Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1771559_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2017
J.nr.
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
464 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 464:
”Ministeren
bedes redegøre for, om han finder det rimeligt, at en borger, der
har fået diagnosticeret asbestose efter at vedkommende er fyldt 60 år, ifølge
arbejdsskadesikringslovens §18, stk. 5, bliver modregnet yderligere procenter
end yngre diagnosticerede tilfælde, når sygdommen først brød ud 40 år efter ek-
sponeringen af asbest?”
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at det for mig som beskæftigelsesminister er helt
centralt, at alle, der har følger efter en arbejdsskade, får den godtgørelse og erstat-
ning, som de har krav på. Det gælder i sagens natur også godtgørelse for varigt
mén for de gener, som arbejdsskaden har medført.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, der har
oplyst følgende:
”Godtgørelse
for varigt mén er en økonomisk kompensation for de helbredsmæssi-
ge gener, som en skade har forvoldt, og som den tilskadekomne skal leve med re-
sten af livet.
Vurderingen af det varige mén som følge af en arbejdsskade foretages efter den
vejledende méntabel, der anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ankesty-
relsen, forsikringsselskaberne og domstolene.
Vurderingen af det varige mén er ens for alle uanset alder.
Når det varige mén er vurderet, og der er fastsat en ménprocent, skal godtgørelsen
beregnes. Dette sker på baggrund af et beløb, der er fastsat i loven. Beløbet regule-
res årligt og udgør i 2017 860.000 kr. for et varigt mén på 100 pct. Det betyder, at
godtgørelsen i 2017 udgør 8.600 kr. pr. ménprocent.
Godtgørelsen nedsættes, når tilskadekomne ved arbejdsskadens indtræden var fyldt
40 år, med 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 39 år ved arbejdsska-
dens indtræden. Var tilskadekomne fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med yderli-
gere 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 59 år ved arbejdsskadens
indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om arbejdsskadesikringslovens §18, stk. 5, til beskæftigelsesministeren
Baggrunden for, at der er regler om nedsættelse af godtgørelsen, er, at ældre tilska-
dekomne normalt skal leve med det varige mén i kortere tid end yngre tilskade-
komne.
Reglerne om nedsættelsesreglerne på grund af alder er identiske i erstatningsan-
svarsloven og i arbejdsskadesikringsloven.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets beskrivelse af reglerne og baggrunden
herfor.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2