Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1772819_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
26. juni 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
462 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 462:
J.nr.
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 24. maj 2017 om tvungen kontant-
hjælp for ægtefæller, jf. BEU alm. del
bilag 237 (internt).”
Svar:
Jeg vil ikke kommentere på de mange eksempler på beregning af kontanthjælp til
ægtepar, men i stedet starte med at slå fast, at kontanthjælpssystemet inklusiv kon-
tanthjælpsloftet og 225-timersreglen efter min opfattelse sikrer en passende balance
mellem Grundlovens krav om et underste sikkerhedsnet og princippet om, at alle,
der kan, bør arbejde og forsørge sig selv. Regeringen har med jobreformen fase 1
samtidig sikret, at det i højere grad kan betale sig at arbejde.
Kontanthjælpssystemet er baseret på det helt grundlæggende princip, at
”enhver
mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at forsørge sig selv, sin
ægtefælle og sine børn under 18 år”.
Systemet er således baseret på, at ægtefæller
har gensidig forsørgelsespligt. Derfor betragtes et ægtepar i kontanthjælpssystemet
som hovedregel som et kontanthjælpsægtepar, og der foretages en fælles ægtefæl-
leberegning af hjælpen.
Kontanthjælpssystemet er også baseret på det grundlæggende princip, at det er en
betingelse for, at et ægtepar kan modtage hjælp, at begge ægtefæller udnytter deres
arbejds- eller uddannelsesmuligheder, dvs. at de er til rådighed for arbejde eller be-
skæftigelsesfremmende tilbud.
Kontanthjælpen er det underste sikkerhedsnet, så hvis en kontanthjælpsmodtager
eller ægtefællen har indtægter, trækkes disse fra i kontanthjælpen krone for krone.
Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker fradrag for 26,25 kr.
pr. arbejdstime (2017-niveau).
Hvis en eller begge ægtefæller ikke lever op til deres rådighedsforpligtelse kan de-
res hjælp blive nedsat eller
i særlige tilfælde
helt bortfalde. Det er dog en betin-
gelse for helt at lade hjælpen bortfalde, at kommunen sikrer, at der er et åbent til-
bud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/5-17 om tvungen kontanthjælp for ægtefæller, til beskæftigelsesministeren
Kombinationsægtepar
Fra hovedreglen om fælles ægtefælleberegning og kravet om begge ægtefællers rå-
dighed gøres der undtagelse for de såkaldte kombinationsægtepar, dvs. de situatio-
ner, hvor en kontanthjælpsmodtagers ægtefælle modtager en anden offentlig ydel-
se, der ikke er betinget af, at vedkommende skal udnytte sine arbejdsmuligheder
(SU, efterløn, pension). Her beregnes alene hjælp til den ene ægtefælle.
225-timersreglen og ægtepar
225-timersreglen er et skærpet rådighedskrav. Efter 1 år på kontanthjælp skal hver
ægtefælle
for at bevare retten til fuld hjælp
kunne dokumentere, at vedkom-
mende har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 må-
neder.
Opfylder de ikke betingelsen, nedsættes eller bortfalder hjælpen. Om hjælpen ned-
sættes eller bortfalder, afhænger af den sats, som de får udmålt hjælpen på grund-
lag af. Ingen ægtepar kan dog efterlades med et forsørgelsesgrundlag, der er mindre
end én voksensats, dvs. 14.808 kr. pr. måned eller 11.143 kr. pr. måned (2017-
niveau) afhængigt af, om der er forsørgelsespligt over for børn. Det vil sige, at hvis
begge ægtefæller ikke opfylder 225-timerskravet,
udbetales en såkaldt ”garanti-
ydelse” til den af ægtefællerne, som
efter kommunens vurdering er tættest på ar-
bejdsmarkedet.
Det var en del af den politiske aftale om Jobreform fase I, at den ægtefælle i et
kombinationsægtepar, der modtager kontanthjælp, skulle behandles som ugift i re-
lation til 225-timersreglen, dvs. at pågældendes hjælp nedsættes med 1.016 kr./md.
eller 508 kr./md. afhængigt af satsen (2017-niveau), hvis den pågældende efter 1 år
med hjælp ikke kan dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 måneder.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2