Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
d. 15. juni 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
453 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 453:
J.nr. 2017-2600
Ministeren bedes i forlængelse af det åbne samråd om museers tilbagebetaling af
afdragsfrie lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. BEU alm. del - samrådsspm. BL,
fremsende en tabel med oplysninger om Feriefondens størrelse i de sidste 25 år, år
for år og periodevist vise, hvor mange lån af hvilken størrelse, der er givet, hvor
mange lån, der er tilbagebetalt, samt lånenes øvrige løbetid. I samme tabel bedes
ministeren vise, hvornår og hvor mange midler, der er overført til statslige formål
eller andre aktører. I den forbindelse bedes ministeren oplyse, om der er blevet
overført midler til statslige formål før vedtægterne senest blev ændret, i bekræften-
de fald, hvor mange midler og til hvilke formål
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har oplyst følgende:
”Styrelsen
har bedt Arbejdsmarkedets Feriefond om oplysninger til brug for besva-
relsen. Der henvises til den vedlagte tabel.
Styrelsen kan desuden generelt oplyse, at Arbejdsmarkedets Feriefonds indtægter
består af renter og andet afkast af kapitalen samt beløb, som i medfør af ferieloven
tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.
Det fremgår af ferielovens § 36, at feriepenge, der ikke er hævet af lønmodtager
(uhævede feriepenge), tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.
Det fremgår desuden af ferielovens § 32, at renterne af arbejdsgivernes indbetalin-
ger til FerieKonto forlods bruges til at betale driften af FerieKonto. De resterende
renter tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. Hvis renterne fra FerieKonto ikke er
tilstrækkelige til at betale for finansieringen af FerieKonto, betales resten af de
uhævede feriepenge.
Bl.a. på grund af det lave renteniveau har fonden siden 2011 ikke modtaget renter
fra FerieKonto. I takt med at fondens formue er blevet mindre grundet de overførte
midler til statslige formål sammenholdt med et lavt renteniveau, er afkastet af Ar-
bejdsmarkedets Feriefonds formue også reduceret.