Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Den 5. september 2017
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 502 (Alm. del) af
3. juli 2017 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne integrationsydel-
sen. Ministeren bedes opgøre virkningen i umiddelbart provenu, efter tilbageløb,
men før adfærd, og efter tilbageløb og adfærd. Opgørelsen ønskes for hvert af
årene 2017-2025 samt i varig virkning.
Svar
Integrationsydelsen er for personer med ophold i Danmark i mindre end 7 ud af 8
år, som derfor ikke har ret til kontant- eller uddannelseshjælp, men som i øvrigt
opfylder betingelserne for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ved afskaffelse af
integrationsydelsen vil modtagerne være berettiget til kontant- eller uddannelses-
hjælp. Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse vil
være berettiget til uddannelseshjælp. Personer under 30 år med en erhvervskom-
petencegivende uddannelse vil derimod kunne få kontanthjælp på ungesats. Den
resterende del af gruppen vil være berettiget til almindelig kontanthjælp.
Der skønnes at være ca. 24.000 helårspersoner på integrationsydelse i 2017 fal-
dende til godt 9.000 helårspersoner i 2025. Det fremadrettede skøn for aktiviteten
er forbundet med betydelig usikkerhed, og provenuskønnet kan derfor ændre sig
væsentligt, hvis indrejsemønstrene ændrer sig.
Merudgifterne ved afskaffelse af integrationsydelsen er skønnet til knap 920 mio.
kr. i 2017 faldende til knap 360 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Faldet i provenuet skal
ses i lyset af det fremadrettede skøn for aktiviteten på ordningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk