Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1908325_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
8. juni 2018
Revideret svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 502
(Alm. del) af 3. juli 2017 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne integrationsydel-
sen. Ministeren bedes opgøre virkningen i umiddelbart provenu, efter tilbageløb,
men før adfærd, og efter tilbageløb og adfærd. Opgørelsen ønskes for hvert af
årene 2017-2025 samt i varig virkning.
Svar
I det tidligere fremsendte svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 502 af 11.
oktober 2017 er de direkte økonomiske konsekvenser opgjort i 2017-pl. Det
fremgår imidlertid af tabellen, at tallene er opgjort i 2018-pl. I nedenstående revi-
derede svar er de direkte økonomiske konsekvenser opregnet til 2018-pl.
Integrationsydelsen er for personer med ophold i Danmark i mindre end 7 ud af 8
år, som derfor ikke har ret til kontant- eller uddannelseshjælp, men som i øvrigt
opfylder betingelserne for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ved afskaffelse af
integrationsydelsen vil modtagerne være berettiget til kontant- eller uddannelses-
hjælp. Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse vil
være berettiget til uddannelseshjælp. Personer under 30 år med en erhvervskom-
petencegivende uddannelse vil derimod kunne få kontanthjælp på ungesats. Den
resterende del af gruppen vil være berettiget til almindelig kontanthjælp.
Der skønnes at være ca. 24.000 helårspersoner på integrationsydelse i 2017 fal-
dende til godt 9.000 helårspersoner i 2025. Det fremadrettede skøn for aktiviteten
er forbundet med betydelig usikkerhed, og provenuskønnet kan derfor ændre sig
væsentligt, hvis indrejsemønstrene ændrer sig.
Merudgifterne ved afskaffelse af integrationsydelsen er skønnet til knap 790 mio.
kr. i 2017 faldende til godt 290 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Faldet i provenuet skal
ses i lyset af det fremadrettede skøn for aktiviteten på ordningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 502: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne integrationsydelsen, til finansministeren
1908325_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Provenu ved afskaffelse af integrationsydelsen, 2017 til 2025
Mio. kr. (2018-pl)
1. Merudgift før skat, tilbageløb og
adfærd
2. Skat og tilbageløb
3. Merudgift efter skat og tilbageløb og
før adfærd (1. + 2.)
4. Adfærd
5. Merudgift efter skat, tilbageløb
og adfærd (3. + 4.)
2017
1.152
-624
528
261
789
2018
1.059
-574
485
240
725
2019
864
-468
396
196
592
2020
802
-434
368
182
550
2021
762
-413
349
173
522
2022
733
-397
336
166
502
2023
508
-275
233
115
348
2024
451
-244
207
102
309
2025
427
-231
196
97
293
Anm.: Der er ikke indregnet en strukturtilpasning i provenuet.
Kilde: Beregninger af Udlændinge- og Integrationsministeret.
Beregningerne tager højde for kontanthjælpsloft og 225-timers reglen. Endvidere
er reduktionen i integrationsydelsen på 3 pct. sfa. Aftale mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om flere år på arbejdsmarkedet af juni 2017 indregnet.
Det bemærkes, at beregningen ikke er sammenlignelig med beregningerne i Ud-
lændinge- og Integrationsministerens besvarelse af BEU spørgsmål 408 af 21.
august 2017, hvor der er foretaget en ajourføring af reformøkonomien ved indfø-
relsen af integrationsydelsen med de oprindelige forudsætninger. Det indebærer
bl.a., at der ikke indgik betydningen af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet,
samt at der var indlagt en indfasning af adfærdsvirkningen.
Det bemærkes endvidere, at afskaffelse af integrationsydelsen kan få betydning for
indrejsemønstre, idet det bliver mere attraktivt at søge ophold i Danmark. Der er
ikke taget højde for dette i beregningerne.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister