BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om ministeren vil redegøre for lovgrundlaget for nyttejob, og i den forbindelse redegøre for, om der er nogle typer job, som nyttejobbere ikke må udføre og om loven fastsætter grænser for varighed eller hyppighed for den enkeltes beskæftigelse i nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

3. november 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 44 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn

Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 44:

J.nr. 16/16025

”Vil ministeren redegøre for lovgrundlaget for nyttejob, og i den forbindelse rede-

gøre for, om der er nogle typer job, som nyttejobbere ikke må udføre og om loven

fastsætter grænser for varighed eller hyppighed for den enkeltes beskæftigelse i

nyttejob? Vil ministeren redegøre for nyttejobberens retsstilling over for den kom-

munale arbejdsgiver, herunder hvilke sanktioner der kan idømmes, og om nytte-

jobberne har ret til at vælge en tillidsrepræsentant eller en talsmand, der nyder

samme beskyttelse som en tillidsrepræsentant?”

Svar:

Lovgrundlaget for nytteindsatsen findes i:



Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11 og § 23.



Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 31.



Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9.



Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af en aktiv beskæftigelses-

indsats kapitel 3 og 4.

Et tilbud om nytteindsats kan gives til uddannelseshjælp- og kontanthjælpsmodta-

gere, integrationsydelsesmodtagere samt modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-

ydelse eller kontantydelse for, at de skal arbejde for deres ydelse. Derudover kan

nytteindsats gives som rådighedsafprøvende tilbud til dagpengemodtagere.

Borgere, der deltager i nytteindsats i kommunalt regi, må udelukkende varetage

opgaver, der ligger ud over den enkelte kommunes normerede niveau for opgave-

løsningen. En ydelse, som er en del af kommunens normale serviceniveau, kan ik-

ke udføres som nytteindsats.

Det betyder, at det der er en kommunal opgave i én kommune, ikke nødvendigvis

er det i en anden kommune. Derfor vil der også være forskel på nytteindsatsen i de

enkelte kommuner, og det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvad indhol-

det af nytteindsatsen skal være og sikre at reglerne er overholdt.

En person kan godt få tilbud om nytteindsats på den samme virksomhed flere gan-

ge, og der er ikke regler om, hvor lang tid der skal gå imellem tilbuddene på den

samme virksomhed med det samme indhold. Men det fremgår af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, at et tilbud om nytteindsats kan have en varighed på op til 13

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om ministeren vil redegøre for lovgrundlaget for nyttejob, og i den forbindelse redegøre for, om der er nogle typer job, som nyttejobbere ikke må udføre og om loven fastsætter grænser for varighed eller hyppighed for den enkeltes beskæftigelse i nyttejob, til beskæftigelsesministeren

uger, og det er ikke muligt at forlænge et konkret tilbud om nytteindsats eller at gi-

ve et identisk tilbud på samme virksomhed umiddelbart efter afslutning af en nytte-

indsats.

Deltagelse i nytteindsats skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og

må ikke have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge for uddan-

nelseshjælp- og kontanthjælpsmodtagere, samt for fuldtidsforsikrede dagpenge-

modtagere. Det er den enkelte kommune, der vurderer, hvor mange timer det er

passende for en borger på fx uddannelseshjælp eller kontanthjælp at være i nytte-

indsats.

For arbejdsmarkedsydelsesmodtagere gælder det, at nytteindsats skal vare 20 timer

ugentligt. For kontantydelsesmodtagere kan nytteindsats vare op til 20 timer ugent-

ligt. For personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og er deltidsforsikrede,

kan deltagelsen ikke have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge

for deltidsforsikrede.

Nytteindsats er ikke en ordinær ansættelse med en tilknyttet løn, men et tilbud,

hvor ledige skal gøre nytte for deres ydelse. Da borgeren i nytteindsats stadig er le-

dig, er der ikke tale om et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold. Der er ikke en kom-

munal arbejdsgiver, og borgeren er ikke dækket af overenskomst. En arbejdsgiver

kan altid vælge, at den ledige ikke længere skal være i nytteindsats på virksomhe-

den, hvis forløbet ikke fungerer hensigtsmæssigt.

Virksomhedens tillidsrepræsentant skal altid høres ved etableringen af nytteindsat-

sen, men da den ledige ikke er ordinært ansat i virksomheden, er den ledige ikke

omfattet af tillidsmandsinstitutionen. Personer i nytteindsats er omfattet af ar-

bejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmar-

kedet. Skulle den ledige i nyttejob få problemer i sin ansættelse, kan den ledige

kontakte sit jobcenter.

Hvis den ledige er uenig i tilbuddet om nytteindsats, er der altid mulighed for at

klage til jobcenteret, som så vil se på sagen igen. Hvis jobcenteret fastholder afgø-

relsen om nytteindsats, vil klagesagen blive sendt til behandling i Ankestyrelsen.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen