SKR nr 9
af
/
/
Gældende
Udskritsdato:
. august
7
Ministerium:
Beskætigelsesministeriet
Journalnummer: Beskætigelsesmin.,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr.
-
6
6
Senere ændringer il forskriten
Ingen
Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved manglende mulighed for forsørgelse
efter samlivsophævelse
Samtlige kommuner m.fl.
Indledning
Ankestyrelsen offentliggjorde i 2008-2009 tre sager om ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvor
ægtefællerne ikke boede sammen.
I A-16-08 fastslog Ankestyrelsen, at ægtefællers gensidige forsørgelsespligt først ophørte ved separation
eller skilsmisse.
I principafgørelse 120-09 fandt Ankestyrelsen, at en kontanthjælpsmodtager, hvis ægtefælle boede og ar-
bejdede i udlandet, skulle have udmålt kontanthjælpen efter § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
I principafgørelse 250-09 fandt Ankestyrelsen, at ansøger, der havde en sag om separation under behand-
ling i statsforvaltningen, havde ret til at få dækket nødvendige udgifter til mad og husleje efter aktivlo-
vens bestemmelse om enkeltydelser, indtil bevilling af separation forelå. Ansøger var indtil da blevet for-
sørget af sin hustru, som var ophørt med at forsørge ham. Hjælpen blev ydet efter § 81 i lov om aktiv
socialpolitik, da den havde midlertidig karakter.
Disse tre afgørelser skal ses i sammenhæng med A-4-06, som fastslog, at kontanthjælp til en gift ansøger
ikke kunne bringes til ophør blot med den begrundelse, at ægtefællen opholdt sig i udlandet.
I 2009 blev problemstillingen aktualiseret ved et spørgsmål i Folketinget om voldsramte kvinder og deres
mulighed for hjælp, hvis manden faktisk ophører med at forsørge kvinden (S 359, folketingsåret
2009-2010).
Det fremgår af besvarelsen af spørgsmålet, at lovgivningen efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse
sikrer, at mennesker i nød har ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette indbefatter, at en volds-
ramt kvinde, der ikke kan forsørge sig selv og ikke længere forsørges af sin ægtefælle, har ret til hjælp,
selv om ægteskabet fortsat består.
Gældende ret
Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren
har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af samlivsophør. Desuden skal ændringerne inde-
bære, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse.
Endelig er det en betingelse, at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Ophør af samlivet på grund af uoverensstemmelse kan for en ægtefælle uden indtægter og/eller formue
indebære, at kravet til den sociale begivenhed er opfyldt, hvis den ægtefælle, der hidtil har sørget for fa-
miliens forsørgelse, ophører med det, og den anden ægtefælle står uden andre muligheder for selvforsør-
gelse.
1