BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om de enkelte kommuners potentielle besparelser på integrationsydelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 10. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 431

(alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 431:

Vil ministeren redegøre for, hvor mange færre der potentielt skulle være på inte-

grationsydelse i hver af landets kommuner, hvis alle kommuner var lige så gode til

at få integrationsydelsesmodtagere i job som den bedste kommune? Ministeren

bedes endvidere opgøre de enkelte kommuners potentielle besparelser på inte-

grationsydelse m.m. i kroner og øre. Ministeren bedes også opgøre, hvor mange

hhv. SOSU-assistenter, pædagoger og folkeskolelærere, de enkelte kommuner

hver kunne have ansat for de potentielle besparelser. Ministeren bedes opgøre

ovennævnte i en tabel.

Svar:

For regeringen er det afgørende, at ikke-vestlige indvandrere hurtigst muligt

kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende til gavn for samfundsøkonomi-

en. Regeringen har derfor gennemført en række tiltag, der styrker de økonomiske

incitamenter til at arbejde, og som sikrer en mere job- og virksomhedsrettet inte-

grationsindsats.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har umiddelbart ikke mulighed for at fore-

tage den ønskede opgørelse, der viser, hvor mange færre der potentielt skulle

være på integrationsydelse i hver af landets kommuner, hvis alle kommuner var

lige så gode til at få integrationsydelsesmodtagere i job som den bedste kommu-

ne, og hvor mange kommunale medarbejdere der i givet fald kan ansættes for den

potentielle besparelse.

En valid opgørelse af, hvilke kommuner der er bedst til at få integrationsydelses-

modtagere i job, vil forudsætte, at der foretages en beregning, der tager højde for

forskelle i kommunernes rammevilkår, som den enkelte kommune ikke selv kan

påvirke. Integrationsydelsesmodtagerne i nogle kommuner har således bedre

forudsætninger for at komme i arbejde end integrationsydelsesmodtagerne i an-

dre kommuner, bl.a. fordi de generelt har et bedre helbred og har boet længere

tid her i landet. Desuden er der forskel på de lokale beskæftigelsesmuligheder

mellem kommunerne. Samtidig vil de kommunale rammevilkår, for så vidt angår

7. juni 2017

Analysekontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 7969

239782

Side

1/2

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om de enkelte kommuners potentielle besparelser på integrationsydelse, til udlændinge- og integrationsministeren

integrationsydelsesmodtagere, variere meget over tid, idet antallet og sammen-

sætningen af integrationsydelsesmodtagere hænger tæt sammen med tilstrøm-

ningen af flygtninge og familiesammenførte til Danmark og fordelingen af ny-

ankomne flygtninge kommunerne imellem.

KORA (Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning)

har i

offe tliggjort rapporte ”Be h arki g-

og effektivitetsanalyse på

i tegratio so rådet”. Rapporte viser, at i de fe tedel af ko

u er e, der år

de bedste resultater, kommer nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ud-

lændinge syv måneder hurtigere i beskæftigelse i forhold til den femtedel af

kommuner, der har de dårligste resultater. I rapporten er der taget højde for for-

skellene i kommunernes rammevilkår.

KORA’s rapport giver dog ikke ulighed for at foretage de ø skede opgørelse af,

hvor mange færre der potentielt skulle være på integrationsydelse i hver af lan-

dets kommuner.

Det skyldes, at KORA’s

rapport viser, hvor hurtigt nytilkomne

flygtninge og familiesammenførte udlændinge kommer i

eskæftigelse. KORA’s

rapport viser derimod ikke, hvor mange integrationsydelsesmodtagere der kom-

mer i job, når der er taget højde for forskellene i kommunernes rammevilkår.

For så vidt angår den potentielle besparelse for kommunen, fremgår det af rege-

ri ge s pu likatio ”Sa ar ejde o

edre i tegratio ” fra fe ruar

, at de

enkelte kommune vil opnå en gevinst på 140.000 kr. (2015-niveau) hver gang,

kommunen får en integrationsydelsesmodtager under integrationsprogrammet i

beskæftigelse. Som opfølgning på topartsaftalen mellem regeringen og KL yder

staten endvidere i 2017 og 2018 en yderligere præmie på 25.000 kr. til kommunen

for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i

beskæftigelse i henholdsvis 2016 og 2017.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

2/2