Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1769917_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lennart Damsbo-Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
16. juni 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
461 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 461:
J.nr. 20175200224
”I
Beretning for 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelses-
kvalifikationer m.v., BEU alm.del
bilag 323, oplistes på side 44 i tabel 3.4 en
række afgørelser. Ministeren bedes vedrørende de 61 anerkendelser vedr. asbest-
nedrivning oplyse følgende:
- Hvilke lande kommer de pågældende fra?
- Er det danske eller udenlandske firmaer, de arbejder for?
- Hvordan sikrer man i de firmer, de arbejder for at, der ikke er sproglige
problemer i forhold til at kommunikere forholdsregler vedr. arbejdsmiljø?
- Er der en sammenhæng i forhold til de 29 anmeldte tjenesteydere i tabel
3.6 på side 48?
- Hvordan indgår de anmeldte tjenesteydere i det risikobaserede tilsyn?
Svar:
Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, at jeg anser asbest for et alvorligt problem. Jeg
har derfor som bekendt nedsat en arbejdsgruppe om asbest med arbejdsmarkedets
parter, som bl.a. skal afdække behovet for initiativer om asbest på arbejdsmiljøom-
rådet f.eks. i form af regulerings- eller vejledningsinitiativer, forskningsprojekter
mv.
Jeg har til brug for besvarelsen af de konkrete spørgsmål indhentet en udtalelse fra
Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:
”Som
svar på det første spørgsmål kan det indledningsvist oplyses, at de 61 afgø-
relser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet
vedrørende arbejde med asbest, som fremgår af side 44 i tabel 3.4, vedrører
fast
ar-
bejde i Danmark. Af de 61 afgørelser, som Arbejdstilsynet traf, vedrørte de 59 an-
søgere fra Polen og de resterende to ansøgere fra Letland.
Det kan oplyses, at Arbejdstilsynet
udover de 61 ovenfor nævnte afgørelser
traf
151 afgørelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i ud-
landet vedrørende arbejde med asbest i 2016 til
midlertidigt
og
lejlighedsvist
arbej-
de. Dette fremgår af tabel 3.6 på side 48 i beretningen. Samtlige 151 ansøgere kom
fra Polen.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., til beskæftigelsesministeren
Vedrørende det andet spørgsmål kan Arbejdstilsynet oplyse, at anerkendelsen af
erhvervsmæssige kvalifikationer angår den enkelte person og ikke den virksomhed,
som personen udfører arbejde for. Det indgår på den baggrund ikke i Arbejdstilsy-
nets sagsbehandling, om ansøgerne skal arbejde for et dansk eller et udenlandsk
firma, og Arbejdstilsynet er derfor ikke i besiddelse af disse oplysninger.
For så vidt angår tredje spørgsmål kan det oplyses, at det efter arbejdsmiljøloven er
arbejdsgiveren, som har ansvaret for, at arbejdet bliver planlagt, tilrettelagt og ud-
ført således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgi-
veren skal sørge for, at hver enkelt ansat får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig in-
struktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Det er i den forbindelse arbejdsgi-
verens pligt at sikre, at der ikke opstår sproglige problemer i forhold til at kommu-
nikere forholdsregler vedrørende arbejdsmiljø. Dette indebærer, at oplæring og in-
struktion skal foregå på et sprog, som den ansatte kan forstå. Arbejdstilsynets til-
synsførende er instrueret om ved alle tilsyn at have fokus på de ansattes oplæring,
instruktion og arbejdsgiverens tilsynspligt.
Arbejdstilsynet har udarbejdet en pjece om arbejde med asbest, som foreligger på
forskellige sprog, herunder engelsk og polsk. Derudover har Branchefællesskabet
for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg udarbe
jdet en håndbog om arbejdsmiljø i
bygge- og anlægsbranchen, hvor arbejdet med asbest gennemgås.
Hvad angår det fjerde spørgsmål kan det oplyses, at de 29 afgørelser, som fremgår
af tabel 3.6 på side 48, er det antal afgørelser, Arbejdstilsynet traf i 2012 om mid-
lertidigt og lejlighedsvis arbejde med asbestnedrivning. Tabellen på side 44 om-
handler afgørelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer vedrørende
arbejde med asbest erhvervet i udlandet til fast arbejde, som Arbejdstilsynet traf i
2016. Det er således ingen sammenhæng mellem tabellen på side 48 og tabellen på
side 44, idet de vedrører to forskellige afgørelsestyper.
Angående det sidste spørgsmål kan det oplyses, at anerkendelsen af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer, som nævnt ovenfor, angår den enkelte person og ikke den
virksomhed, som personen udfører arbejde for. Såfremt personen udfører arbejde
for en dansk virksomhed, indgår den danske virksomhed i det risikobaserede tilsyn
på almindelig vis.
Såfremt personen udfører arbejde for en udenlandsk virksomhed, skal denne virk-
somhed være anmeldt i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvorefter
virksomheden vil indgå i Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheder.
Arbejdstilsynet fører herudover tilsyn med større infrastrukturprojekter, hvor uden-
landske virksomheder indgår, med klager over udenlandske virksomheder samt
med CVR-registrerede virksomheder med udenlandsk baggrund og/eller høj andel
af udenlandsk arbejdskraft.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2