Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
d. 7. juni 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
432 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 432:
J.nr. 17/06975
”Vil
Ministeren undersøge blandt landets kommuner, hvorvidt virksomhedsprak-
tikordningen i visse tilfælde misbruges og dermed står i vejen for oprettelsen af or-
dinære jobs?”
Svar:
De virksomhedsrettede redskaber er de bedste og mest effektive veje til at hjælpe
ledige i ordinær beskæftigelse. Derfor er det også vigtigt, at der er tillid til brugen
af ordningerne, og at samarbejdet med virksomhederne sker på en gensidig kon-
struktiv og rimelig måde.
Jeg har med et brev af 19. maj 2017 indskærpet overfor alle kommuner og jobcen-
tre, at de skal sikre den fornødne dokumentation ved etablering af virksomheds-
praktik og løntilskud. Baggrunden for brevet var bl.a. en dialog, som jeg forinden
havde haft med HK om nogle sager med mangelfuld medarbejderinddragelse ved
etablering af virksomhedspraktik og løntilskud. Brevet er vedlagt til udvalgets ori-
entering.
Der er i de seneste år udarbejdet flere undersøgelser, som har belyst eventuel mis-
brug eller uhensigtsmæssig anvendelse af virksomhedsrettede tilbud.
Fx gennemførte Ankestyrelsens i 2014 en praksisundersøgelse om virksomheds-
praktik og løntilskud. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering orienterede i
marts 2014 kommunerne om undersøgelsens resultater og indskærpede, at kommu-
nerne skal sikre den nødvendige dokumentation i sagerne.
På baggrund af resultaterne fra praksisundersøgelsen udmeldte Beskæftigelsesmi-
nisteriet, at områderne for virksomhedspraktik og løntilskud var særlige revisions-
temaer for 2015 for alle landets 98 kommuner. I den gennemførte temarevision
blev det bl.a. konkluderet, at 93 kommuner har hensigtsmæssige forretningsgange,
herunder hensigtsmæssig dokumentations- og kvalitetskontrol, der fungere på be-
tryggende vis til håndtering af aftaler om virksomhedspraktik.
Revisionen påpegede dog, at dokumentationen i mange sager var mangelfuld.