Redegørelse
September 2017
Redegørelse om ressourceforløb
Indledning
Et bredt flertal i Folketinget (SF, S, RV, V, K og LA) vedtog i 2012 under den
tidligere S-ledede regering en reform af førtidspension og fleksjobområdet. Refor-
men trådte i kraft 1. januar 2013.
Det er en reform, som efter regeringens og forligskredsens opfattelse bygger på et
grundlæggende rigtigt princip og er vigtig for landets udsatte borgere. Det er ikke
perspektivrigt for hverken den enkelte selv eller samfundet at opgive mennesker til
et passivt liv på førtidspension. Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, og
færrest muligt skal ende på varig, passiv forsørgelse
Årene forud for reformen var præget af en kedelig udvikling, hvor stadigt flere
mennesker fik tilkendt førtidspension, heriblandt stadigt flere unge og personer
med psykiske lidelser. Det var en udvikling, som det brede flertal i Folketinget var
enig om skulle vendes.
Det var derfor nødvendigt med et grundlæggende skifte, og som det fremgår af
aftaleteksten
”at nytænke førtidspensions
- og fleksjobområdet, så flere får mulig-
hed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fælles-
skabet
”
.
Det kræver, at mennesker med en potentiel arbejdsevne får den rigtige og nødven-
dige hjælp og støtte gennem en indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmar-
kedet eller i uddannelse, så de ikke ender på førtidspension.
Den forebyggende og udviklende indsats for udsatte borgere på kanten af arbejds-
markedet blev derfor styrket blandt andet ved, at der blev indført et helt nyt tilbud i
form af ressourceforløb. Med et ressourceforløb skal borgeren tilbydes lige præcis
den individuelt tilrettelagte, tværfaglige indsats, der er nødvendig for, at borgeren
kan komme i job eller uddannelse.
Ressourceforløb er en indsats, som der har været væsentlig både politisk og sam-
fundsmæssig opmærksomhed omkring senest i løbet af sommeren 2017, og som er
omdrejningspunkt for denne redegørelse.
Ud over at indføre ressourceforløb, så blev førtidspension og fleksjobordningen
reformeret under hensynstagen til, at de to ordninger skulle fastholdes som en cen-
tral del af det sociale sikkerhedsnet i Danmark, og som det fremgår af aftaleteksten
”at reformere de to
ordninger for at sikre, at der også i fremtiden er ordentlige
levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked
med bedre muligheder”.