Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1791353_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalget
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
21.september 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
527 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 527:
J.nr. 17/11778
”Vil
ministeren redegøre for konsekvenserne af "Aftale om flere år på arbejdsmar-
kedet" for personer, der har optjent ret til folkepension ved de nye reglers ikraft-
træden? Indebærer aftalen, at disse personer mister denne ret, hvis de ikke opfylder
den nye regel om antal års bopæl i Danmark, og at de derfor skal optjene retten ef-
ter de nye regler, og vil ministeren belyse konsekvenserne med eksempler, samt i
den forbindelse belyse, hvordan den annoncerede 7-årige overgangsordning vir-
ker?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
ikke med-
fører forringelser for pensionister, der på nuværende tidspunkt har bosat sig i ud-
landet for en kortere eller længere periode.
Til det konkrete spørgsmål er det korte svar, at den 7-årige overgangsordning sik-
rer, at personer, der har optjent ret til fuld folkepension efter gældende regler, når
de nye regler træder i kraft den 1. juli 2018, men først når folkepensionsalderen, ef-
ter aftalen er indfaset, dvs. efter den 1. juli 2025, kan nå at optjene ret til fuld fol-
kepension efter de nye regler. Overgangsordningen sikrer således, at disse personer
ikke rammes af de justerede regler, hvilket uddybes nedenfor.
Det fremgår af
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
af 20. juni 2017, at kravet til
optjening af ret til fuld folkepension fremadrettet strammes, og at reglerne tilpas-
ses, så der bliver en bedre sammenhæng med reglerne for optjening og den stigen-
de folkepensionsalder.
Efter de gældende regler nås retten til fuld folkepension, når man har boet i riget
(Danmark, Grønland og Færøerne) i 40 år i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år
til folkepensionsalderen. Efter aftalen skal man fremover have boet i riget i 9/10 af
optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.
Det er aftalt, at forslaget om de nye optjeningsregler for ret til folkepension skal
træde i kraft den 1. juli 2018 og omfatte alle, der når folkepensionsalderen den 1.
juli 2025 eller senere. For personer, der når folkepensionsalderen
inden
den 1. juli
2025, finder de hidtil gældende regler om 40 års optjening i optjeningsperioden for
ret til fuld folkepension anvendelse.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om at redegøre for konsekvenserne af "Aftale om flere år på arbejdsmarkedet" for personer, der har optjent ret til folkepension ved de nye reglers ikrafttræden, til beskæftigelsesministeren
Den 7-årige overgangsordning sikrer, at personer, der ved lovændringens ikrafttræ-
den den 1. juli 2018 har optjent ret til fuld folkepension efter de gældende regler,
men som når folkepensionsalderen
efter
den 1. juli 2025, kan optjene ret til fuld
folkepension efter de nye regler.
Nedenfor er der opstillet to eksempler på, hvordan overgangsordningen fungerer.
Eksempel 1
En person, der er født i 1959 og er fyldt 59 år den 1. juli 2018, opnår folkepensi-
onsalderen på 67 år i 2026. Optjeningsperioden for folkepension er 52 år, og retten
til fuld pension er betinget af, at den pågældende har haft bopæl i riget (Danmark,
Grønland og Færøerne) i 9/10 af de 52 år. Det svarer til 46,8 år. Den pågældende
har allerede optjent ret til pension ved 40 års bopæl pr. 1. juli 2018 og skal optjene
yderligere 6,8 år i den følgende 8 års periode for at få ret til fuld folkepension.
Eksempel 2
En person, der er født i 1963 og fyldt 55 år den 1. juli 2018, opnår folkepensionsal-
deren på 68 år i 2031. Optjeningsperioden for folkepension er 53 år, og vedkom-
mende har ret til fuld folkepension, hvis vedkommende har haft bopæl i riget
(Danmark, Grønland og Færøerne) i 9/10 af de 53 år. Det svarer til 47,7 år. Den
pågældende har allerede optjent ret til folkepension ved 40 års bopæl inden den 1.
juli 2018 og skal dermed optjene yderligere 7,7 år i den efterfølgende periode på 13
år for at få ret til fuld folkepension.
Som det ses i eksempel 2 stiger kravet til længden af bopælstid for optjening af ret
til fuld folkepension i takt med, at folkepensionsalderen stiger.
Det bemærkes, at der skal tages stilling til afrundingsregler m.v. i forhold til opgø-
relse af bopælsperioder, når aftalen skal udmøntes ved lovforslag.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2