Notat
Pressemeddelelse vedr. lovforslag om levetidsindeksering af
folkepensionsalderen
Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering,
som fremgår af Lov om social pension, og vil stemme for de lovforslag, der ud-
mønter disse principper.
Principperne for levetidsindeksering af folkepensionsalderen er en del af Vel-
færdsforliget fra 2006. Indekseringen indebærer, at den stigende levetid i befolk-
ningen afspejler sig i flere år på arbejdsmarkedet.
Første levetidsindeksering skal vedtages i 2015 med virkning fra 2030, hvor prin-
cipperne indebærer en forhøjelse af folkepensionsalderen med ét år. Folkepensi-
onsalderen forhøjes dermed fra 67 år i 2022-29 til 68 år i 2030. Efterlønsalderen
ændres dermed fra 64 år til 65 år i 2027. Lovforslaget er fremsat i går.
Uden levetidsindeksering ville stigende levetid give sig udslag i længere pensions-
periode og et uændret antal år på arbejdsmarkedet. Det ville indebære stigende
offentlige udgifter til pension, men uændrede skatteindtægter fra arbejdsindkom-
ster i arbejdslivet. De offentlige finanser ville med andre ord ikke være holdbare
og det ville ikke være muligt at finansiere fx stigende udgifter til sundhed og æld-
repleje uden betydelige skattestigninger eller reduktioner i andre offentlige udgif-
ter.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at levetidsindekseringen samtidig bidrager til
øget vækst og beskæftigelse og højere pensionsudbetalinger i pensionstilværelsen,
mens øgede skatter og lavere overførsler gør det modsatte. Fx skønnes realt BNP
i 2040 at ligge godt 3�½ pct. højere set i forhold til en situation uden indeksering.
Det svarer til en forøgelse af velstanden på 12.000 kr. pr. dansker i 2040 (målt i
dagens niveau).
14. september 2015