Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 470
(alm. del), som hermed besvares..
Spørgsmål nr. 470:
26-06-2017
J.nr. 2017 - 4192
”Hvor
mange udisponerede midler i mio. kr. er der tilbage i Forebyggelsesfonden
pr. 1. januar 2017, 2018, 2019 og 2020?
”
Svar:
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden) blev op-
rettet som led i udmøntningen af Aftale mellem den daværende VK-regering, Soci-
aldemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand
og velfærd og investeringer i fremtiden af juni 2006. Velfærdsforliget er efterføl-
gende opsagt.
Den resterende fondskapital
Fonden blev oprettet med en kapital på i alt 3 mia. kr. Fondens kapital er nedbragt
gennem de årlige udmøntninger af midlerne på finanslovene, mens renteafkastet
har forøget kapitalen.
Den seneste opgørelse af fondens resterende kapital er foretaget ved afslutningen af
regnskabet for 2016, og viser, at den resterende kapital primo 2017 udgør 747 mio.
kr. inklusiv regnskabsført renteafkast for perioden 2007-2016.
På finansloven for 2017 er der budgetteret med at anvende 22,5 mio. kr. i 2017 og
14,5 mio. kr. i 2018 af den resterende fondskapital.
Opsparing/mindreforbrug på udmøntede midler
En del af de midler, som er udmøntet på de årlige finanslove, er ikke blevet an-
vendt fuldt ud som følge af annullerede tilsagn og konstaterede mindreudgifter på
afsluttede projekter og initiativer. Ved udgangen af 2016 udgjorde de uforbrugte
midler fra tidligere år 463,5 mio. kr.
Eventuel yderligere udmøntning
Jf. mit svar på BEU 304 (alm. del) i indeværende samling vil det i princippet være
muligt at foretage en yderligere udmøntning af den resterende kapital i fonden
og/eller de uforbrugte midler fra tidligere år. Det skal imidlertid understreges, at en
eventuel anvendelse af midler fra fonden, der ligger ud over det indbudgetterede på
finansloven, isoleret set vil øge underskuddet på de offentlige finanser, og derfor
som udgangspunkt forudsætter tilsvarende forbrugsreduktioner på andre bevillin-