BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om, hvorvidt der findes undersøgelser eller opgørelser af samfundsudgifter pga. dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Lennart Damsbo-Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

22. juni 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 466

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart

Damsbo-Andersen (S).

Spørgsmål nr. 466:

J.nr. 20175200233

”Ministeren

bedes oplyse, hvorvidt der findes undersøgelser eller opgørelser af

samfundsudgifter pga. dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker, der ikke nødvendig-

vis er baseret på registerdata, hvor forhold som virksomhedernes produktionstab,

lønmodtagernes omkostninger og omkostningerne ved arbejdsrelaterede sygdomme

er oplyst.”

Det er

–

som jeg også anførte i min besvarelse af 17. maj 2017 af spørgsmål nr.

398 (Alm. del) fra udvalget

–

helt afgørende for mig, at alle, der går på arbejde i

Danmark, har et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Dårligt arbejdsmiljø koster samfun-

det store beløb, og udviklingen på området er klart utilfredsstillende. Det er også

derfor, jeg har besluttet at nedsætte et ekspertudvalg, som skal komme med anbefa-

linger til, hvordan udviklingen kan vendes. Jeg forventer, at udvalget bl.a. skal se

på, hvordan arbejdsmiljøindsatsen i højere grad end i dag kan målrettes de alvorlig-

ste arbejdsmiljøudfordringer med de største samfundsøkonomiske og helbreds-

mæssige konsekvenser.

Jeg har til brug for besvarelsen af det konkrete spørgsmål indhentet en udtalelse fra

Arbejdstilsynet, der har oplyst følgende:

”Arbejdstilsynet

har ikke kendskab til fyldestgørende opgørelser af det danske

samfunds udgifter i forbindelse med dårligt arbejdsmiljø, arbejdsrelaterede syg-

domme og lønmodtageres omkostninger ved arbejdsulykker.

Som det også fremgår af beskæftigelsesministerens besvarelse af 17. maj 2017 af

spørgsmål nr. 398 (Alm. del) fra udvalget, er denne type beregninger behæftet med

stor usikkerhed og meget afhængige af de antagelser, der ligger bag, herunder

hvordan liv og livskvalitet værdisættes.

Som anført i den nævnte besvarelse er Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bil-

bao (EU-OSHA) i gang med at udrede en metode til at beregne direkte og indirekte

omkostninger ved arbejdsskader. Som baggrund for udredningen ligger en gen-

nemgang af et antal relevante forsøg på at beregne samfundets udgifter, som blev

udgivet i sin endelige form i 2014. Undersøgelser fra England og Australien viser

fx, at arbejdsulykker koster samfundet henholdsvis 1 og 4,8 pct. af BNP. EU-

Svar:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om, hvorvidt der findes undersøgelser eller opgørelser af samfundsudgifter pga. dårligt arbejdsmiljø og arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren

OSHA peger på metoden i de to undersøgelser som eksempler på god praksis for

beregning af samfundets omkostninger.

I alle de gennemgåede beregninger er det de

”bløde”

omkostninger, som er svære

at værdisætte, der i høj grad driver de samlede udgifter. Det vil sige, at værdisat

livslang lidelse, nedsat livskvalitet eller værdisat tab af liv afgør de store beregnede

omkostninger for lønmodtagerne.

Handelshøjskolen i Aarhus har sammen med PricewaterhouseCoopers i 2002 gen-

nemført et casestudie af 27 danske arbejdsulykker, som nærstuderede virksomhe-

dernes udgifter som følge af arbejdsulykker. Casestudiet summerede ikke udgifter-

ne op på samfundsniveau.

Før arbejdet i EU-OSHA gav LO i 2007 deres skøn af de samlede udgifter for det

danske samfund som følge af dårligt arbejdsmiljø. Rapporten er udarbejdet på et

meget begrænset datagrundlag og ud fra en række antagelser, der fx generaliserer

på omkostninger, der ikke har kunnet findes tal for. På denne baggrund nåede LO

frem til, at dårligt arbejdsmiljø koster 3,8 pct. af BNP.

Det norske arbejdstilsyn udgav i 2016 deres skøn på de totale omkostninger for det

norske samfund som følge af arbejdsskader og arbejdsrelaterede sygdomme. Sam-

let set viser opgørelsen, at arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme årligt

koster det norske samfund 3,6 pct. af BNP. Heraf udgør de

”bløde” omkostninger,

som nedsat livskvalitet og tab ved dødsfald 63 pct.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger og vedlægger en kildeliste som

bilag i tilfælde af, at der ønskes mere udtømmende information om de nævnte un-

dersøgelser.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen