Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
30. juni 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
462 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 462:
J.nr.
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 24. maj 2017 om tvungen kontant-
hjælp for ægtefæller, jf. BEU alm. del
–
bilag 237 (internt).”
Svar:
Jeg vil ikke kommentere på de mange eksempler på beregning af kontanthjælp til
ægtepar, men i stedet starte med at slå fast, at kontanthjælpssystemet inklusiv kon-
tanthjælpsloftet og 225-timersreglen efter min opfattelse sikrer en passende balance
mellem Grundlovens krav om et underste sikkerhedsnet og princippet om, at alle,
der kan, bør arbejde og forsørge sig selv. Regeringen har med jobreformen fase 1
samtidig sikret, at det i højere grad kan betale sig at arbejde.
Kontanthjælpssystemet er baseret på det helt grundlæggende princip, at
”enhver
mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at forsørge sig selv, sin
ægtefælle og sine børn under 18 år”.
Systemet er således baseret på, at ægtefæller
har gensidig forsørgelsespligt. Derfor betragtes et ægtepar i kontanthjælpssystemet
som hovedregel som et kontanthjælpsægtepar, og der foretages en fælles ægtefæl-
leberegning af hjælpen.
Kontanthjælpssystemet er også baseret på det grundlæggende princip, at det er en
betingelse for, at et ægtepar kan modtage hjælp, at begge ægtefæller udnytter deres
arbejds- eller uddannelsesmuligheder, dvs. at de er til rådighed for arbejde eller be-
skæftigelsesfremmende tilbud.
Kontanthjælpen er det underste sikkerhedsnet, så hvis en kontanthjælpsmodtager
eller ægtefællen har indtægter, trækkes disse fra i kontanthjælpen krone for krone.
Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker fradrag for 26,25 kr.
pr. arbejdstime (2017-niveau).
Hvis en eller begge ægtefæller ikke lever op til deres rådighedsforpligtelse kan de-
res hjælp blive nedsat eller
–
i særlige tilfælde
–
helt bortfalde. Det er dog en betin-
gelse for helt at lade hjælpen bortfalde, at kommunen sikrer, at der er et åbent til-
bud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder.