Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1689733_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl (EL)
[email protected],
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
18. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 47 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 47:
J.nr. 20165200333
” ”Arbejdstilsynet har overtaget tilsynet med offshoreaktiviteterne, jf. offshoresik-
kerhedslovens § 63 a stk. 2 og 3:
”Stk. 2. Tilsynsmyndigheden etablerer en ordning for fortrolig indberetning til
tilsynsmyndigheden vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer
i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Tilsynsmyndigheden må ik-
ke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, om der er modtaget en indbe-
retning.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden foretager, såfremt en konkret vurdering giver an-
ledning hertil, en nærmere undersøgelse af de indberetninger, der er nævnt i
stk. 2. Tilsynsmyndigheden må ikke over for arbejdsgiveren eller andre op-
lyse, at undersøgelsen foretages på baggrund af en indberetning.”
Dette er imidlertid i konflikt med den indberetningsordning Arbejdstilsynet op-
lyser om på deres hjemmeside ”Klag over arbejdsmiljøet offshore” (jf. http://
arbejdstilsynet.dk/da/brancher/offshore/offshore-olie-og-gasaktiviteter/klag-over-
arbejdsmiljoet-offshore).
Her hedder det bl.a.:
”Hvis din arbejdsgiver fx senere anmoder om aktindsigt, kan det dog være, at
vi har pligt til at oplyse, hvor klagen kommer fra.
Når du kontakter Arbejdstilsynet, beder vi dig typisk oplyse følgende:
Dit navn og tlf.nr. (Arbejdstilsynet kan ikke sikre dig anonymitet), hvis vi får
brug for yderligere oplysninger.”
Det kan være svært at se fortroligheden i denne indberetningsordning og det
er tvivlsomt, om Arbejdstilsynet vil få nogen indberetninger på disse vilkår.
Vil ministeren forklare denne modsætning/uoverenstemmelse imellem de an-
førte regler? ”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet, har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejds-
tilsynet, som oplyser følgende:
”§ 63 a, stk. 2 og 3 blev indsat i offshoresikkerhedsloven ved en ændring af loven,
som blev vedtaget af et enigt Folketing den 18. december 2014, jf. lovforslag nr. L
49. Bestemmelserne gennemfører artikel 22, stk. 1, i offshoresikkerhedsdirektivet
(2013/30/EU) om, at medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed iværk-
sætter mekanismer for fortrolig indberetning af sikkerheds- og miljøproblemer og
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om, at Arbejdstilsynet har overtaget tilsynet med offshoreaktiviteterne, jf. offshoresikkerhedslovens § 63 a stk. 2 og 3, til beskæftigelsesministeren
for undersøgelse af sådanne indberetninger og sørger for, at de berørte personer
forbliver anonyme.
Det følger dog samtidig af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 1, stk. 3, at direkti-
vet ikke berører miljøoplysningsdirektivet (2003/4/EF). Den regulerer bl.a. aktind-
sigt i miljøoplysninger, og er gennemført ved miljøoplysningsloven.
Det betyder, at whistleblowerordningen/indberetningsordningen i offshoresikker-
hedsdirektivet skal respektere de regler om aktindsigt i miljøoplysninger, som er
indeholdt i miljøoplysningsdirektivet og udmøntet i miljøoplysningsloven.
I praksis er der derfor forskel på, om de indberettede oplysninger er af arbejdsmil-
jømæssig karakter, eller om der er tale om miljøoplysninger. Hvis de indberettede
oplysninger alene er af arbejdsmiljømæssig karakter og ikke også indeholder mil-
jøoplysninger, vil indberetter være sikret anonymitet.
Er de indberettede oplysninger derimod af miljømæssig karakter, vil Arbejdstilsy-
net i visse situationer kunne være forpligtet til at udlevere oplysninger om klagers
identitet. Såfremt arbejdsgiveren fx henvender sig til Arbejdstilsynet og anmoder
om en klagers identitet i en indberetningssag om forhold, der reguleres efter hav-
miljøloven, vil det skulle vurderes efter miljøoplysningsloven, om der kan opnås
aktindsigt i identiteten.
Forholdet er behandlet nærmere i bemærkningerne til lovforslag nr. L 49 om æn-
dring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og
transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven.
Derudover er parterne i Offshoresikkerhedsrådet, som er bredt repræsenteret på bå-
de A- og B-siden, bekendt med denne forskel på arbejdsmiljømæssige og miljø-
mæssige oplysninger.
Som konsekvens af ovenstående har Arbejdstilsynet på sin hjemmeside gjort op-
mærksom på, at tilsynet ikke kan sikre indberetteren anonymitet, hvis indberetteren
oplyser sit navn og telefonnummer. Miljøstyrelsen har ligeledes på sin hjemmeside
gjort opmærksom på, at en indberetter ikke kan være sikker på anonymitet
Arbejdstilsynet har ikke mødt problemstillingen i praksis siden lovændringen.”.
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2