TALE
23. maj 2017
Taleudkast til brug for samråd BM-BO den 24. maj
2017 om ATP-investeringer
i ”skattely”
J.nr. 2017
Center for Arbejdsliv
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Der er
stillet tre samrådsspørgsmål.
Samrådsspørgsmål BM:
Vil ministeren redegøre for lovgivningen omkring ATP-loven set i lyset af, at 7,2
mia. kr. af ATP’s investeringer er investeret i fonde der er placeret i skattely med
det argument, at ATP lovgivningsmæssigt skal sikre pensionsopsparerne maksimalt
afkast, selv hvis dette betyder direkte eller indirekte placering af investeringer i
skattely? Der henvises til artikel i Ugebrevet A4 27. marts 2017: ”SF vil trække
ATP ud af Goldman Sachs-fonde i skattely - og flere partier er på nippet til at gå
med”, jf. http:/
/www.ugebreveta4.dk/sf-vil-traekke-atp-ud-af-goldman-sachs-fonde-
i-skatte_20771.aspx?shareAgID= 0#
Samrådsspørgsmål BN:
Mener ministeren, at ATP er tvungen til at investere i fonde placeret i skattely for
at opfylde lovens krav om maksimalt afkast?
Samrådsspørgsmål BO:
Med regeringens egen proklamerede indsats mod skattely in mente mener ministe-
ren så, at det er hensigtsmæssigt, hvis lovgivningen tvinger ATP til at placere mid-
ler i skattely? Agter ministeren på denne baggrund at ændre eller tydeliggøre lov-
givningen på dette område, så den ikke tvinger eller tilskynder pensionsopsparerne
til i fremtiden at være medskyldige i brug af skattely?
Besvarelse
Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet. Og som
jeg mener, er yderst relevante og vigtige spørgsmål at få be-
lyst. Det er hævet over enhver tvivl, at der er et fælles poli-
tisk ønske om at undgå skatteunddragelse.
Jeg vil derfor også gerne indlede med at fremhæve den afta-
le, som alle Folketingets partier i sidste uge har indgået om
en styrket indsats mod international skatteunddragelse.