Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1760167_0001.png
TALE
13-05-2017
J.nr.-
-
-
Talepapir til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 17.
maj 2017 om lån givet af Arbejdsmarkedets Feriefond
til en række museer
Samrådsspørgsmål BL er stillet den 3. april 2017 efter ønske fra Christian
Juhl (EL)
Samrådsspørgsmål BL
Spørgsmålets ordlyd:
”En række museer er kommet i problemer, fordi de skal betale afdragsfrie
lån tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. De giver udtryk for, at de har
fået en forventning om at kunne forlænge lånene, men det afviser Arbejds-
markedets Feriefond. Der henvises til artikel i Berlingske den 1. april 2017:
”Minister om museer i pengenød: De må ikke lukke”, jf.
http://www.b.dk/emne/arbejdsmarkedets-feriefond.
Ministrene bedes på
denne baggrund redegøre for følgende:
1) Hvad er baggrunden og de juridiske rammer for disse lån?
2) Vil det være muligt at pålægge Feriefonden at forlænge lånene i en år-
række, der kan sikremuseerne tid til at skabe sig en holdbar økonomi?
3) I benægtende fald, hvilke initiativer vil ministrene så tage for at hjælpe
museerne ud af den alvorlige situation?
Besvarelse
Tak for spørgsmålene til kulturministeren og mig om Ar-
bejdsmarkedets Feriefond. Det er aftalt, at jeg lægger ud med
at besvare spørgsmålene, hvorefter kulturministeren vil sup-
plere.
[Vanskelig sag
brug for tilbundsgående undersøgelse]
Jeg vil gerne indlede samrådet med at fremhæve, at det her
er en meget vanskelig sag, hvor der er en række
særligt ju-
ridiske
problemstillinger, som betyder, at der ikke er en
hurtig og enkel løsning på de forhold, som en række kultur-
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om museers tilbagebetaling af afdragsfrie lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren og kulturministeren
1760167_0002.png
institutioner har rejst i forbindelse med tilbagebetaling af lån
til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Det er for eksempel ikke muligt bare at eftergive lånene, da
der både er forvaltningsmæssige lighedshensyn og EU-
retlige statsstøtteregler, som vi skal tage hensyn til.
Desuden er det vidt forskellige institutioner med hver sin
økonomiske situation, som Arbejdsmarkedets Feriefond har
givet lån til. Dette har også betydning for den juridiske vur-
dering
da det er de konkrete forhold, den skal bygge på.
Derfor har jeg også besluttet at iværksætte en tilbundsgående
undersøgelse af sagen med bistand fra Kammeradvokaten,
som nu er i gang. Det er helt afgørende, at sagen bliver or-
dentligt belyst, så vi kan finde en holdbar løsning.
Det betyder derfor også, at jeg ikke har alle svarene i dag.
Der er et behov for at vende tilbage.
Men jeg vil gerne slå fast, at det selvfølgelig gør indtryk på
mig, når direktørerne for flere museer gør opmærksom på, at
afviklingen af disse lån kan medføre alvorlige økonomiske
konsekvenser for de enkelte låntagere.
Det er også derfor, at jeg tager sagen meget alvorligt og har
sat arbejdet med en undersøgelse med bistand fra Kammer-
advokaten i gang.
[Delspørgsmål 1
baggrund og juridiske rammer]
I samrådsspørgsmålet bliver jeg
som det første
bedt om at
redegøre for baggrunden og de juridiske rammer for Ar-
bejdsmarkedets Feriefonds lån til en række museer.
Jeg vil for en god ordens skyld oplyse, at Arbejdsmarkedets
Feriefond har givet lån
ikke kun til museer, men til mange
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om museers tilbagebetaling af afdragsfrie lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren og kulturministeren
1760167_0003.png
forskellige institutioner, der spænder fra vandrehjem over
feriecentre for personer med forskellige handicap til turistat-
traktioner.
Museer og andre, mere traditionelle turistattraktioner, udgør
dog, både beløbs- og antalsmæssigt, samlet den største grup-
pe låntagere.
I forhold til de juridiske rammer for de lån, som Arbejds-
markedets Feriefond har ydet, kan jeg oplyse, at disse findes
i ferieloven og i vedtægterne for Arbejdsmarkedets Ferie-
fond.
Af ferieloven fremgår, at fondens midler anvendes til ferie-
formål for lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til
institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemu-
ligheder for lønmodtagere.
Formålet med Arbejdsmarkedets Feriefond har helt fra opret-
telsen i 1974 været, at de midler, der efter ferieloven tilfalder
feriefonden fra uhævede feriepenge, skal bruges til at yde
støtte til ferieformål.
I den forbindelse oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, at begreberne ferieformål og feriemuligheder
ikke skal fortolkes indskrænkende, men dynamisk i forhold
til at tilgodese muligheder for ferieafholdelse.
Arbejdsmarkedets Feriefond støtter således også ferieformål
i mere bred forstand, herunder aktivitets- og oplevelsesmu-
ligheder. Det er Arbejdsmarkedets Feriefonds bestyrelse, der
inden for vedtægtens rammer fastsætter fonden støttepolitik.
Lige siden oprettelsen af Arbejdsmarkedets Feriefond har en
af måderne at yde midler til ferieformål været at imøde-
komme ansøgninger om
lån på gunstige vilkår
. Dette blev
ændret fra 2014, hvor muligheden for at bevilge lån blev af-
3
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om museers tilbagebetaling af afdragsfrie lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren og kulturministeren
1760167_0004.png
skaffet i Arbejdsmarkedets Feriefonds vedtægter. Det kom-
mer jeg ind på lidt senere.
Herudover fremgår de konkrete betingelser for at kunne
modtage midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond af fondens
vedtægter.
Betingelserne er gennem tiden ændret fra oprindeligt at kun-
ne tilbyde midler til hjælp til etablering af overnatningsmu-
ligheder
fx feriecentre
til nu primært at skulle bruges på
at give støtte til organisationer, der tilbyder ferieophold for
vanskeligt stillede familier med børn.
Det er organisationer som fx Danske Røde Kors, der arran-
gerer feriekolonier for børn, som af forskellige årsager ellers
ikke har mulighed for at komme på sommerferie.
De ændringer i ferieloven, der danner baggrund for den se-
neste ændring af vedtægterne, skete ved lovændringer i 2013
og 2014.
I 2013 besluttede et flertal bestående af Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten at
overføre samlet 80 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond
til staten. Dette var et led i udmøntningen af dele af aftalen
om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Denne lovændring
blev vedtaget med stemmer fra de nævnte partier og Dansk
Folkeparti.
Det blev samtidig præciseret, at der fortsat skal kunne gives
støtte til ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stillede
familier og børn i mindst samme omfang som hidtil.
I 2014 besluttede et flertal i Folketinget bestående af Social-
demokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Kon-
servative Folkeparti og Venstre at overføre 280 mio. kr. fra
Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen. Her blev det
4
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om museers tilbagebetaling af afdragsfrie lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren og kulturministeren
præciseret i loven, at Arbejdsmarkedets Feriefond i videst
muligt omfang skal imødekomme ansøgninger til vanskeligt
stillede familier. Del blev samtidig i bemærkningerne forud-
sat, at fonden tilpasser sin støttepolitik til andre ferieformål.
Det var på den baggrund, at vedtægterne blev ændret, så Ar-
bejdsmarkedets Feriefond ikke længere kunne bevilge lån,
ligesom fonden blev pålagt at søge at
afvikle
eksisterende
lån.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at
tilpasningen af vedtægterne skete på baggrund af en anmod-
ning til daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
fra arbejdsmarkedets parter i bestyrelsen, der ønskede at til-
passe vedtægterne til den politiske og økonomiske virke-
lighed.
Og det er i kort form baggrunden for, at vi i dag står med
nogle utilsigtede konsekvenser for de omhandlende museer.
Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution, der
råder over egne midler - men Arbejdsmarkedets Feriefond er
også en del af den statslige forvaltning. De lån, som Ar-
bejdsmarkedets Feriefond har givet, er derfor givet af en
statslig kreditor
, og lånene skal derfor behandles efter de
regler, der gælder for sådanne fordringer.
Arbejdsmarkedets Feriefond har om sin lånepraksis oplyst, at
der er givet lån i form af
rente- og afdragsfrie
lån til anlæg
vedrørende feriecentre, vandrerhjem samt kultur- og naturin-
stitutioner.
Der er tinglyst
pant
i de bygninger og arealer, det konkrete
lån måtte være givet til, som sikkerhed for lånet.
5
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om museers tilbagebetaling af afdragsfrie lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren og kulturministeren
Arbejdsmarkedets Feriefonds lånebevillinger er ydet rente-
og afdragsfrit med en
løbetid på 25 år
, hvorefter lånet uden
opsigelse
forfalder til fuld indfrielse.
Jeg kan forstå, at Arbejdsmarkedets Feriefond
efter æn-
dringen af vedtægterne i 2014
er begyndt at søge lånene
inddrevet før tid.
[Delspørgsmål 2
mulighed for forlængelse af lånene]
Det fører mig videre til spørgsmålet om,
hvorvidt det vil det
være muligt at pålægge Arbejdsmarkedets Feriefond at for-
længe lånene i en årrække, der kan sikre museerne tid til at
skabe sig en holdbar økonomi.
Jeg kan med det samme sige, at jeg ikke i dag kommer til at
redegøre for, hvilke løsningsmodeller man kunne forestille
sig på denne sag. Dertil er problemstillingerne alt for kom-
plekse, som jeg også indledte med at oplyse.
Men som jeg har givet udtryk for fra sagens begyndelse, så
er det vigtigt for mig, at vi får undersøgt sagen helt til bunds.
Dermed får vi skabt et oplyst grundlag, hvorpå vi kan finde
en god og holdbar løsning.
Derfor har jeg også fra starten været i tæt dialog med parti-
erne bag lovændringen i 2014, hvor man som nævnt overfør-
te 280 mio. kr. af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til
statskassen, hvilket førte til en ændring af vedtægterne for
fonden.
Så på nuværende tidspunkt lytter jeg til alle forslag, der måt-
te komme frem
men jeg vil ikke komme med en vurdering
af specifikke løsningsforslag.
Jeg vil derimod i samarbejde med de involverede partier sør-
ge for, at de løsninger, vi ser på, er i overensstemmelse med
6
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om museers tilbagebetaling af afdragsfrie lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren og kulturministeren
reglerne og holdbare for de pågældende låntagere og Ar-
bejdsmarkedets Feriefond. Og det kræver desværre tid.
[Delspørgsmål 3
initiativer til at hjælpe museerne]
Det fører mig videre til spørgsmålet om, hvilke initiativer der
skal tages for at hjælpe museerne ud af den alvorlige situati-
on, hvis lånene ikke kan forlænges.
Som nævnt har jeg igangsat en undersøgelse af sagen med
bistand fra Kammeradvokaten, som skal give os et klart bil-
lede af, hvilke løsninger der er mulige og lovmedholdelige.
Der er brug for mere viden, før vi kan træffe en endelig be-
slutning om lånene.
Jeg kan desuden oplyse, at jeg vil holde tæt kontakt til de in-
volverede partier henblik på at finde en holdbar løsning.
Jeg kan derfor ikke i dag komme en mulig løsning nærmere,
men forventer, at jeg inden sommerferien vil kunne vende
tilbage til det. For jeg er helt klar over, at de berørte instituti-
oner er bekymrede og har brug for afklaring.
Derfor ser jeg frem til at modtage resultatet af den igangvæ-
rende undersøgelse, så vi kan komme tættere på at finde en
løsning.
Tak for ordet.
7