eventuelle adfærdsef-
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om at redegøre for en sammenstilling af de samlede årlige omkostninger til dagpenge, til beskæftigelsesministeren
fekter, såfremt det vurderes, at der er tilstrækkeligt empirisk belæg for disse effek-
ter.
Det er empirisk velunderbygget, at der er en adfærdsvirkning af dagpengesatsen på
arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse. Således vurderes det, at den
strukturelle beskæftigelse ville have været lavere uden mindreregulering og af-
dæmpet regulering
Merudgifter før adfærd i tabel 3 repræsenterer således ikke et middelret skøn for
saldovirkningen af de alternative reguleringer af dagpengene. Nedenfor skønnes
adfærdsvirkninger af de alternative reguleringer, der er spurgt til. De konkrete ad-
færdseffekter, som lægges til grund, bygger på det empiriske grundlag, som blev
udarbejdet i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde.
Tabel 4 viser de skønnede adfærdsmæssige konsekvenser uden mindreregulering
og afdæmpet regulering. I første kolonne af tabel 4 er vist beskæftigelsesvirkningen
i form af lavere strukturel beskæftigelse. Den lavere beskæftigelse medfører en til-
svarende stigning i antallet af dagpengemodtagere, som fremgår af den anden ko-
lonne. Således ville der fx være et fald i beskæftigelsen på ca. 3.000 fuldtidsperso-
ner og en tilsvarende stigning på ca. 3.000 fuldtidspersoner på dagpenge i 2017
uden mindreregulering og afdæmpet regulering i forhold til gældende regler.
I tredje kolonne er vist merudgiften til dagpenge grundet ændret adfærd, hvis der
ikke havde været såvel mindreregulering som afdæmpet regulering. I den sidste ko-
lonne er vist den samlede merudgift inkl. merudgiften som følge af, at der er min-
dre skat og tilbageløb via afgiftssystemet af dagpenge, end af den alternative løn-
indkomst.
6
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om at redegøre for en sammenstilling af de samlede årlige omkostninger til dagpenge, til beskæftigelsesministeren
1882279_0007.png
Tabel 4. Adfærdsmæssige konsekvenser ved merud-
gifter uden mindreregulering og afdæmpet regulering.
Mio. kr. i løbende priser
Strukturel
Dagpengemodtagere Merudgifter til Merudgifter efter
beskæftigelsesvirkning ved ændret adfærd, dagpenge ved skat og tilbage-
fuldtidspersoner
ændret adfærd løb ved ændret
adfærd
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
-300
-800
-1.100
-1.400
-1.800
-2.200
-2.200
-2.600
-2.200
-2.100
-2.000
-2.300
-3.000
-4.300
-5.300
-6.300
-7.300
-8.200
-9.100
300
800
1.100
1.400
1.800
2.200
2.200
2.600
2.200
2.100
2.000
2.300
3.000
4.300
5.300
6.300
7.300
8.200
9.100
65
170
230
290
385
475
465
555
465
450
425
505
650
935
1.165
1.390
1.620
1.845
2.065
90
225
305
380
510
630
615
730
610
595
560
665
855
1.230
1.530
1.825
2.115
2.405
2.690
Anm: De adfærdsmæssige konsekvenser er beregnet på bagrund af de mellemfristede forløb af dagpengeledige fra
Finansministeriet. samt en anvendt elasticitet for ydelsesændring på 1.47 beregnet på baggrund af dagpengemodel-
len.
Kilde: De årlige finanslove og finanslovforslaget for 2018, mellemfristede dagpengeforløb fra Finansministeriet, samt
egne beregninger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
7