BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Kvantitativ evaluering af

nytteindsatsen 2014

RAPPORT

29.maj 2015

J.nr. 2015-

Viden og Analyse/NNI og CHF

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Indhold

2.1

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

6.1

Sammenfatning ......................................................................................................... 1

Introduktion................................................................................................................ 4

Rapportens opbygning .......................................................................................... 5

Brugen af nytteindsats på landsplan.......................................................................... 6

Hvor meget fylder nytteindsats i aktiveringen? ...................................................... 6

Udviklingen i brugen af nytteindsats fordelt på ydelsesgrupper ............................ 9

Udbredelse af nytteindsats på tværs af kommuner ............................................... 9

Varighed af nytteindsats...................................................................................... 11

Tidspunkt for nytteindsats ................................................................................... 13

Hvor etableres nytteindsats? ............................................................................... 15

Hvad får nytteindsatsmodtagerne af øvrige indsatser? ........................................... 16

Karakteristik af nytteindsatsmodtagere.................................................................... 17

Status efter nytteindsats .......................................................................................... 18

Arbejdsmarkedsstatus for ledige efter endt nytteindsats ..................................... 18

Kontanthjælp ................................................................................................................. 18

Uddannelseshjælp ......................................................................................................... 18

Arbejdsmarkedsydelse .................................................................................................. 19

Bilag 1. Datagrundlag ........................................................................................................... 21

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Tabeloversigt

Tabel 1. Omfang af nytteindsats fordelt på ydelsesgrupper, 2014.......................................... 7

Tabel 2. Nytteindsats fordelt på ydelsesgrupper i alt og målgruppen jobparate, åbenlyst

uddannelsesparate og AMY inkl. personer med påbegyndt ydelsesforløb før 2014,

december 2014....................................................................................................................... 8

Tabel 3. Nytteindsats fordelt på ydelsesgrupper i primær målgruppe og AMY, december

2014. ...................................................................................................................................... 8

Tabel 4. Varighed af afsluttede nytteindsatsforløb fordelt på ydelser, 2014. ........................ 11

Tabel 5. Varighed af ydelsesforløb forud for nytteindsats, 2014. .......................................... 14

Tabel 6. Nytteindsatsforløb fordelt på stat, regioner og kommuner, 2014. ........................... 15

Tabel 7. Andel ydelsesmodtagere, som har modtaget øvrige indsatser forud for og efter

nytteindsats fordelt på ydelsesgruppe og indsats, 2014. ...................................................... 16

Tabel 8. Karakteristika for nytteindsatsmodtagere og samtlige på kontanthjælp, uddannel-

seshjælp og AMY, 2014. ...................................................................................................... 17

Tabel 9. Arbejdsmarkedsstatus for jobparate kontanthjælpsmodtagere efter endt nytteind-

sats, 2014. ............................................................................................................................ 18

Tabel 10. Arbejdsmarkedsstatus for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere efter endt nytteindsats, 2014. ....................................................................................... 19

Tabel 11. Arbejdsmarkedsstatus for AMY-modtagere efter endt nytteindsats, 2014. ........... 20

Figuroversigt

Figur 1 Nytteindsatsmodtagere som andel af de samlede målgrupper inkl. personer med

påbegyndt ydelsesforløb før 2014, 2014. ............................................................................... 9

Figur 2. Andel med nytteindsats fordelt på kommuner, 2014. .............................................. 10

Figur 3. Varighed af nytteindsatsforløb målt i antal uger fordelt på ydelser, 2014. ............... 12

Figur 4. Nytteindsatsforløb fordelt på ugentligt antal timer og ydelsesgrupper, 2014. .......... 13

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

1. Sammenfatning

Evalueringen af nytteindsatsen har til formål at belyse, om nytteindsats anvendes efter hen-

sigten. Ved hjælp af en kvantitativ tilgang belyses det, i hvilket omfang kommunerne benyt-

ter ordningen, for hvilke grupper den benyttes. Analysen undersøger endvidere, hvor mange

uger nytteindsatsforløbene varer, og hvor mange timer som de berørte personer er i nytte-

indsats.

Omfanget af nytteindsats

51.410 personer påbegyndte de tre første kvartaler af 2014 et ydelsesforløb som jobparate

kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere eller

modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse (AMY). 7.952 af disse svarende til 15 pct.

modtog nytteindsats i 2014.

88 ud af 94 jobcentre har i løbet af 2014 etableret nytteindsatsforløb i 93 af landets 98

kommuner. Der er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem brugen af nytteindsats og stør-

relserne af de respektive kommuner, geografisk placering eller den samlede aktiverings-

grad.

Nytteindsats gives til den tiltænkte målgruppe

Målgruppen for nytteindsats er jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannel-

sesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Derudover kan øvrige uddannelsesparate unge

samt aktivitetsparate på uddannelses- og kontanthjælp tilbydes nytteindsats. Modtagere af

den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan også tilbydes nytteindsats.

I 2014 var 93 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der modtog nytteindsats, visiteret jobparate.

Blandt uddannelseshjælpsmodtagerne var 81 pct. af de, der modtog nytteindsats i 2014, vi-

siteret åbenlyst uddannelsesparate. Nytteindsats tildeles således i høj grad til de mest res-

sourcestærke modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp samt AMY.

Nytteindsatsforløbenes varede i gennemsnit 6,5 uger

Nytteindsats må have en varighed på op til 13 uger. Den gennemsnitlige længde af nytte-

indsatsforløbene var i 2014 6,5 uger på tværs af ydelsesgrupperne. Blandt de jobparate

kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere var

nytteindsatsforløbene oftest 1 uge lange. For AMY-modtagerne var forløbene oftest 13 uger.

Timekravet for AMY-modtagere overholdes

For AMY-modtagere gælder det, at nytteindsatsforløbene skal vare 20 timer ugentligt. 94

pct. af de registrerede nytteindsatsforløb i 2014 havde en varighed på 20 timer om ugen.

Timekravet overholdes således i langt de fleste nytteindsatsforløb for AMY-modtagere. 6

pct. af forløbene varede mere end 20 timer ugentligt. De 6 pct. dækker over ca. 400 forløb.

Kommunerne modtager 50 pct. refusion for personer på uddannelseshjælp og kontanthjælp,

hvis disse aktiveres i fx nytteindsats i 25 timer eller mere om ugen. 89 pct. af kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagernes nytteindsatsforløb er 25 timer eller derover. Kommunerne

har således ret til refusion i størstedelen af de tilfælde, hvor de tildeler nytteindsats.

Nytteindsats tilbydes i gennemsnit 11,2 uger efter ydelsesforløbet påbegyndes

For kontanthjælpsmodtagerne, som har påbegyndt deres ydelsesforløb i løbet af de første

tre kvartaler af 2014, går der i gennemsnit 14,3 uger af deres ledighedsforløb, før de modta-

ger nytteindsats. Uddannelseshjælpsmodtagerne tilbydes i gennemsnit nytteindsats 6,9 uger

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

efter deres ledighedsforløbs start, mens AMY-modtagerne tilbydes nytteindsats 12,1 uger

efter deres ydelsesforløbs start.

En større andel kommer i løntilskud og virksomhedspraktik efter deres nytteindsats-

forløb

11 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som har påbegyndt deres ydelsesforløb i

første halvår af 2014 og modtaget nytteindsats i løbet af 2014, har været i løntilskud eller

virksomhedspraktik forud for deres nytteindsatsforløb. Andelen, som kommer i løntilskud og

virksomhedspraktik efter endt nytteindsatsforløb, er 31 procent. Blandt uddannelseshjælps-

modtagerne har 8 pct. været i virksomhedspraktik forud for deres nytteindsatsforløb. Denne

andel er steget til 11 pct. efter endt nytteindsatsforløb.

Grundet dataafgrænsningen er det ikke muligt at se, hvilke øvrige indsatser AMY-modtagere

har modtaget forud for eller efter deres nytteindsats.

Nytteindsats etableres hovedsageligt i kommunerne

Det er muligt at etablere nytteindsatspladser hos offentlige institutioner i såvel stat som regi-

on og kommune. Det er endvidere muligt at etablere tilbud om nytteindsats i selvejende in-

stitutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

I praksis etableres størstedelen af nytteindsatsforløbene i kommunalt regi. Ultimo 2014 blev

98 pct. af nytteindsatsforløbene på tværs af de tre ydelsesgrupper forankret i kommunerne.

Nytteindsats tildeles i overvejende grad til mænd

Blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere og AMY-modtagere er mænd overrepræsenteret blandt de, der har mod-

taget nytteindsats i 2014 sammenlignet med den samlede gruppe af hhv. jobparate, åben-

lyst uddannelsesparate og AMY-modtagere i 2014.

For de jobparate gælder det desuden, at personer med dansk herkomst er overrepræsente-

ret blandt nytteindsatsmodtagerne. Blandt AMY-modtagere med nytteindsats er personer

med dansk herkomst derimod en anelse underrepræsenteret sammenlignet med den sam-

lede gruppe af AMY-modtagere, mens ikke-vestlige indvandrere og efterkommere af ikke-

vestlige indvandrere er overrepræsenteret.

For åbenlyst uddannelsesparate afviger nytteindsatsmodtagerne ikke nævneværdigt fra den

samlede population på de udvalgte karakteristika bortset fra kønsfordelingen.

Stor afgang fra ydelsen efter endt nytteindsats

En stor andel af nytteindsatsmodtagerne afgår til uddannelse, beskæftigelse eller selvfor-

sørgelse efter endt nytteindsatsforløb.

Blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har påbegyndt deres ydelsesforløb 1.

halvår 2014 og afsluttet deres nytteindsatsforløb senest i august 2014, er 24 pct. overgået til

beskæftigelse, ca. 9 pct. er overgået til selvforsørgelse og 8 pct. er overgået til uddannelse

13 uger efter endt nytteindsatsforløb. Hele 40 pct. er således overgået til beskæftigelse,

selvforsørgelse eller uddannelse efter endt nytteindsatsforløb. 57 pct. er stadig på kontant-

hjælp.

45 pct. af de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere er 13 uger efter

endt nytteindsatsforløb overgået til uddannelse, mens knap 40 pct. er overgået til beskæfti-

gelse eller selvforsørgelse. Tilsammen er 85 pct. af de åbenlyst uddannelsesparate overgå-

et til uddannelse, beskæftigelse eller selvforsørgelse 13 uger efter endt nytteindsatsforløb,

mens kun 14 pct. fortsat er på uddannelseshjælp.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

19 pct. af AMY-modtagerne er 13 uger efter endt nytteindsats overgået til beskæftigelse. 12

pct. er overgået til selvforsørgelse, og 4 pct. er startet på uddannelse. 35 pct. er således

overgået til beskæftigelse, selvforsørgelse eller uddannelse 13 uger efter endt nytteindsats-

forløb, mens 46 pct. fortsat er på AMY, og 7 pct. er overgået til hhv. kontanthjælp og syge-

dagpenge.

Den positive udvikling i ydelsesmodtagernes arbejdsmarkedsstatus efter endt nytteindsats-

forløb understøttes af Beskæftigelsesministeriets analyse af effekten af nytteindsats for un-

ge åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. I denne analyse finder de, at

deltagelse i nytteindsats får de åbenlyst uddannelsesparate hurtigere i job eller uddannelse.

Konkret finder analysen, at afgangsraten fra uddannelseshjælp under såvel som efter delta-

gelse i nytteindsats mere end fordobles. Den første effektanalyse af nytteindsats finder så-

ledes, at deltagelse i nytteindsats ikke fastholder de unge i ledighed, men derimod tilskynder

dem til at finde job og uddannelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

2. Introduktion

Som led i kontanthjælpsreformen blev nytteindsats indført som et nyt redskab i den aktive

beskæftigelsesindsats. Nytteindsatsordningen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og er således

endnu et forholdsvist nyt redskab i den aktive beskæftigelsesindsats.

Intentionen bag nytteindsats er, at alle, der kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse. Og

omvendt, at personer, der ikke ønsker at arbejde, ikke kan få en ydelse. Med nytteindsats

skal ledige arbejde for deres ydelse ved at udføre samfundsnyttige opgaver på offentlige ar-

bejdspladser. Samtidig skal nytteindsatsen have et indhold, som giver den ledige mulighed

for at indgå i et arbejdsfællesskab.

Nytteindsats adskiller sig overordnet fra den øvrige aktiveringsindsats, ved at fokus ikke er

på opkvalificering eller forbedring af lediges kvalifikationer, men på at den enkelte skal ar-

bejde for sin ydelse.

Nytteindsats er rettet mod de mest ressourcestærke modtagere af kontanthjælp og uddan-

nelseshjælp, dvs. de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der venter

på at komme i gang med en uddannelse, og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er

kommet i job inden for de første tre måneders ledighed.

Med aftale om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse blev det også muligt at benytte nytte-

indsats til modtagere af arbejdsmarkedsydelse med virkning fra 1. januar 2014.

Endelig kan nytteindsats tilbydes de aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælps-

modtagere, men det vil sjældent være det mest hensigtsmæssige redskab for disse, da ud-

satte ledige ofte vil have behov for mere støttende indsatser.

Med beskæftigelsesreformen vil det pr. 1. juli 2015 være muligt for jobcentrene at beslutte

om en dagpengemodtager skal i rådighedsafprøvende tilbud og at anvende bl.a. nytteind-

sats som rådighedsafprøvende tilbud.

Nytteindsatsordningen er omfattet af en række værnsregler, der har til formål at hindre, at

nytteindsatsen fortrænger ordinære job og virker konkurrenceforvridende. Det fremgår af af-

talen om kontanthjælpsreformen, at der skal følges op på, om intentionerne i reformen reali-

seres. Derfor har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemført en kvantitativ

evaluering af nytteindsatsordningen, som belyser, om nytteindsats anvendes efter hensig-

ten.

Nærværende rapport søger at afdække omfanget af nytteindsats blandt jobparate kontant-

hjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt modta-

gere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der fokuseres på personer med ydelsesforløb

påbegyndt de første tre kvartaler af 2014, idet disse ledige er omfattet af de nye regler fra

starten af deres ledighedsforløb.

Rapporten skal ses i sammenhæng med en kvalitativ evaluering af nytteindsats, som er

gennemført af DAMVAD i starten af 2015 for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Boks 1: Data

Evalueringen er baseret på registerdata fra henholdsvis Danmarks Statistik samt Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der tages udgangspunkt i DREAM-registeret, som er en

forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses- og Undervisningsministeriet, CPR-

registeret samt SKAT. Datasættet omfatter samtlige personer, der har modtaget offentlige

overførselsindkomster. DREAM indeholder også oplysninger om beskæftigelse, der indsam-

les fra e-indkomst registreret.

Jobcentrene har kunnet give tilbud om nytteindsats fra 1. januar 2014. Denne evaluering er

således baseret på data for 2014. Idet kommunerne den 1. januar 2015 overgik til et nyt ind-

beretningssystem for den kommunale aktiveringsindsats, og STAR har omlagt kildedata for

aktiveringstilbud, er opdateringen af enkelte datagrupper forsinket. Denne forsinkelse gør, at

DREAM ikke er opdateret for december 2014. De indikatorer i rapporten, som er beregnet

på baggrund af DREAM, er således baseret på data for 2014 frem til ultimo november 2014,

medmindre andet er angivet.

Ydelseshistorikken i DREAM angives på ugeniveau. Den ugentlige ydelsesoplysning dannes

blot personen har været én dag på en ydelse. Denne opgørelsesmetode kan overvurdere

varigheden af nytteindsatsforløbene, når disse opgøres.

DREAM er desuden bygget op således, at der kun kan registreres én ugentlig ydelsesoplys-

ning. Der foretages derfor i nogle tilfælde en overskrivning af koder ved dannelsen af regi-

stret ud fra et prioriteringssystem, hvor virksomhedsrettede indsatser rangerer højere end

vejledning og opkvalificering. Dette medfører, at det ikke er muligt at se, hvorvidt og i så fald

hvilke øvrige indsatser ydelsesmodtagere har fået, mens de har fået nytteindsats.

Det tilgængelige data indeholder kun information om, at AMY-modtagerne har modtaget nyt-

teindsats, nytteindsatsens varighed og tidspunkt samt ydelsesforløbets varighed. Det er med

det tilgængelige data således ikke muligt at undersøge, hvilke øvrige indsatser AMY-

modtagerne har modtaget forud for eller efter deres nytteindsats. Det er heller ikke muligt at

se, hvor lang tid der går, før AMY-modtagerne får et aktivt tilbud. Det er kun muligt at under-

søge, hvornår i ydelsesforløbet AMY-modtagerne får nytteindsats.

Evalueringens datagrundlag beskrives nærmere i Bilag 1.

2.1 Rapportens opbygning

I kapitel 3 beskrives brugen af nytteindsats på landsplan fordelt på de tre ydelsesgrupper.

Herunder redegøres for udviklingen i brugen af nytteindsats i 2014, samt hvorvidt kommu-

nerne overholder de gældende regler for nytteindsats.

Kapitel 4 belyser, hvilke øvrige indsatser nytteindsatsmodtagerne får forud for og efter deres

nytteindsatsforløb, mens kapitel 5 præsenterer en række karakteristika for nytteindsatsmod-

tagerne, hvorved det er muligt at sammenligne gruppen af nytteindsatsmodtagere med den

samlede gruppe af hhv. jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere og AMY-modtagere.

Afslutningsvis redegøres der for de lediges arbejdsmarkedsstatus efter endt nytteindsatsfor-

løb i kapitel 6.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

3. Brugen af nytteindsats på landsplan

Der skelnes i rapporten mellem antal nytteindsatsforløb og antal personer med nytteindsats.

Samme person kan godt have haft flere nytteindsatsforløb. Derfor er antallet af forløb også

højere end antallet af personer med nytteindsats. Det fremgår af de enkelte figurer og tabel-

ler, om der er tale om antal personer eller forløb.

Der fokuseres overvejende på personer med ydelsesforløb påbegyndt de første tre kvartaler

af 2014, idet disse ledige er omfattet af de nye regler fra starten af deres ydelsesforløb. Dog

vil der indledningsvist også ses på samtlige jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt AMY-modtagere, som har modtaget

nytteindsats i løbet af 2014, når den samlede udviklingen i brugen af nytteindsats over 2014

beskrives. Disse opgørelser vil således inkludere data for personer i de tre ydelsesgrupper,

som har påbegyndt deres ydelsesforløb forud for 2014.

Ved fortrinsvist at fokusere på personer med ydelsesforløb påbegyndt de første tre kvartaler

af 2014 sikres bl.a. det mest retvisende billede af tidspunktet for nytteindsatsen i ydelsesfor-

løbet, som ikke forstyrres af, at personer, der har været på overførselsindkomst i flere år, ik-

ke har haft mulighed for at modtage nytteindsats før år 2014.

Denne afgrænsning sikrer desuden det mest retvisende billede af, hvordan nytteindsats på-

virker modtagernes arbejdsmarkedsstatus, da resultaterne ikke forstyrres af, at personer,

der har været på overførselsindkomst i flere år, muligvis har mere sammensatte udfordringer

og derfor ikke nødvendigvis vil have samme afgangsmønster som personer, der er kommet

ind i systemet senere.

Det fremgår af de enkelte figurer og tabeller, hvilken population resultaterne er baseret på.

3.1 Hvor meget fylder nytteindsats i aktiveringen?

51.410 personer påbegyndte de tre første kvartaler af 2014 et ydelsesforløb som jobparate

kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere eller

modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse (AMY), jf. Tabel 1. 7.952 af disse svarende

til 15 pct. modtog nytteindsats i 2014. De modtog i alt 10.393 nytteindsatsforløb. Nogle per-

soner har således haft mere end et nytteindsatsforløb.

Fordelt på ydelsesgrupper fik 7 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som påbe-

gyndte deres ydelsesforløb de første tre kvartaler af 2014, nytteindsats i løbet af 2014.

Blandt de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere fik 18 pct. nytteindsats

i løbet af 2014. Denne andel var 21 pct. blandt de AMY-modtagere, som påbegyndte ydel-

sesforløb de første tre kvartaler af 2014.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Omfang af nytteindsats fordelt på ydelsesgrupper, 2014.

Jobparate

Antal berørte

Antal berørte med

nytteindsats

Andel med nytte-

indsats

Antal nytteindsats-

forløb

18.416

1.258

1.585

Åbenlyst

uddannelsesparate

11.031

2.011

18 %

2.436

AMY

21.843

4.537

21 %

6.372

Samlet

51.410

7.952

15 %

10.393

Anm: Tabellen er baseret på tal for berørte personer med ydelsesforløb påbegyndt de første tre kvartaler af 2014.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Det fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen, at jobparate kontanthjælpsmodtagere se-

nest efter tre måneder skal arbejde for deres kontanthjælp, fx i nytteindsats. Blandt jobpara-

te kontanthjælpsmodtagere med ydelsesforløb, som er påbegyndt i løbet af de første tre

kvartaler af 2014, og som har en varighed af mindst tre måneder , har 7 pct. fået nytteind-

sats, mens tilsvarende 7 pct. ikke har modtaget nogen form for aktiv indsats. 93 pct. har så-

ledes modtaget et aktivt tilbud inden for de første 3 måneder af deres ydelsesforløb.

For åbenlyst uddannelsesparate gælder det, at de inden for den første måned skal modtage

et aktivt tilbud. Blandt åbenlyst uddannelsesparate med ydelsesforløb påbegyndt de første

tre kvartaler af 2014 og en varighed af mindst en måned , har 13 pct. modtaget nytteindsats,

mens 22 pct. endnu ikke har modtaget en aktiv indsats. 78 pct. har således modtaget et ak-

tivt tilbus inden for den første måned af deres ydelsesforløb.

Som det fremgår af Boks 1 indeholder data kun information om, at AMY-modtagerne har

modtaget nytteindsats. Det er med det tilgængelige data således ikke muligt at undersøge,

hvilke øvrige indsatser AMY-modtagerne har modtaget. Det er heller ikke muligt at se, hvor

lang tid der går, før AMY-modtagerne får et aktivt tilbud.

Faktaboks 1 indeholder en status for antallet af nytteindsatsmodtagere i alt ultimo 2014. I

denne opgørelse indgår samtlige jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og AMY-

modtagere, som har modtaget nytteindsats i 2014, uanset deres ydelsesforløb opstart. Fak-

taboks 1 giver således en status på brugen af nytteindsats for de tre ydelsesgrupper ultimo

2014.

Det fremgår bl.a., at 7 pct. af samtlige jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og AMY-

modtagerne i december 2014 modtog nytteindsats. Sammenholdt med Tabel 1, hvor 15 pct.

af de jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og AMY-modtagerne med ydelsesforløb påbe-

gyndt i 2014 modtog nytteindsats, indikerer tallene, at nytteindsats fokuseres de nyledige.

Faktaboks 1. Status på antal nytteindsatsmodtagere i alt ultimo 2014.

163.900 personer var berørt af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller midlertidig arbejds-

markedsydelse ved udgangen af 2014. Heraf var ca. 44.200 visiteret som jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og

AMY.

45 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannel-

Ca. 9.700 personer.

Ca. 10.000 personer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

seshjælpsmodtagere og AMY-modtagerne var berørt af aktivering ultimo 2014. 7 pct. mod-

tog nytteindsats.

Tabel 2. Nytteindsats fordelt på ydelsesgrupper i alt og målgruppen jobparate, åbenlyst ud-

dannelsesparate og AMY inkl. personer med påbegyndt ydelsesforløb før 2014, december

2014.

Ydelsesgrupper i

alt

Antal

Andel

Ydelsesmodtagere i alt

Ydelsesmodt. uden tilbud

Ydelsesmodt. med tilbud

Nytteindsats

163.863

91.985

71.878

3.524

100

Målgrupper i alt

Antal

44.186

24.238

19.948

3.301

Andel

100

Antal

Øvrige

Andel

100

119.677

67.747

51.930

223

Anm.: Tabellen indeholder tal for berørte personer i december 2014. Målgrupper i alt omfatter jobparate kontant-

hjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og AMY-modtagere. Øvrige omfatter

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Kilde: Jobindsats.dk

Der var ved udgangen af 2014 ca. 29.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere. Disse ud-

gjorde ca. 27 pct. af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere ultimo 2014. 45 pct. af de

jobparate var ved udgangen af 2014 berørt af aktivering, jf. Tabel 3. 4 pct. af samtlige

jobparate modtog nytteindsats i december 2014.

Omkring 3.400 personer svarende til 8 pct. af samtlige uddannelseshjælpsmodtagere var

visiteret åbenlyst uddannelsesparate ved udgangen af 2014. 54 pct. af disse var berørt af

aktivering og 20 pct. modtog nytteindsats.

Ca. 11.800 personer modtog AMY i december 2014. 43 pct. af disse var berørt af aktive-

ring og 13 pct. fik nytteindsats.

Tabel 3. Nytteindsats fordelt på ydelsesgrupper i primær målgruppe og AMY, december 2014.

Jobparate

Antal

Ydelsesmodtagere i alt

Ydelsesmodt. uden til-

bud

Ydelsesmodt. med til-

bud

Nytteindsats

Vejledning og opkvalifi-

cering

Ansættelse med løntil-

skud

Virksomhedspraktik

Voksenelever fra ledig-

hed

Ansættelse som jobrota-

tionsvikar

28.978

15.957

13.021

1.028

5843

2381

4371

598

Andel

100

Åbenlyst

AMY

uddannelsesparate

Antal

Andel

Antal

Andel

3.373

1.537

1.836

681

915

439

100

11.835

6.744

5.091

1.592

719

1.979

1.337

100

Anm.: Tabellen indeholder tal for berørte personer i december 2014.

Kilde: Jobindsats.dk

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Langt de fleste kontanthjælpsmodtagere, som får nytteindsats, er visiteret jobparate. I 2014

var 93 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der modtog nytteindsats, visiteret jobparate.

Samme tendens gør sig gældende for uddannelseshjælpsmodtagerne. I 2014 var 81 pct. af

uddannelseshjælpsmodtagerne i nytteindsats visiteret som åbenlyst uddannelsesparate.

Nytteindsats tildeles således i høj grad til de mest ressourcestærke modtagere af kontant-

hjælp, uddannelseshjælp samt AMY.

3.2 Udviklingen i brugen af nytteindsats fordelt på ydelsesgrupper

Udviklingen i brugen af nytteindsats har været stigende i løbet af 2014. Blandt samtlige

jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og AMY-modtagere i 2014 – og således ikke kun

personer med ydelsesforløb påbegyndt i 2014 – er andelen af personer med nytteindsats

steget fra 0,7 pct. i januar til ca. 9 pct. i oktober og november og faldet igen til 7 pct. i de-

cember, jf. Figur 1.

Figur 1 Nytteindsatsmodtagere som andel af de samlede målgrupper inkl. personer med påbe-

gyndt ydelsesforløb før 2014, 2014.

30%

25%

20%

15%

10%

Jobparate

Åbenlyst uddannelsesparate

AMY

Samlet

Anm.: Figuren er baseret på tal målt i berørte personer.

Kilde: Jobindsats.dk

Andelen af samtlige jobparate kontanthjælpsmodtagere, som modtager nytteindsats, er ste-

get fra 0,5 pct. i januar 2014 til 4 pct. i december 2014. Blandt alle åbenlyst uddannelsespa-

rate i 2014 er andelen med nytteindsats steget fra 2 pct. i januar 2014 til 20 pct. i december

2014, mens andelen af AMY-modtagere med nytteindsats er steget fra 1 pct. til 14 pct. ulti-

mo 2014.

3.3 Udbredelse af nytteindsats på tværs af kommuner

88 ud af 94 jobcentre har i løbet af 2014 etableret nytteindsatsforløb i 93 af landets 98

kommuner. Af Figur 2 fremgår brugen af nytteindsats på tværs af landets kommuner for

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og AMY-modtagere med ydelsesforløb påbegyndt

de tre første kvartaler af 2014.

På tværs af kommunerne modtog op til 44 pct. af de jobparate, åbenlyst uddannelsesparate

og AMY-modtagerne nytteindsats i 2014. I gennemsnit modtog 15 pct. af disse ydelses-

grupper nytteindsats.

Figur 2. Andel med nytteindsats fordelt på kommuner, 2014.

Anm.: Figuren er baseret på tal for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere og AMY-modtagere med ydelsesforløb påbegyndt de første tre kvartaler af 2014.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Ved de mørkeblå kommuner modtager 20 pct. eller mere nytteindsats. I 31 kommuner mod-

tager 20 pct. eller mere af de jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og AMY-modtagere

med påbegyndt ydelsesforløb de tre første kvartaler af 2014 nytteindsats. I 9 kommuner

modtog 15-20 pct. nytteindsats, og i andre 20 kommuner modtog 10-15 pct. nytteindsats. I

21 kommuner modtog 5-10 pct. nytteindsats, og i 17 kommuner fik under 5 pct. nytteindsats.

Det skal bemærkes, at hvis der er store forskelle på tværs af kommuner i længden af ledig-

hedsforløbene, kan dette påvirke sammenligningen, når man opgør andelen af nytteind-

satsmodtagere som andel af berørte personer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Der er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem brugen af nytteindsats og størrelserne af

de respektive kommuner , ligesom der heller ikke er tydelige geografiske forskelle at spore i

brugen af nytteindsats, jf. Figur 2. Der er ligeledes ingen umiddelbar sammenhæng mellem

brugen af nytteindsats og den samlede aktiveringsgrad.

3.4 Varighed af nytteindsats

Lovgivningen stiller få og enkelte krav til varigheden og det ugentlige omfang af nytteindsat-

sen, jf. Faktaboks 2.

Faktaboks 2: Varighed af nytteindsats.

Nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger.

Det er ikke muligt at forlænge et tilbud om nytteindsats. Det er kun tilladt at give et nyt tilbud

med nytteindsats i samme virksomhed, hvis der er tale om en anden arbejdsfunktion.

For AMY-modtagere gælder det, at nytteindsatsen skal vare 20 timer ugentligt.

I 2014 havde nytteindsatsforløbene en gennemsnitlig varighed på 6,5 uger på tværs af de

tre ydelsesgrupper, jf. Tabel 4. AMY-modtagernes nytteindsatsforløb var i gennemsnit læn-

gere end kontant- og uddannelseshjælpsmodtagernes med 7, 2 uger sammenlignet med

hhv. 5,7 og 5,3 uger.

Tabel 4. Varighed af afsluttede nytteindsatsforløb fordelt på ydelser, 2014.

Jobparate

Gennemsnitligt antal uger

Gennemsnitligt antal timer pr. uge

Antal forløb

5,7

30,6

1.585

Åbenlyst

uddannel-

sesparate

5,3

29,5

2.436

AMY

7,2

20,6

6.372

Samlet

6,5

24,2

10.393

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Anm.: Tabellen er baseret på nytteindsatsforløb i 2014 for personer med ydelsesforløb påbegyndt de første tre kvarta-

ler af 2014. Opgørelsesmetoden i DREAM kan påvirke data om varighed af ydelses- samt indsatsforløb, da der regnes

i hele uger i DREAM, og der derfor ikke opdeles på eksempelvis halve uger.

De jobparate kontanthjælpsmodtageres nytteindsatsforløb havde oftest en varighed af 1

uge, jf. Figur 3. 15 pct. af nytteindsatsforløbene havde en varighed af 1 uge. 60 pct. af forlø-

bene var 1 til 5 uger lange. 8 pct. af forløbene var 13 uger lange.

Blandt de åbenlyst uddannelsesparate varede nytteindsatsforløbene oftest 1 uge. 16 pct. af

forløbene havde en varighed af 1 uge. 62 pct. var 1 til 5 uger lange. 5 pct. af forløbene vare-

de 13 uger.

For AMY-modtagerne var nytteindsatsforløbene oftest 13 uger lange. 26 pct. af nytteindsats-

forløbene havde således en varighed af 13 uger. 47 pct. af forløbene varede 1 til 5 uger.

Sammenhængen mellem nytteindsats og kommunestørrelse er testet i en regressionsmodel, og

sammenhængen er ikke signifikant på et 5 pct. niveau.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Figur 3. Varighed af nytteindsatsforløb målt i antal uger fordelt på ydelser, 2014.

30%

25%

20%

15%

10%

1 uge

13 mere

uger uger uger uger uger uger uger uger uger uger uger uger end

uger

Jobparate

Åbenlyst uddannelsesparate

AMY

Anm.: Figuren er baseret på tal for berørte personer med ydelsesforløb påbegyndt de første tre kvartaler af 2014. Op-

gørelsesmetoden i DREAM kan påvirke data om varighed af ydelses- samt indsatsforløb, da der regnes i hele uger i

DREAM, og der derfor ikke opdeles på eksempelvis halve uger.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Det er ifølge lovgivningen ikke muligt at forlænge et tilbud om nytteindsats. 5 pct. af de af-

sluttede nytteindsatsforløb har imidlertid en varighed på mere end 13 uger, dvs. længere

end varighedsbegrænsningen. Det skal her bemærkes, at det ikke er undersøgt, om dette

kan skyldes fx sygdom under nytteindsatsen, som kan forlænge tilbuddets varighed.

Fordelt på ydelsesgrupper har ca. 5 pct. af de afsluttede nytteindsatsforløb blandt jobparate

med ydelsesforløb påbegyndt de tre første kvartaler af 2014 en varighed på mere end 13

uger, jf. Figur 3. For uddannelseshjælpsmodtagere er denne andel 2 pct., mens 7 pct. af de

registrerede nytteindsatsforløb for AMY-modtagerne havde en varighed på mere end 13

uger.

Langt hovedparten af de ca. 10.400 nytteindsatsforløb har således en varighed under 13

uger og opfylder dermed de formelle krav til ordningen. De relativt få forløb der har en varig-

hed over 13 uger kan skyldes dataafgrænsninger, som kan gøre det svært at identificere

den præcise længde af forløbene, jf. Boks 2.

Boks 2: Dataafgrænsning i forbindelse med nytteindsatsforløbenes varighed.

Opgørelsesmetoden i DREAM kan imidlertid påvirke data om varighed af nytteindsatsforlø-

bene, da der i DREAM regnes i hele uger, og der derfor ikke opdeles på eksempelvis halve

uger. Hvis personer starter på nytteindsats midt i en uge rundes der op til en hel uge. Det

samme gælder, hvis man stopper midt i en uge. Der er med denne opgørelsesmetode såle-

des risiko for, at varigheden af forløbene overvurderes.

For at tage højde for denne risiko, kan kontrolgrænsen for varigheden af nytteindsatsforlø-

bene sættes til 15 uger. 0,4 pct. af de jobparates nytteindsatsforløb er længere end 15 uger.

For de åbenlyst uddannelsesparate er denne andel 0,5 pct., mens 0,4 pct. af AMY-

modtagernes nytteindsatsforløb har en varighed på mere end 15 uger.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Figur 4. Nytteindsatsforløb fordelt på ugentligt antal timer og ydelsesgrupper, 2014.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

under 10 10-15 timer 16-20 timer præcis 20 20-25 timer 25-32 timer

timer

Jobparate

Åbenlyst uddannelsesparate

AMY

over 32

timer

Anm.: Figuren er baseret på tal for berørte personer med ydelsesforløb påbegyndt de første tre kvartaler af 2014.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Det gennemsnitlige timetal per uge er 24,2 timer på tværs af ydelsesgrupperne, jf. Tabel 4.

For de jobparate og åbenlyst uddannelsesparate varer nytteindsatsforløbene omkring 30 ti-

mer per uge i gennemsnit.

Kommunerne modtager 50 pct. refusion for personer på uddannelseshjælp og kontanthjælp,

hvis disse aktiveres i fx nytteindsats i 25 timer eller mere om ugen. 89 pct. af nytteindsatsfor-

løbene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagerne er 25 timer om ugen eller derover, jf.

Tabel 4. Kommunerne har således ret til refusion i størstedelen af de tilfælde, hvor de tilde-

ler nytteindsats.

For AMY-modtagere gælder det, at nytteindsatsforløbene skal vare 20 timer ugentligt. Figur

4 viser, at 94 pct. af de registrerede nytteindsatsforløb i 2014 havde en varighed på 20 timer

om ugen. 6 pct. af forløbene varede mere end 20 timer ugentligt og 0,2 pct. af forløbene

mindre end 20 timer ugentligt. Timekravet overholdes således i langt de fleste nytteindsats-

forløb for AMY-modtagere.

3.5 Tidspunkt for nytteindsats

Der er få og enkelte krav til, hvornår i et ydelsesforløb nytteindsats må benyttes som et til-

bud efter LAB, jf. Faktaboks 3.

De 6 pct. som overstiger timereglen dækker over ca. 400 forløb. Heraf var 0,2 pct. mellem 20 og 25

timer om ugen, 3,2 pct. var 25-32 timer om ugen, og 2,6 pct. havde mere end 32 timer om ugen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Faktaboks 3: Tidspunkt for nytteindsats.

Nytteindsats kan gives til jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i job in-

den for de første tre måneders ledighed, og til åbenlyst uddannelsesparate efter en måneds

ledighed samt til AMY-modtagere senest efter 4 uger på AMY.

Nytteindsats kan iværksættes tidligere, når kommunen vurderer, at det er relevant, herunder

hvis der opstår tvivl om den jobparates rådighed.

Blandt de jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og AMY-modtagerne med ydelsesforløb

påbegyndt de tre første kvartaler af 2014 går der i gennemsnit 11,2 uger fra ydelsesforløbet

påbegyndes, til ydelsesmodtageren får nytteindsats, jf. Tabel 5.

Tabel 5. Varighed af ydelsesforløb forud for nytteindsats, 2014.

Jobparate

Gennemsnitligt antal uger

Højeste 25 pct.

Laveste 25 pct.

Antal forløb

14,3

1.585

Åbenlyst

uddannelsesparate

6,9

2.436

AMY

12,1

6.372

Samlet

11,2

10.393

Anm.: Opgørelsesmetoden i DREAM kan påvirke data om varighed af ydelses- samt indsatsforløb, da der regnes i he-

le uger i DREAM, og der derfor ikke opdeles på eksempelvis halve uger. Antal uger af 2014 forud for påbegyndelse af

nytteindsats er tiden frem til det første nytteindsatsforløb.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere går der i gennemsnit 14,3 uger af deres ledigheds-

forløb, før de modtager nytteindsats. For det nedre kvartil, dvs. de 25 pct. af de jobparate

med korteste tid på ydelse forud for deres nytteindsatsforløb, går der højest 5 uger af deres

ledighedsforløb, før de modtager nytteindsats, mens der for det øvre kvartil, dvs. de 25 pct.

af de jobparate med længst tid på ydelse forud for deres nytteindsatsforløb, går mindst 20

uger og højest 42 uger af deres ydelsesforløb, før de modtager nytteindsats

Det fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen, at jobparate kontanthjælpsmodtagere se-

nest efter 3 måneder skal arbejde for deres kontanthjælp, fx i nytteindsats, jf. Faktaboks 3.

Der går i gennemsnit 14,3 uger fra ydelsesforløbet påbegyndes til kontanthjælpsmodtagerne

tilbydes nytteindsats. Da Tabel 5 blot fortæller, hvornår i ydelsesforløbet nytteindsatsen på-

begyndes, er det ikke muligt at besvare, hvorvidt reglen om aktivering inden for 3 måneder

overholdes alene på baggrund af Tabel 5, eftersom kontanthjælpsmodtagerne kan have fået

en anden indsats forud for deres nytteindsatsforløb.

93 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere med påbegyndt ydelsesforløb i 2014 og

nytteindsats i 2014 havde modtaget aktivering i form af enten vejledning og opkvalificering,

løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats i løbet af de 3 første måneder af deres

ydelsesforløb. 7 pct. havde ikke modtaget aktivering i løbet af de 3 første måneder.

Blandt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere går der i gennemsnit 6,9

uger af deres ledighedsforløb, før de modtager nytteindsats. For det nedre kvartil går der

højest 3 uger, mens der for det øvre kvartil går mindst 9 uger og højest 41 uger af deres nyt-

teindsatsforløb, før de modtager nytteindsats.

Jf. Faktaboks 3 skal åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere aktiveres

senest efter 1 måned. For åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med

påbegyndt ydelsesforløb og nytteindsats i 2014 har 78 pct. modtaget aktivering i løbet af

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

den første måned af deres ydelsesforløb. 22 pct. havde ikke modtaget aktivering i løbet af

den første måned.

For AMY-modtagerne med påbegyndt ydelsesforløb de tre første kvartaler af 2014 går der i

gennemsnit 12,1 uger af deres ledighedsforløb, før de modtager nytteindsats. For det nedre

kvartil går der højest 6 uger, mens der for det øvre kvartil gå mindst 16 uger og højest 44

uger af deres ledighedsforløb, før de modtager nytteindsats.

For AMY-modtagere er der krav om, at de har modtaget et virksomhedsrettet aktiveringstil-

bud senest efter 4 uger. Det tilgængelige data gør det ikke muligt at undersøge, hvor lang tid

der går, før de modtager et aktivt tilbud, da der kun er oplysninger om nytteindsats til rådig-

hed. AMY-modtagerne kan altså have fået en anden indsats forud for deres nytteindsatsfor-

løb. Af Tabel 5 er det dog muligt at se, hvor lang tid der går, før de modtager nytteindsats.

22 pct. af AMY-modtagerne har fået nytteindsats inden for de første 4 uger.

Opgørelsesmetoden i DREAM kan imidlertid påvirke data om varighed af ydelsesforløbene

forud for nytteindsats, da der i DREAM regnes i hele uger, og der derfor ikke opdeles på ek-

sempelvis halve uger jf. Boks 1.

3.6 Hvor etableres nytteindsats?

Det er ifølge reglerne muligt at etablere nytteindsatspladser hos offentlige institutioner i så-

vel stat som region og kommune. Det er endvidere muligt at etablere tilbud om nytteindsats i

selvejende institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

I praksis etableres størstedelen af nytteindsatsforløbene i kommunalt regi. I 2014 blev 98

pct. af nytteindsatsforløbene på tværs af de tre ydelsesgrupper forankret i kommunerne.

Fordelt på ydelsesgrupper er billedet nogenlunde uændret. Dog oprettes en større andel af

nytteindsatsforløbene for AMY-modtagere i stat, regioner og selvejende institutioner sam-

menlignet med nytteindsatsforløbene for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, jf. Tabel

Tabel 6. Nytteindsatsforløb fordelt på stat, regioner og kommuner, 2014.

Kontanthjælp Uddannelseshjælp

Andel

Nytteindsats i stat

Nytteindsats i region

Nytteindsats i kommune

Nytteindsats i selvej. inst.

Nytteindsats i alt

0,4

98,7

0,5

100

Andel

0,6

98,8

0,0

100

AMY

Andel

1,3

0,9

96,9

0,8

100

Samlet

Andel

0,8

0,7

98,0

0,5

100

Anm.: Tabellen er baseret på tal målt i berørte personer for 2014.

Kilde: Jobindsats.dk

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

4. Hvad får nytteindsatsmodtagerne af øvrige indsatser?

Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kan ud over nytteindsats modtage en række an-

dre aktiveringstilbud. Nedenfor er der en oversigt over, hvilke andre tilbud de jobparate og

åbenlyst uddannelsesparate, som har påbegyndt deres ydelsesforløb 1. halvår af 2014 og

modtaget nytteindsats i løbet af 2014, har modtaget forud for og efter deres nytteindsatsfor-

løb. Tabellen er baseret på 473 jobparate kontanthjælpsmodtagere og 937 åbenlyst uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der påbegynder ydelsesforløb 1. halvår 2014.

Databegrænsningen for AMY-modtagerne betyder, at det ikke er muligt at se, hvilke øvrige

indsatser AMY-modtagere har fået forud for eller efter deres nytteindsats. Det er desuden

ikke muligt at se, hvorvidt nytteindsatsmodtagerne har modtaget øvrige indsatser, imens de

fik nytteindsats.

Af Tabel 7 fremgår det, at knap 30 pct. af de 473 jobparate, som er kommet på kontanthjælp

i første halvår af 2014 og har modtaget nytteindsats, har modtaget vejledning og opkvalifice-

ring forud for deres nytteindsatsforløb. Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere, som

modtager vejledning og opkvalificering efter endt nytteindsatsforløb, er ca. 24 procent.

En større andel (ca. 31 pct.) af de jobparate kommer i løntilskud og virksomhedspraktik efter

deres nytteindsatsforløb sammenlignet med ca. 11 pct. før deres nytteindsatsforløb.

Tabel 7. Andel ydelsesmodtagere, som har modtaget øvrige indsatser forud for og efter nytte-

indsats fordelt på ydelsesgruppe og indsats, 2014.

Jobparate

Før

Vejledning og opkvalificering

Ansættelse med løntilskud

Virksomhedspraktik

Antal personer

29,6

0,8

10,6

473

Efter

24,3

7,2

23,9

Åbenlyst uddan-

nelsesparate

Før

35,8

0,0

7,9

937

Efter

14,9

0,1

11,3

Før

Samlet

Efter

18,1

2,5

15,5

33,7

0,3

8,8

1.410

Anm.: Tabellen indeholder ikke data for AMY-modtagere. Tallene for før nytteindsats dækker over øvrige aktiveringstil-

bud (ekskl. mentor, jobrotation og voksenelever) givet i ydelsesforløbet op til det første forløb i nytteindsats, mens tal-

lene efter nytteindsats dækker over øvrige aktiveringstilbud givet i ydelsesforløb efter det første forløb i nytteindsats.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Blandt de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med ydelsesforløbs-

opstart 1. halvår 2014 og nytteindsats i 2014 har ca. 36 pct. modtaget vejledning og opkvali-

ficering forud for deres forløb. 15 pct. modtager vejledning og opkvalificering efter endt nyt-

teindsatsforløb. 8 pct. har forud for deres nytteindsatsforløb været i virksomhedspraktik.

Denne andel er steget til 11 pct. efter endt nytteindsatsforløb.

De lavere andele med øvrige indsatser efter endt nytteindsatsforløb skal sammenholdes

med, at flere er overgået til uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og lignende og der-

for ikke længere modtager ydelsen. Der fokuseres på denne gruppe i Kapitel 6, når der ses

på nytteindsatsmodtagernes arbejdsmarkedsstatus efter endt nytteindsatsforløb.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

5. Karakteristik af nytteindsatsmodtagere

Nytteindsats er blandt jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og AMY-modtagere med på-

begyndt nytteindsatsforløb de tre første kvartaler af 2014 tildelt personer i alderen 18 til 64

år. Gennemsnitsalderen blandt modtagerne er 37 år. 52 pct. af nytteindsatsmodtagerne er

mænd, og 24 pct. er registreret som gift.

På tværs af de tre ydelsesgrupper er mænd overrepræsenteret blandt de, der har modtaget

nytteindsats i 2014 sammenlignet med den samlede gruppe af jobparate, åbenlyst uddan-

nelsesparate og AMY-modtagere med påbegyndt nytteindsatsforløb de første tre kvartaler af

2014.

For de jobparate gælder det desuden, at personer med dansk herkomst er overrepræsente-

ret blandt nytteindsatsmodtagerne. Blandt AMY-modtagere med nytteindsats er personer

med dansk herkomst derimod en anelse underrepræsenteret sammenlignet med den sam-

lede gruppe af AMY-modtagere, mens ikke-vestlige indvandrere og efterkommere af ikke-

vestlige indvandrere er overrepræsenteret blandt nytteindsatsmodtagerne.

For åbenlyst uddannelsesparate afviger nytteindsatsmodtagerne ikke nævneværdigt fra den

samlede population på de udvalgte baggrundskarakteristika bortset fra kønsfordelingen.

Tabel 8. Karakteristika for nytteindsatsmodtagere og samtlige på kontanthjælp, uddannelses-

hjælp og AMY, 2014.

Åbenlyst

Jobparate

AMY

uddannelsesparate

Nytteind-

sats-

Alle

sats-

Alle

sats-

Alle

modt.

berørte

modt.

berørte

modt.

berørte

Antal personer

Alder

Køn

Kvinde

Mand

Civilstand

Gift

Enlig

Herkomst

Dansk

Ikke-vestlige

indv./efterkommere

Vestlige

indv./efterkommere

1.258

18.416

2.011

11.031

4.683

21.963

29 %

71 %

39 %

61 %

41 %

59 %

45 %

55 %

50 %

55 %

45 %

17 %

83 %

19 %

81 %

98 %

97 %

36 %

64 %

39 %

61 %

77 %

16 %

74 %

18 %

83 %

15 %

82 %

15 %

69 %

24 %

75 %

19 %

Anm.: Tabellen er baseret på jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps-

modtagere og AMY-modtagere med ydelsesforløb påbegyndt de første tre kvartaler af 2014, samt nytteindsatsmodta-

gere inden for de tre grupper registreret i samme periode.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

6. Status efter nytteindsats

For at få et billede af de lediges arbejdsmarkedsstatus efter endt nytteindsatsforløb, fokuse-

res der på de personer med ydelsesforløb, som er påbegyndt i 1. halvår 2014, og nytteind-

satsforløb, som er afsluttet senest i august 2014. Dermed er det på baggrund af det tilgæn-

gelige data muligt at følge personerne 3 måneder efter endt nytteindsatsforløb. Ved at an-

vende denne afgrænsning sikres det mest retvisende billede af, hvordan nytteindsats påvir-

ker modtagernes arbejdsmarkedsstatus, da tallene ikke forstyrres af, at personer, der har

været på overførselsindkomst i flere år, muligvis har mere sammensatte udfordringer og der-

for ikke nødvendigvis vil have samme afgangsmønster som personer, der er kommet ind i

systemet senere.

6.1 Arbejdsmarkedsstatus for ledige efter endt nytteindsats

Følgende tabeller er baseret på hhv. 473 jobparate kontanthjælpsmodtagere, 937 åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og 1.749 AMY-modtagere, og der påbe-

gynder ydelsesforløb 1. halvår 2014 og afslutter deres nytteindsatsforløb senest i august

2014.

Kontanthjælp

Blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har påbegyndt deres ydelsesforløb 1. halvår

2014 og afsluttet deres nytteindsatsforløb senest i august 2014, er 67 pct. fortsat på kon-

tanthjælp en uge efter endt nytteindsatsforløb, mens 18 pct. er overgået til beskæftigelse, 12

pct. er overgået til selvforsørgelse og 1,5 pct. er overgået til uddannelse, jf. Tabel 9.

13 uger efter endt nytteindsats er andelen jobparate kontanthjælpsmodtagere, som fortsat er

på kontanthjælp, faldet til 57 pct. Andelen af jobparate, som er overgået til beskæftigelse, er

steget til 24 pct., mens andelen på selvforsørgelse er faldet til knap 9 pct. Andelen, som er

overgået til uddannelse, er steget til 8 pct.

Tabel 9. Arbejdsmarkedsstatus for jobparate kontanthjælpsmodtagere efter endt nytteindsats,

2014.

Jobparate

Efter 1 uge

Antal

Kontanthjælp

Beskæftigelse

Selvforsørgelse

Uddannelse

Andet

I alt

318

473

Andel

67,2

17,8

12,1

1,5

100,0

Efter 4 uger

Antal

299

473

Andel

63,2

19,0

12,9

2,3

2,5

100,0

Efter 13 uger

Antal

268

115

473

Andel

56,7

24,3

8,5

7,6

3,0

100,0

Anm.: Kategorien Andet dækker over udvandring fra landet, barsel, pension mm.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Uddannelseshjælp

For åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der har påbegyndt deres

ydelsesforløb 1. halvår 2014 og afsluttet deres nytteindsatsforløb senest i august 2014, er

38 pct. stadig på uddannelseshjælp en uge efter endt nytteindsatsforløb, jf. Tabel 10. 7 pct.

er overgået til uddannelse, 18 pct. til beskæftigelse og 36 pct. til selvforsørgelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Efter 13 uger er andelen, som stadig er på uddannelseshjælp, faldet til ca. 14 pct., mens

andelen, som er afgået til uddannelse, er steget til 45 pct., og andelen på selvforsørgelse er

faldet til 14 pct. Denne udvikling indikerer, at der i den mellemliggende periode har været

uddannelsesoptag. Andelen som er overgået til beskæftigelse 13 uger efter endt nytteind-

satsforløb er steget til knap 26 pct.

Overgangen fra uddannelseshjælp til kontanthjælp kan skyldes, at der enten har været tale

om et fejlmatch for de fire individer, eller at de er fyldt 30 år, og derfor ikke længere skal ind-

gå på uddannelseshjælp.

Tabel 10. Arbejdsmarkedsstatus for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

efter endt nytteindsats, 2014.

Åbenlyst uddannelsesparate

Efter 1 uge

Antal

Uddannelseshjælp

Uddannelse

Beskæftigelse

Selvforsørgelse

Kontanthjælp

Andet

I alt

360

166

341

937

Andel

38,4

7,0

17,7

36,4

0,4

0,0

100

Efter 4 uger

Antal

227

232

383

937

Andel

24,2

8,9

24,8

40,9

0,4

0,9

100

Efter 13 uger

Antal

134

425

239

131

937

Andel

14,3

45,4

25,5

14,0

0,4

100

Anm.: Kategorien Andet dækker over udvandring fra landet, barsel, pension mm.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Arbejdsmarkedsydelse

For AMY-modtagere, der har påbegyndt deres ydelsesforløb 1. halvår 2014 og afsluttet de-

res nytteindsatsforløb senest i august 2014, er 61 pct. stadig på AMY en uge efter endt nyt-

teindsatsforløb, jf. Tabel 11. Andelen af personer, som er overgået til beskæftigelse en uge

efter endt nytteindsatsforløb, er 13 pct., mens 11 pct. er overgået til selvforsørgelse. Ande-

len af AMY-modtagerne, som en uge efter endt nytteindsatsforløb er overgået til sygedag-

penge, er 7 pct.

Efter 13 uger er andelen, som stadig er på AMY, faldet til 46 pct. Andelen af personer, som

er overgået til beskæftigelse 13 uger efter endt nytteindsatsforløb, er steget til 19 pct., og

andelen på selvforsørgelse er steget til 11,8 pct. Andelen af AMY-modtagere, som er over-

gået til sygedagpenge er stort set uændret på omkring 7 pct. 13 uger efter endt nytteindsats-

forløb.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Tabel 11. Arbejdsmarkedsstatus for AMY-modtagere efter endt nytteindsats, 2014.

AMY

Efter 1 uge

Antal

Arbejdsmarkedsydelse

Beskæftigelse

Selvforsørgelse

Uddannelse

Dagpenge

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Sygedagpenge

Andet

I alt

1.063

222

192

124

1.749

Andel

60,8

12,7

11,0

1,9

1,4

3,1

0,2

7,1

1,8

100,0

Efter 4 uger

Antal

981

270

178

134

1.749

Andel

56,1

15,4

10,2

2,6

1,1

4,2

0,3

7,7

2,4

100,0

Efter 13 uger

Antal

805

336

206

123

117

1.749

Andel

46,0

19,2

11,8

3,9

1,6

7,0

0,2

6,7

3,5

100,0

Anm.: Kategorien Andet dækker over udvandring fra landet, barsel, pension mm.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Den positive udvikling i ydelsesmodtagernes arbejdsmarkedsstatus efter endt nytteindsats-

forløb understøttes af Beskæftigelsesministeriets analyse af effekten af nytteindsats for un-

ge åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. I denne analyse finder de, at

deltagelse i nytteindsats får de åbenlyst uddannelsesparate hurtigere i job eller uddannelse.

Konkret finder analysen, at afgangsraten fra uddannelseshjælp under såvel som efter delta-

gelse i nytteindsats mere end fordobles. Den første effektanalyse af nytteindsats finder så-

ledes, at deltagelse i nytteindsats ikke fastholder de unge i ledighed, men derimod tilskynder

dem til at finde job og uddannelse. Analysen finder samtidig store effekter af anden aktive-

ring.

Der er endnu ikke udført effektanalyser af nytteindsats for jobparate kontanthjælpsmodtage-

re og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Bilag 1. Datagrundlag

Jobcentrene har kunnet give tilbud om nytteindsats fra 1. januar 2014. Denne evaluering er

således baseret på data for 2014.