Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
18. april 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
538 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 538:
J.nr. 2017-6115
Ministeren bedes redegøre for udviklingen i mindrereguleringen i forhold til løn-
udviklingen af dagpengene i perioden 2005-2017, herunder for effekten af satsre-
guleringen, skattereform 2012 og andre skattemæssige ændringer. Redegørelsen
bedes opstillet i tabel for den årlige mindreregulering med angivelse af effekterne
fra de enkelte reformer. Endvidere bedes udviklingen i reguleringen fremskrevet til
2023 på baggrund af de nuværende regler. Opgørelserne bedes beregnet med de
faktiske omkostninger, samt med tilbageløb, men uden adfærd.
Svar:
Den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpenge sker dels i henhold til reglerne for
satsreguleringsprocenten og dels i henhold til den afdæmpede regulering af forskel-
lige overførselsindkomster,
jf. Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Ven-
stre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012.
Satsreguleringsprocenten
Den årlige regulering af overførselsindkomster mv., herunder arbejdsløshedsdag-
penge, fastsættes efter reglerne i Lov om en satsreguleringsprocent. Ifølge denne
lov fastsættes der for hvert finansår en satsreguleringsprocent, en tilpasningspro-
cent og en satstilpasningsprocent. Disse regler bygger på en bred politisk aftale
mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og omfatter også
de årlige satspuljeaftaler.
Forholdet mellem lønudviklingen og satsreguleringsprocenten er vist i figur 1. Hvis
lønudviklingen er mindre end eller lig med 2,0 pct. svarer satsreguleringen til løn-
udviklingen. Hvis lønudviklingen er mellem 2,1 og 2,3 pct. er satsreguleringspro-
centen 2,0. Hvis lønudviklingen er større end 2,3 pct. er satsreguleringsprocenten
lig med lønudviklingen minus 0,3 pct.