Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. juli 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 496
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 496:
10-09-2017
J.nr.
”Kan
ministeren bekræfte, at loven ikke sætter nogen grænse for, hvor mange og
hvor langvarige forløb, bortset fra en 5 års grænse for ressourceforløb, kommunen
kan iværksætte for den pågældende borger med henblik på at opnå dokumentation
for, at det er helt åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevne, og at der
derfor i stedet skal indledes pensionssag?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 3 dage før samråd om BEU alm. del samråds-
spørgsmål CI”
Svar:
Der skal være en mening med at iværksætte et ressourceforløb. Et ressourceforløb
skal ikke iværksættes, hvis der ikke er mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles.
Ressourceforløb er et tilbud til borgere med komplekse problemer, der før refor-
men ville have været overladt til langvarig offentlig forsørgelse eller førtidspensi-
on. I stedet kan disse borgere nu få en målrettet indsats med det mål at udvikle ar-
bejdsevnen. Jeg mener, at vi som samfund har en grundlæggende pligt til at give
borgere muligheden for at blive en del af arbejdsfællesskabet.
Ressourceforløb kan vare i et til fem år. Nogle skal vare i et år, nogle i tre år og an-
dre i fem år. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den en-
keltes behov. Det er således muligt at få tilbudt flere forløb, hvis det forrige forløb
ikke har ført til, at den enkelte har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og
det derfor ikke er muligt at starte i fx et fleksjob. Er borgeren over 40 år, kan
kommunen kun iværksætte mere end ét ressourceforløb, hvis borgeren selv ønsker
det.
Samtidig vil jeg gøre det klart, at borgere, der er så syge eller har så betydelige
funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres ar-
bejdsevne, skal tilkendes førtidspension.
Det var tilfældet før reformen, og det er tilfældet i dag.