Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1789620_0001.png
MINISTEREN
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. september 2017
2017 - 4794
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. august 2017 stillet mig følgende
spørgsmål (BEU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Christine Antorini (S).
Spørgsmål nr. 520
Idet der henvises til artikel i Frederiksborg Amts Avis den 6. juli 2017
”Ikke kun
kommunens skyld” bedes ministeren
redegøre for, hvorfor regeringen har øget
og ikke mindsket bureaukratiet ift. frivilliges indsats?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne anerkende det store arbejde, de frivillige gør for
vores samfund - ikke mindst ved de mange arrangementer, som styrker fælles-
skabskulturen i Danmark.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Festival-
og salgsområder med et samlet areal på mere end 1.000 m
2
skal have
en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen omfatter festival-
og salgsområder på musikfestivaler, markeder, dyrskuer og lignende, hvor der
opstilles telte og andre transportable konstruktioner.
Kravet om tilladelse fra kommunalbestyrelsen til disse områder har siden 2001
og frem til 1. juli 2016 fremgået af bekendtgørelse om brandværnsforanstalt-
ninger forforsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder,
der ikke er omfattet af campingreglementet under Beredskabsstyrelsen. Her
var der krav om tilladelse fra kommunalbestyrelsen til etablering af salgsområ-
der med et samlet areal på over 500 m2. Dette blev i 2014 af Beredskabsstyrel-
sen ændret til krav om tilladelse fra kommunalbestyrelsens ved etablering af
salgsområder med et samlet areal på over 1.000 m2. Der er således ikke tale
om nye regler.
Pr. 1. juli 2016 overtog Transport-, Bygge- og Boligstyrelsen brandreguleringen
af festival- og salgsområder fra Beredskabsstyrelsen, og med en ændring af
byggeloven blev brandreglerne samlet med henblik på en mere ensartet regule-
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 520: MFU spm. om, hvorfor regeringen har øget og ikke mindsket bureaukratiet ift. frivilliges indsats, til transport-, bygnings- og boligministeren
1789620_0002.png
ring, hvorefter driftsbestemmelserne af bl.a. festival- og salgsområder fremad-
rettet alene skulle reguleres i byggeloven, udmøntet i bygningsreglementet.
Denne overførsel blev foretaget som led i regelforenklingsarbejde, hvorefter
driften af transportable konstruktioner i brand- og sikkerhedsmæssig henseen-
de nu alene er reguleret af én lovgivning i stedet for den tidligere regulering i to
forskellige lovgivninger.
Transportable konstruktioner over en vis størrelse er omfattet af byggeloven og
dermed kravet om byggetilladelse, da deres størrelse betyder, at et kollaps kan
medføre fare for personskade. Hensynet bag disse bestemmelser er at undgå, at
mennesker, der opholder sig på disse pladser og konstruktioner, kommer til
skade.
Beskyttelsesobjektet ved sagsbehandlingen af en ansøgning om opstilling af en
festivalplads eller en transportabel konstruktion er det konkrete arrangement
og brugerne deraf, altså de mennesker, der opholder sig på pladsen, og som
bruger den transportable konstruktion.
For at imødekomme et behov for fleksibilitet og for at kunne opstille en trans-
portabel konstruktion uden at skulle indhente en byggetilladelse ved hver op-
stilling blev der 1. januar 2015 indført en certificeringsordning for telte og an-
dre transportable konstruktioner. I medfør heraf kan der i stedet for en bygge-
tilladelse foretages en 5-årig certificering af den transportable konstruktion.
Det er kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndighed udsteder byggetil-
ladelser efter byggelovgivningen, da reglerne for opstilling af telte og andre
transportable konstruktioner henhører under byggelovgivningen, som udmøn-
tes i bygningsreglementet. Dette er ikke et nyt ansvarsområde for kommunen.
Tilladelser i henhold til anden lovgivning end byggelovgivningen kan styrelsen
ikke udtale sig om.
Kommunerne vælger selv, om og i givet fald hvordan de vil opkræve gebyr for
deres behandling af byggesager. Kommunen kan enten vælge helt eller delvist
at skattefinansiere deres byggesagsbehandling, de kan vælge at opkræve gebyr
efter timepris, eller de kan vælge at opkræve et mindre, fast gebyr på maksimalt
1.011 kr. i 2017.
Kommunerne fastsætter selv deres timepris, ligesom det står kommunerne frit
for, om de vil opkræve et fast gebyr for visse sagstyper. Afgrænsningen af visse
sagstyper med et fast gebyr skal ske på baggrund af en objektiv og saglig vurde-
ring af de enkelte sagstyper. Det kan eksempelvis ske ved, at sagstyperne indde-
les efter deres retlige karakter som fx afslag på ansøgninger, dispensationsan-
søgninger, lovliggørelsessager mv., eller den type bygning, sagen vedrører, her-
under fx småbygninger, lagerbebyggelse, enfamiliehuse mv. Såfremt der op-
Side 2/3
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 520: MFU spm. om, hvorfor regeringen har øget og ikke mindsket bureaukratiet ift. frivilliges indsats, til transport-, bygnings- og boligministeren
1789620_0003.png
kræves gebyr efter timepris, vil det endelige gebyr for byggesagsbehandlingen
afhænge af byggeriets kompleksitet og den tid, kommunen har brugt på at be-
handle den konkrete byggesag.”
Afslutningsvis kan jeg forstå af pressedækningen, at spørgsmålet om gebyr er
blevet løst lokalt, således at der fra 1. januar 2018
ikke skal opkræves gebyr for
byggetilladelse til opstilling af telte, indretning af festivalpladser mm. i forbindelse
med byfester, kræmmermarkeder og lignende.
Med
venlig
hilsen
Side 3/3
Ole Birk Olesen