BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om museers tilbagebetaling af afdragsfrie lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren og kulturministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

13-05-2017

J.nr.-

Talepapir til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 17.

maj 2017 om lån givet af Arbejdsmarkedets Feriefond

til en række museer

Samrådsspørgsmål BL er stillet den 3. april 2017 efter ønske fra Christian

Juhl (EL)

Samrådsspørgsmål BL

Spørgsmålets ordlyd:

”En række museer er kommet i problemer, fordi de skal betale afdragsfrie

lån tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. De giver udtryk for, at de har

fået en forventning om at kunne forlænge lånene, men det afviser Arbejds-

markedets Feriefond. Der henvises til artikel i Berlingske den 1. april 2017:

”Minister om museer i pengenød: De må ikke lukke”, jf.

http://www.b.dk/emne/arbejdsmarkedets-feriefond.

Ministrene bedes på

denne baggrund redegøre for følgende:

1) Hvad er baggrunden og de juridiske rammer for disse lån?

2) Vil det være muligt at pålægge Feriefonden at forlænge lånene i en år-

række, der kan sikremuseerne tid til at skabe sig en holdbar økonomi?

3) I benægtende fald, hvilke initiativer vil ministrene så tage for at hjælpe

museerne ud af den alvorlige situation?

Besvarelse

Tak for spørgsmålene til kulturministeren og mig om Ar-

bejdsmarkedets Feriefond. Det er aftalt, at jeg lægger ud med

at besvare spørgsmålene, hvorefter kulturministeren vil sup-

plere.

[Vanskelig sag

–

brug for tilbundsgående undersøgelse]

Jeg vil gerne indlede samrådet med at fremhæve, at det her

er en meget vanskelig sag, hvor der er en række

–

særligt ju-

ridiske

–

problemstillinger, som betyder, at der ikke er en

hurtig og enkel løsning på de forhold, som en række kultur-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om museers tilbagebetaling af afdragsfrie lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, til beskæftigelsesministeren og kulturministeren

institutioner har rejst i forbindelse med tilbagebetaling af lån

til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det er for eksempel ikke muligt bare at eftergive lånene, da

der både er forvaltningsmæssige lighedshensyn og EU-

retlige statsstøtteregler, som vi skal tage hensyn til.

Desuden er det vidt forskellige institutioner med hver sin

økonomiske situation, som Arbejdsmarkedets Feriefond har

givet lån til. Dette har også betydning for den juridiske vur-

dering

–

da det er de konkrete forhold, den skal bygge på.

Derfor har jeg også besluttet at iværksætte en tilbundsgående

undersøgelse af sagen med bistand fra Kammeradvokaten,

som nu er i gang. Det er helt afgørende, at sagen bliver or-

dentligt belyst, så vi kan finde en holdbar løsning.

Det betyder derfor også, at jeg ikke har alle svarene i dag.

Der er et behov for at vende tilbage.

Men jeg vil gerne slå fast, at det selvfølgelig gør indtryk på

mig, når direktørerne for flere museer gør opmærksom på, at

afviklingen af disse lån kan medføre alvorlige økonomiske

konsekvenser for de enkelte låntagere.

Det er også derfor, at jeg tager sagen meget alvorligt og har

sat arbejdet med en undersøgelse med bistand fra Kammer-

advokaten i gang.

[Delspørgsmål 1

–

baggrund og juridiske rammer]

I samrådsspørgsmålet bliver jeg

som det første

bedt om at

redegøre for baggrunden og de juridiske rammer for Ar-

bejdsmarkedets Feriefonds lån til en række museer.

Jeg vil for en god ordens skyld oplyse, at Arbejdsmarkedets

Feriefond har givet lån

–

ikke kun til museer, men til mange

forskellige institutioner, der spænder fra vandrehjem over

feriecentre for personer med forskellige handicap til turistat-

traktioner.

Museer og andre, mere traditionelle turistattraktioner, udgør

dog, både beløbs- og antalsmæssigt, samlet den største grup-

pe låntagere.

I forhold til de juridiske rammer for de lån, som Arbejds-

markedets Feriefond har ydet, kan jeg oplyse, at disse findes

i ferieloven og i vedtægterne for Arbejdsmarkedets Ferie-

fond.

Af ferieloven fremgår, at fondens midler anvendes til ferie-

formål for lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til

institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemu-

ligheder for lønmodtagere.

Formålet med Arbejdsmarkedets Feriefond har helt fra opret-

telsen i 1974 været, at de midler, der efter ferieloven tilfalder

feriefonden fra uhævede feriepenge, skal bruges til at yde

støtte til ferieformål.

I den forbindelse oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, at begreberne ferieformål og feriemuligheder

ikke skal fortolkes indskrænkende, men dynamisk i forhold

til at tilgodese muligheder for ferieafholdelse.

Arbejdsmarkedets Feriefond støtter således også ferieformål

i mere bred forstand, herunder aktivitets- og oplevelsesmu-

ligheder. Det er Arbejdsmarkedets Feriefonds bestyrelse, der

inden for vedtægtens rammer fastsætter fonden støttepolitik.

Lige siden oprettelsen af Arbejdsmarkedets Feriefond har en

af måderne at yde midler til ferieformål været at imøde-

komme ansøgninger om

lån på gunstige vilkår

. Dette blev

ændret fra 2014, hvor muligheden for at bevilge lån blev af-

skaffet i Arbejdsmarkedets Feriefonds vedtægter. Det kom-

mer jeg ind på lidt senere.

Herudover fremgår de konkrete betingelser for at kunne

modtage midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond af fondens

vedtægter.

Betingelserne er gennem tiden ændret fra oprindeligt at kun-

ne tilbyde midler til hjælp til etablering af overnatningsmu-

ligheder

–

fx feriecentre

–

til nu primært at skulle bruges på

at give støtte til organisationer, der tilbyder ferieophold for

vanskeligt stillede familier med børn.

Det er organisationer som fx Danske Røde Kors, der arran-

gerer feriekolonier for børn, som af forskellige årsager ellers

ikke har mulighed for at komme på sommerferie.

De ændringer i ferieloven, der danner baggrund for den se-

neste ændring af vedtægterne, skete ved lovændringer i 2013

og 2014.

I 2013 besluttede et flertal bestående af Socialdemokratiet,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten at

overføre samlet 80 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond

til staten. Dette var et led i udmøntningen af dele af aftalen

om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Denne lovændring

blev vedtaget med stemmer fra de nævnte partier og Dansk

Folkeparti.

Det blev samtidig præciseret, at der fortsat skal kunne gives

støtte til ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stillede

familier og børn i mindst samme omfang som hidtil.

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget bestående af Social-

demokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Kon-

servative Folkeparti og Venstre at overføre 280 mio. kr. fra

Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen. Her blev det

præciseret i loven, at Arbejdsmarkedets Feriefond i videst

muligt omfang skal imødekomme ansøgninger til vanskeligt

stillede familier. Del blev samtidig i bemærkningerne forud-

sat, at fonden tilpasser sin støttepolitik til andre ferieformål.

Det var på den baggrund, at vedtægterne blev ændret, så Ar-

bejdsmarkedets Feriefond ikke længere kunne bevilge lån,

ligesom fonden blev pålagt at søge at

afvikle

eksisterende

lån.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at

tilpasningen af vedtægterne skete på baggrund af en anmod-

ning til daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen

fra arbejdsmarkedets parter i bestyrelsen, der ønskede at til-

passe vedtægterne til den politiske og økonomiske virke-

lighed.

Og det er i kort form baggrunden for, at vi i dag står med

nogle utilsigtede konsekvenser for de omhandlende museer.

Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution, der

råder over egne midler - men Arbejdsmarkedets Feriefond er

også en del af den statslige forvaltning. De lån, som Ar-

bejdsmarkedets Feriefond har givet, er derfor givet af en

statslig kreditor

, og lånene skal derfor behandles efter de

regler, der gælder for sådanne fordringer.

Arbejdsmarkedets Feriefond har om sin lånepraksis oplyst, at

der er givet lån i form af

rente- og afdragsfrie

lån til anlæg

vedrørende feriecentre, vandrerhjem samt kultur- og naturin-

stitutioner.

Der er tinglyst

pant

i de bygninger og arealer, det konkrete

lån måtte være givet til, som sikkerhed for lånet.

Arbejdsmarkedets Feriefonds lånebevillinger er ydet rente-

og afdragsfrit med en

løbetid på 25 år

, hvorefter lånet uden

opsigelse

forfalder til fuld indfrielse.

Jeg kan forstå, at Arbejdsmarkedets Feriefond

–

efter æn-

dringen af vedtægterne i 2014

–

er begyndt at søge lånene

inddrevet før tid.

[Delspørgsmål 2

–

mulighed for forlængelse af lånene]

Det fører mig videre til spørgsmålet om,

hvorvidt det vil det

være muligt at pålægge Arbejdsmarkedets Feriefond at for-

længe lånene i en årrække, der kan sikre museerne tid til at

skabe sig en holdbar økonomi.

Jeg kan med det samme sige, at jeg ikke i dag kommer til at

redegøre for, hvilke løsningsmodeller man kunne forestille

sig på denne sag. Dertil er problemstillingerne alt for kom-

plekse, som jeg også indledte med at oplyse.

Men som jeg har givet udtryk for fra sagens begyndelse, så

er det vigtigt for mig, at vi får undersøgt sagen helt til bunds.

Dermed får vi skabt et oplyst grundlag, hvorpå vi kan finde

en god og holdbar løsning.

Derfor har jeg også fra starten været i tæt dialog med parti-

erne bag lovændringen i 2014, hvor man som nævnt overfør-

te 280 mio. kr. af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til

statskassen, hvilket førte til en ændring af vedtægterne for

fonden.

Så på nuværende tidspunkt lytter jeg til alle forslag, der måt-

te komme frem

–

men jeg vil ikke komme med en vurdering

af specifikke løsningsforslag.

Jeg vil derimod i samarbejde med de involverede partier sør-

ge for, at de løsninger, vi ser på, er i overensstemmelse med

reglerne og holdbare for de pågældende låntagere og Ar-

bejdsmarkedets Feriefond. Og det kræver desværre tid.

[Delspørgsmål 3

–

initiativer til at hjælpe museerne]

Det fører mig videre til spørgsmålet om, hvilke initiativer der

skal tages for at hjælpe museerne ud af den alvorlige situati-

on, hvis lånene ikke kan forlænges.

Som nævnt har jeg igangsat en undersøgelse af sagen med

bistand fra Kammeradvokaten, som skal give os et klart bil-

lede af, hvilke løsninger der er mulige og lovmedholdelige.

Der er brug for mere viden, før vi kan træffe en endelig be-

slutning om lånene.

Jeg kan desuden oplyse, at jeg vil holde tæt kontakt til de in-

volverede partier henblik på at finde en holdbar løsning.

Jeg kan derfor ikke i dag komme en mulig løsning nærmere,

men forventer, at jeg inden sommerferien vil kunne vende

tilbage til det. For jeg er helt klar over, at de berørte instituti-

oner er bekymrede og har brug for afklaring.

Derfor ser jeg frem til at modtage resultatet af den igangvæ-

rende undersøgelse, så vi kan komme tættere på at finde en

løsning.

Tak for ordet.