Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Den 20. juni 2017
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 475 (Alm. del) af
13. juni 2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange færre på offentlig forsørgelse der vil være
i hver af landets kommuner som følge af regeringens målsætning om at nedbringe
antallet af offentligt forsørgede, jf. regeringens 2025-plan? Redegørelsen bedes
opgjort i en tabel.
Svar
Regeringen har en målsætning om at øge beskæftigelsen med 55-60.000 personer i
2025. I
Vækst og velstand 2025
præsenteres fem indsatsområder, hvor regeringen vil
sætte ind for at øge arbejdsudbuddet. Gennem
indsatsområde 2
–
færre på offentlig
forsørgelse,
er det regeringens ambition at øge beskæftigelsen med 20.000 personer
gennem initiativer, der nedbringer antallet af offentligt forsørgede. Hertil kommer,
at
indsatsområde 1
–
tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for unge
og
indsatsområde 3
–
flere der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet
også kan bidrage til at reducere antal-
let af personer på indkomstoverførsler, herunder fx SU og folkepension.
Frem mod 2025 vil regeringen løbende præsentere initiativer, der kan indfri ambi-
tionen om øget beskæftigelse og færre offentligt forsørgede. I efteråret vil regerin-
gen præsentere et udspil til JobReformens anden fase, som blandt andet skal sæn-
ke skatten for de laveste arbejdsindkomster, hvilket sammen med beskæftigelses-
rettede justeringer af overførselssystemet vil øge gevinsten ved lavtlønnet arbejde
og reducerer antallet af overførselsmodtagere.
Det er ikke muligt at redegøre for hvor mange færre offentligt forsørgede hver af
landets kommuner kan forvente, hvis regeringens ambition indfries. Det færre
antal offentligt forsørgede i hver af landets kommuner afhænger blandt andet af
de konkrete initiativer på området.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk