Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1808591_0001.png
Notat.
Baggrund for projektet:
Indførelse af sygedagpengereformen pr. 1. juli 2014. Reformen havde fokus på:
Tidlig indsats, revurdering efter fem måneder. Bedre muligheder for at vende tilbage til
arbejde.
Jobafklaringsforløb for borgere, der ikke opfylder betingelserne for forlængelse. Ikke
formue og ægtefælle afhængigt. Forventet gennemsnitlig varighed på seks måneder.
Ringkøbing-Skjern Kommune var organisatorisk og metodisk ikke gearet til reformen. Det gav et
stigende udgiftspres. Ca. 200 flere løbende sager end sammenlignelige kommuner. 160 sager over
52 uger og samtidig stor vækst i JAF sager.
Mål med projektet:
At få nedbragt sagsmængden til et niveau med sammenlignelige kommuner. Det vil sige fra ca. 700
løbende sager til 450 - 500 løbende sager. Praktisere tidlig og tæt indsats. Frigøre flere ressourcer til
den virksomhedsrettede indsats.
Fokus på borgerens ressourcer og motivation. Mestring og ansvar for eget liv som bærende for
sagsforløbet. Progression og klare planer og mål for den borgervendte indsats. Vi vil bruge
kræfterne på dem der virkelig har behov.
Antagelse:
For mange og for lange forløb
mere fokus på berettigelse til sygedagpenge.
Borgerne skal være på den rette ydelse.
Færre sager pr medarbejder vil give bedre sagsbehandling, tættere opfølgning og tid til at komme
hele vejen rundt om den enkelte sag. Derfor blev sagstallet pr. medarbejder justeret ned fra ca. 45 til
34 sager.
Medarbejderne skal være skarpere på lovgivning i forhold til: berettigelse, borgerens retssikkerhed
(f.eks. høring og ankemuligheder), velbegrundede og forståelige afgørelser.
Fokus på samarbejde, teamånd, ensartethed i sagsbehandlingen. Vi vil have klar, systematisk og
fælles metode for opfølgning.
Vi vil sikre vidensdeling, rum for faglig refleksion og faglig linje, der fuldt lever op til lovens
bogstav og intention, herunder også systematisk bearbejdning og løbende tilretning efter
Ankestyrelsens praksis.
Vi vil sikre en kultur, hvor det er holdånden der er det bærende.
Samarbejde med konsulentfirma og vikarfirmaer:
Fra konsulentfirmaet Socialfagligt Fokus, havde vi behov for hjælp til faglig viden,
udvikling og implementering af fælles metode, omlægning af organisationen så den bedre
matcher sygedagpengereformens krav, faglig opdatering gennem interne kurser og
sidemandsoplæring i den daglige drift.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om redegørelse fra Ringkjøbing-Skjern Kommune vedrørende kommunens kontrakt med et privat firma, der skal nedbringe antallet af sygedagpengesager, til beskæftigelsesministeren
1808591_0002.png
Fra vikarfirmaer (Socialfagligt Fokus og Hartmann), var der brug for midlertidig
opnormering af organisationen, så hver medarbejder max. har 34 sager.
Myndighedsrollen:
I forhold til myndighedsrollen, blev der inden opstart lavet nogle aftaler, der skulle sikre, at vi ikke
kom i konflikt med lovgivningens regler om, at konsulenter/anden aktør, ikke må foretage
myndighedsafgørelser:
De involverede vikarer har udelukkende udført vikararbejde, hvor de er indgået i driften på
lige fod med kommunens personale og under kommunens beføjelse. Al sagsbehandling er
foregået i kommunens sagsbehandlingssystem. Alle afgørelser er sket med kommunen som
afsender og myndighed og den instans, hvor eventuel klage skal sendes til.
For de to konsulenter, der har varetaget metodeudvikling, faglig sparring, videndeling mv.
blev det fra starten aftalt, at de ikke skulle have egne sagsstammer og dermed heller ikke
skulle træffe afgørelser i personsager.
Gennemgang af sager:
Med henblik på at kunne svare fyldestgørende på de rejste spørgsmål, har forvaltningen foretaget en
gennemgang af alle afsluttede sygedagpengesager for perioden 1. december 2015
30. november
2016. Det drejer sig om i alt 1.962 sager.
Undersøgelsen har vist, at i 1.803 sager er både sagsbehandling og afgørelser truffet af faste
medarbejdere.
I 156 sager er det konstateret, at de to konsulenter står som underskriver på afgørelsen. I de 38 af
disse sager er forvaltningen sikre på, at afgørelserne er ugyldige. De 38 sager skal derfor revurderes.
Forvaltningen er gået i gang med at tilskrive de berørte borgere om, at der igangsættes en
revurdering af deres sag.
I de resterende 118 sager som er sager hvor borgeren selv har raskmeldt sig, har vi tolket det
således, at konsulenterne godt måtte træffe afgørelse, hvis borgeren var enig i afgørelsen. Det
spørgsmål er vores juridiske afdeling ved at undersøge nærmere lige nu. Viser det sig, at
afgørelserne i de 118 sager også er ugyldige, vil vi straks gå i gang med at lave nye afgørelser i de
118 sager.
Det må således konkluderes, at daglig praksis og ønsket om en lavere sagsnormering til hver enkelt
sagsbehandler har betydet, at konsulenterne i nogle situationer, har truffet afgørelser på lige fod
med øvrige rådgivere og vikarer.
Samlet set har forvaltningen inden opstart gjort sig overvejelser og tiltag, der skulle sikre, at
kommunen ikke kom i konflikt med bestemmelsen om, at konsulenter ikke må træffe
myndighedsafgørelser i sygedagpengesager. Men praksis viser desværre, at vi ikke er lykkedes
fuldstændigt med dette.
Det bliver der som nævnt nu rettet op på, og det forventes, at alle sager er rettet op inden årsskiftet.
Ringkøbing-Skjern 21.09.2017.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om redegørelse fra Ringkjøbing-Skjern Kommune vedrørende kommunens kontrakt med et privat firma, der skal nedbringe antallet af sygedagpengesager, til beskæftigelsesministeren
Mvh
Kim Ulv Christensen,
Beskæftigelseschef.