Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1763130_0001.png
TALE
Maj 2017
Talepapir til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 23.
maj 2017 om ulykker i byggeriet
Det talte ord gælder
J.nr. 20175200186
SD, Byggeri og teknik (SBT)
KKA
Center for arbejdsliv/
SFH
Samrådsspørgsmål BP, BQ og BR er stillet efter ønske fra Christian
Juhl (EL) og Karsten Hønge (SF).
Samrådsspørgsmål BP, BQ og BR
Spørgsmålenes ordlyd:
Hvordan mener ministeren, at arbejdsmiljøforholdene i
byggeriet kan forbedres, ikke mindst set i lyset af artikel i
Avisen.dk den 17. april 2017: ”Bøderegn til byggeriet for
brud på arbejdsmiljøregler”, jf.
https://www.avisen.dk/boederegn-til-byggeriet-for-brud-paa-
arbejdsmiljoere_439455.aspx
”?
Hvilke tiltag mener ministeren, der skal igangsættes for at
ændre stigningen i antallet af ulykker i byggeriet og det store
antal af brud på arbejdsmiljøloven? Hvilke tiltag vil ministe-
ren tage inden sommerferien 2017?
Er ministeren indstillet på at inddrage Forebyggelsesfondens
mere end 800 mio. kr. i forbedringen af arbejdsmiljøforhol-
dene?
Besvarelse
[Indledning]
Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet. Tak for
denne lejlighed til at drøfte sikkerhed i byggeriet, som er
et vigtigt emne.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om forbedringer i arbejdsmiljøforholdene, til beskæftigelsesministeren
Et emne, som også var i fokus på mit første samråd som
beskæftigelsesminister tilbage i december.
Jeg vil dog gerne starte med at zoome lidt ud - og se på
det danske arbejdsmiljø i et større perspektiv.
I Danmark har vi grundlæggende et godt arbejdsmiljø.
Målt på en international skala er vi foran mange andre
lande.
Det skal vi værdsætte. Men vi skal også være ærlige om,
at vi ikke har løst alle problemer. Langt fra.
Der er stadig alt for mange arbejdspladser - herunder
byggepladser - hvor de ansatte er i høj risiko for at kom-
me til skade, og det er helt uacceptabelt.
Hvordan kan vi så forbedre arbejdsmiljøforholdene i
byggeriet, og hvilke tiltag vil jeg vil tage for, at det sker?
Faktum er, at ansatte i byggeriet har over dobbelt så høj
risiko for at komme alvorligt til skade, som andre på vo-
res arbejdsmarked.
Der har været meget diskussion af, hvilke opgørelser om
antallet af ulykker - både generelt og i byggeriet - som er
de rigtige. Og om det er gamle tal, vi bruger, når vi oply-
ser, hvordan det går med at opfylde de tre 2020-mål - og
den slags.
Så lad mig forsøge at skabe lidt klarhed. Sagen er den, at
der er flere forskellige måder at opgøre ulykkestal på. Og
de er korrekte alle sammen på hver deres måde - det er
forskellige tal, der belyser noget forskelligt. Det bliver
lidt teknisk nu, men jeg vil gerne kort prøve at forklare,
hvordan det hænger sammen.
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om forbedringer i arbejdsmiljøforholdene, til beskæftigelsesministeren
I Arbejdstilsynets årlige statistik over arbejdsulykker bli-
ver alvorlige arbejdsulykker defineret som anmeldte ar-
bejdsulykker med forventet fravær på tre uger og derover.
Ifølge disse tal er der sket et fald fra 2011 til 2014 på 4
procent i antallet af anmeldte arbejdsulykker set i forhold
til beskæftigelsen.
I 2020-arbejdsmiljøstrategien defineres alvorlige arbejds-
ulykker på en anden måde. Nemlig som arbejdsulykker,
der har ført til varigt mén og/eller længerevarende syge-
fravær. Definitionen blev aftalt i forbindelse med indgåel-
se af 2020-aftalen i 2011, og eksperterne og arbejdsmar-
kedets parter var enige om, at det var den rigtige måde, at
definere alvorlige ulykker. Det er derfor, at målet er defi-
neret, som det er.
Ifølge den seneste status af, hvordan det går med at opfyl-
de 2020-målet viser tallene, at der er sket et fald på 18
procent fra 2011 til 2014.
Men nok om måden at opgøre ulykker på. Faktum er -
som nævnt, at byggeriet er plaget af alt for mange alvorli-
ge ulykker og dødsfald - og det tager jeg som beskæfti-
gelsesminister meget alvorligt.
Mange aktører har et ansvar for at mindske risikoen for
ulykker på byggepladserne - og der bliver rent faktisk
gjort meget.
Det er vigtigt, at
virksomhederne
lever op til deres ansvar
og arbejder fokuseret på at skabe gode og sikre rammer
for deres ansatte.
Ligeledes skal
myndighederne
arbejde for at nedbringe
risikoen for ulykker i byggeriet. Og her er det vigtigt, at
3
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om forbedringer i arbejdsmiljøforholdene, til beskæftigelsesministeren
1763130_0004.png
Arbejdstilsynet besøger de virksomheder, hvor der er
størst risiko for dårligt arbejdsmiljø.
Bygge- og anlægsbranchen er en branche, som Arbejdstil-
synet følger tæt. Alene i 2016 er der afgivet mere end
6000 reaktioner i bygge- og anlægsbranchen.
Samtidig gør
arbejdsmarkedets parter
et stort arbejde for
at vejlede både virksomheder og ansatte. Ikke mindst
igennem Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Byg-
ge- og Anlægsbranchen samt Byggeriets Arbejdsmiljø-
bus.
[Initiativer i byggeriet]
Jeg har tidligere sagt, at der er to områder, som ligger mig
meget på sinde, fordi vi ser for mange ulykker. Det er
Landbruget og Byggeriet. Jeg har igangsat en indsats i
Landbruget, og inden sommerferien vil jeg igangsætte en
indsats i Byggeriet.
For tallene taler sit tydelige sprog - og det skal vi reagere
på.
Derfor skal vi se på, hvordan vi kan styrke sikkerheden i
byggeriet. Og det vil jeg som beskæftigelsesminister ar-
bejde for.
Og her er det ikke nok at tage ved lære af ulykkerne, når
de er sket. Det handler grundlæggende om at skabe en
sikkerhedskultur på de danske arbejdspladser - og i sær-
deleshed på byggepladserne - der virker.
For det første skal vi sikre, at Arbejdstilsynet i højere grad
end i dag kommer der, hvor byggeriet sker. Det handler
om at kontrollere hele byggepladsen frem for kun at kon-
trollere en enkelt virksomhed eller kontoret.
4
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om forbedringer i arbejdsmiljøforholdene, til beskæftigelsesministeren
1763130_0005.png
For det andet skal vi sikre, at virksomhederne får den re-
levante viden og information, om hvad der skal til for at
sikre byggepladserne og reducere risikoen for arbejds-
ulykker. Jeg føler mig overbevist om, at de fleste bygher-
rer og entreprenører gerne vil et sikkert arbejdsmiljø for
deres ansatte. Derfor skal vi hjælpe dem med at lykkes
med det.
Og endelig - for det tredje - skal vi udbrede de gode ek-
sempler. En række virksomheder (fx NCC) har vist, at de
kan knække kurven. Deres viden om, hvad der virker i
praksis, skal vi have bredt ud, så det komme andre til go-
de.
Og her kan vi også lade os inspirere af andre lande. For
eksempel har vores svenske naboer succes med at knække
ulykkeskurven, og de har et tilsyn, der i højere grad end
det danske understøtter virksomhedernes arbejde med
sikkerheden.
På baggrund af de tre pejlemærker forventer jeg at præ-
sentere initiativer, der skal forebygge arbejdsulykker i
byggeriet. Og det vil jeg selvfølgelig gøre sammen med
den arbejdsmiljøforligskreds, der er nedsat, og hvor vi
gentagne gange har haft mange gode og relevante diskus-
sioner, og hvor vi også har taget politiske initiativer.
Et fald i antallet af ulykker kræver en øget sikkerhedskul-
tur i hele branchen - og involverer også byggeriets parter.
Det er centralt, at vi finder løsninger sammen - ligesom vi
har gjort på andre områder.
Det her er et punkt, der står højt på min dagsorden. Det er
vigtigt, at vi får nedbragt de alvorlige ulykker, som vi ser
i byggeriet.
5
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om forbedringer i arbejdsmiljøforholdene, til beskæftigelsesministeren
1763130_0006.png
[Forebyggelsesfonden]
Og så til spørgsmålet om, hvorvidt Forebyggelsesfondens
midler kan inddrages til forbedring af arbejdsforholdene.
Jeg håber på udvalgets forståelse for, at jeg besvarer
spørgsmålet ret kortfattet, da jeg - med min skriftlige be-
svarelse af 17. marts af spørgsmål nr. 304 fra Christian
Juhl - allerede har svaret på det samme spørgsmål.
Og det korte svar er jo, at regeringen ikke har konkrete
planer om udmøntning af yderligere midler i fonden.
Hvis vi skal anvende flere midler fra fonden, vil det i sig
selv øge det offentlige underskud.
Der ville derfor i givet fald skulle findes tilsvarende be-
sparelser på andre områder.
[Afslutning]
Inden jeg slutter af, vil jeg selvfølgelig ikke undlade at
nævne det kommende ekspertudvalg om udredning af ar-
bejdsmiljøindsatsen. Det skal nu finde sin form, og hvor
arbejdsmiljøforligskredsen i løbet af kort tid mødes med
henblik på at sætte arbejdet i gang.
Samrådsspørgsmålene kredser ret specifikt om byggeriet
og om, hvilke initiativer der kommer inden sommerferien
- og det er sådan set fair nok. Derfor har jeg redegjort for
mine tiltag på den korte bane.
Men det vigtigste tiltag overhovedet, når det kommer til
at forbedre danskernes arbejdsmiljø, er naturligvis, at det
udvalg, der bliver nedsat også fører til konkrete og hånd-
faste anbefalinger, der kan komme det danske arbejdsmil-
jø til gavn.
6
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om forbedringer i arbejdsmiljøforholdene, til beskæftigelsesministeren
Udvalget skal udrede og komme med anbefalinger til en
ny og forbedret arbejdsmiljøindsats. Og det kommer til at
tage tid - det er jeg helt åben om.
Men vi skylder danskerne en ambitiøs gentænkning af he-
le arbejdsmiljøindsatsen, så vi for alvor kan få vendt ud-
viklingen.
Det gælder ikke mindst i en branche som byggeriet, hvor
vi indtil videre har haft svært ved at få det fornødne faste
greb om tingene, og hvor vi desværre må konstatere, at
der stadig er meget stor plads til forbedring.
Derfor glæder det mig, at der sådan set er et bredt flertal i
Folketinget - igennem arbejdsmiljøforligskredsen - der
bakker op om, at vi nu starter på en frisk i forhold til at
lave en ny og mere ambitiøs målsætning for at nedbringe
antallet af de alvorlige ulykker og også dermed de døds-
ulykker, som der desværre i byggeriet er for mange af.
Tak for ordet.
7