BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om hvilke konsekvenser for hhv. de offentlige finanser og arbejdsudbuddet det vil have, hvis kontanthjælpsmodtagere, der modtager en handicapkompenserende indsats efter serviceloven, undtages fra kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Leif Lahn Jensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

30. august 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

451 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif

Lahn Jensen (S).

Spørgsmål nr. 451:

J.nr. 17/07218

”Ministeren

bedes oplyse, hvilke konsekvenser for hhv. de offentlige finanser og

arbejdsudbuddet (den strukturelle beskæftigelse) det vil have, hvis kontanthjælps-

modtagere (inkl. uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere), der modta-

ger en handicapkompenserende indsats efter serviceloven, undtages fra kontant-

hjælpsloftet”

Svar:

Formålet med kontanthjælpsloftet er, at flere skal i beskæftigelse og færre skal væ-

re på offentlig forsørgelse. Det er helt afgørende for regeringen. Kontanthjælp er en

midlertidig ydelse, og vi har med kontanthjælpsloftet styrket det økonomiske inci-

tament til at vælge et aktivt arbejdsliv.

Aftalepartierne bag Jobreformen har sikret, at personer, der er anvist en særlig bo-

lig på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, stærkt bevægelseshæm-

mede og modtagere af døgnhjælp, ikke får reduceret særlig støtte eller boligstøtte

som følge af kontanthjælpsloftet, idet hjælpen er tildelt som følge af det særlige bo-

ligbehov.

Det er samtidig vigtigt, at vi betragter mennesker med handicap som en ressource,

der kan bidrage med deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Det gælder både i or-

dinære job og via fleksjob. Personer med et handicap, der ikke fordrer et særligt

boligbehov, berøres af kontanthjælpsloftet som andre modtagere af kontanthjælp.

Forudsætningen for at være i kontanthjælpssystemet

–

uanset om man har et handi-

cap eller ej

–

er, at man via hjælp fra den almindelige beskæftigelsesindsats på kort

eller længere sigt kan komme til at forsørge sig selv.

Det skal ses i sammenhæng med, at kontanthjælpsloftet er sådan indrettet, at man

med få timers beskæftigelse om ugen kan komme fri af kontanthjælpsloftet. Fx vil

en typisk enlig forsørger med 1 barn komme fri af kontanthjælpsloftet og samtidig

leve op til beskæftigelseskravet ved at arbejde ca. 6 timer om ugen (hver uge), når

der tages udgangspunkt i familietypeberegningerne.

Det er samtidig vigtigt at slå fast, at borgere med væsentlig og varigt nedsat ar-

bejdsevne ikke hører til i kontanthjælpssystemet. Borgere, som mere permanent ik-

ke kan arbejde, skal slet ikke være i kontanthjælpssystemet. Her har kommunerne

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om hvilke konsekvenser for hhv. de offentlige finanser og arbejdsudbuddet det vil have, hvis kontanthjælpsmodtagere, der modtager en handicapkompenserende indsats efter serviceloven, undtages fra kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren

pligt til at sørge for, at borgerne får den rette hjælp. Kommunerne skal endvidere

systematisk via rehabiliteringsteams følge op på, om en borger fx skal visiteres til

et ressourceforløb eller fleksjob eller have tilkendt førtidspension, hvis personen i

øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Derudover findes der ikke et samlet register, hvor alle personer, der har et handi-

cap, er registreret. Samtidig findes der heller ikke en entydig definition af, hvornår

en person er ”handicappet”.

Børne- og Socialministeriets anvender i analysen

”Mennesker med handicap på arbejdsmarkedet” fra 29. januar 2016 en definition,

hvor personer med handicap er afgrænset til voksne, der får en indsats, som skal

tilgodese et behov, som følger af varig og betydelig nedsat fysisk eller kognitiv

funktionsevne.

I besvarelsen af BEU spørgsmål nr. 649 fra folketingssamlingen 2015-2016 blev

det, med udgangspunkt i denne definition, skønnet med betydelig usikkerhed, at

knap 1 pct. af de, der er berørt af kontanthjælpsloftet, modtager indsats som følge

af fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Skønnet er til indeværende besvarelse

opdateret med de seneste tilgængelige tal og viser fortsat, at under 1 pct. af de, der

er berørt af kontanthjælpsloftet, modtager handicapkompenserende indsatser efter

serviceloven.

Det opdaterede skøn er baseret på informationer fra Danmarks Statistik på bag-

grund af 44 kommuners indberetninger om antallet af personer mellem 18-64 år,

der modtager handicapkompenserende indsatser efter serviceloven pr. 31. decem-

ber 2016. For de resterende kommuner foreligger ikke kommunegodkendte data

om antallet af personer mellem 18-64 år, der modtager handicapkompenserende

indsatser efter serviceloven.

Det blev i forbindelse med lovbehandlingen af Jobreformen skønnet, at kontant-

hjælpsloftet under en række beregningstekniske forudsætninger strukturelt ville

medføre budgetforbedringer på 420 mio. kr. Hvis det antages, at under 1 procent af

målgruppen undtages vil det teknisk set svare til en virkning på under 5 mio. kr.

Det er ikke muligt at skønne over virkningen på den strukturelle beskæftigelse med

tilstrækkelig sikkerhed, da der er tale om en målgruppe, hvor nogle personer kan

have særlige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesvirkningen

må dog forventes at være meget begrænset, bl.a. som følge af den relativt lille mål-

gruppe.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen