Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1791498_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
531 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Gejl (ALT).
”Ministeren
bedes oplyse, hvorvidt det fald der ses i antallet af jobparate kontant-
hjælpsmodtagere alene kan tilskrives indførslen af kontanthjælpsloftet eller om det
ikke i væsentligt omfang skal tilskrives den generelle stigning i antallet af beskæf-
tigede og konjunkturopsvinget. Der henvises i denne forbindelse til udtalelse fra
Søren Gade(V), jf. http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-08-16-blog-10800-faerre-
kontanthjaelpsmodtagere-paa-et-aar, hvor det hedder: "I dag kunne jeg læse i Ber-
lingske, at på bare ét år er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 10.800.
Hvilke gode nyheder
både for den enkelte og for samfundet. Det beviser blot, at
kritikerne tager fejl, når de proklamerer, at kontanthjælpsloftet ingen effekt har.
Faktisk sætter det en stor, fed streg under, at regeringens politik virker.”
Svar:
Spørgsmål nr. 531:
21. september 2017
J.nr. 2017-5755
Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at det er en succes, at antallet af personer i
kontanthjælpssystemet fortsat falder, og at vi samtidig kan se, der ikke er en tilsva-
rende stigning i lignende ydelser.
Udviklingen i antallet af personer i kontanthjælpssystemet skal ses i sammenhæng
med de forbedrede konjunkturer og opbremsningen i tilgangen af flygtninge til
Danmark.
Når det er sagt, har regeringens integrationsydelse, kontanthjælpsloftet og 225-
timers-reglen mærkbart styrket incitamenterne til at finde såvel deltids- som fuld-
tidsbeskæftigelse.
Jeg er overbevist om, at udviklingen i kontanthjælpsmodtagere og beskæftigelsen
blandt kontanthjælpsmodtagerne også hænger sammen med kontanthjælpsloftet og
225-timersreglen. Man indretter sig efter reglerne. Det er sund fornuft.
Det er positivt, at vi kan se, der fra april 2016, hvor loftet blev indført, til april i år,
er sket et fald i antallet af fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet.
Jeg kan hertil oplyse, at antallet kontanthjælpsmodtagere også faldt i maj, så der nu
er 12.400 færre fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet end i april 2016, når der
tages højde for sæsonudsving.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvorvidt det fald der ses i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere alene kan tilskrives indførslen af kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesminiteren
Samtidig kan vi se, at flere kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af deres
ydelse.
En beskrivende analyse af beskæftigelsen blandt kontanthjælpsmodtagere, der blev
offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i juli 2017, viser, at
flere arbejder ved siden af kontanthjælpen nu end før kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen.
Af de kontanthjælpsmodtagere, der var berørt af 225-timers-reglen i oktober 2016
arbejdede 4 pct. i juli 2016 ved siden af kontanthjælpen. I december var det 11,5
pct.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2