BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

13/05/15

Kvalitativ evaluering af nytte-

indsats

Udarbejdet af DAMVAD for Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

For information on obtaining additional copies, permission

to reprint or translate this work, and all other correspondence,

please contact:

DAMVAD

[email protected]

damvad.com

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Indhold

Sammenfatning

1.1

1.2

Evalueringens hovedresultater

Anbefaling til en styrket brug af nytteindsats

Indledning

2.1

2.2

2.3

Baggrund og formål

Evalueringens hovedtemaer

Evalueringens datagrundlag

Datagrundlag og metode

3.1

3.2

3.3

Evalueringsdesign

Datagrundlag

Evalueringens styrker og begrænsninger

Tilrettelæggelse af nytteindsats

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Et redskab i beskæftigelsesindsatsen med stor offentlig bevågenhed

Jobcentrene har tidligere anvendt lignende redskaber

Indsatsen styres af lokalt definerede retningslinjer

Indsatsen forankres ofte i centrale nytteindsatsenheder

Enkeltplaceringer giver mest mening for den enkelte, men er ressourcekrævende

Nytteindsatsen tilrettelægges med forskelligt timetal og varighed i kommunerne

Brugen af nytteindsats

5.1

5.2

5.3

5.4

Indsatsen bruges som tiltænkt til de mest ressourcestærke ledige

Målgruppen er i praksis bredere end tiltænkt

Nogle jobcentre tillægger indsatsen et bredere formål end tilsigtet

Nogle kommuner vælger i stedet at prioritere virksomhedsrettede tilbud

Indhold i nytteindsats

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Indsatsen dækker over meget varierende arbejdsopgaver

Nytteindsats etableres stort set kun på kommunale arbejdspladser

Kommunerne kan finde egnede opgaver, men det er ikke uproblematisk

Nytteindsatsen kan tilrettelægges, så den skaber samfundsnyttig værdi

Borgerne indgår ikke altid i et arbejdsfællesskab med fastansatte kolleger

Jobsøgningsfokus og risiko for fastholdelse på offentlig forsørgelse

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

Kommunerne understøtter i varierende grad de lediges jobsøgning

Jobsøgningskurser parallelt med nytteindsats kan øge borgernes jobmuligheder

Potentiel fare for at uddannelsesplanen skrider

Størstedelen af borgerne søger job i samme omfang som før

Nytteindsatsen påvirker uddannelseshjælpsmodtagernes jobsøgning mest

Kommunerne oplever ikke fastholdelsesproblematikken i praksis

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Værnsregler i praksis

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

Kommunerne har generelt et godt samarbejde med LBR om nytteindsatsen

Stor opmærksomhed på fortrængning og værdighed i opgaveløsningen

Mere fokus på fortrængning end på konkurrenceforvridning

LBR dispenserer i forskellig grad fra rimelighedskravet

Tillids- og medarbejderrepræsentanterne bliver oftest inddraget, som de skal

Oplevede effekter af nytteindsats

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

Flere jobcenterrepræsentanter vurderer, at indsatsen er effektiv i forhold til at få

målgruppen i job

Nytteindsatsen motiverer nogle borgere til at forlade ydelsessystemet

Over halvdelen af borgerne er positivt indstillet over for at deltage i nytteindsatsen

Mange borgere oplever et positivt udbytte af indsatsen

Nytteindsatsen kan have afklarende funktion

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

Styrelsen

for

Arbejdsmarked

Rekruttering

Hovedparten af jobcentermedarbejderne vurderer

endvidere, at nytteindsatsen har en motivationsef-

fekt, idet nogle borgere motiveres til at finde selvfor-

sørgelse, når de visiteres til ordningen. Derudover

vurderer flere jobcentermedarbejdere, at nytteind-

satsen kan medvirke til at afklare nogle borgere i

forhold til deres fremtidsplaner, da de opnår større

erfaring og viden om egne kompetencer.

De arbejdsopgaver, der løses i nytteindsatsen, er

ofte vedligeholdelse og rengøring af grønne områ-

der og andre udendørs arealer, men evalueringen

tyder samtidig på, at der løses en række meget for-

skelligartede opgaver på tværs af landets kommu-

ner.

Kommunerne vurderer, at det i mange tilfælde er

muligt at finde egnede opgaver, som lever op til kra-

vet om at skabe værdi for samfundet samt de lov-

givningsmæssige retningslinjer. Det vil sige, at der

løses opgaver, som kommunens borgere værdsæt-

ter, og som samtidig ligger ud over det normerede

serviceniveau i kommunen (opgaver, der er afsat

midler til at løse).

Hovedparten af de borgere, som deltager i nytteind-

satsen, er positivt indstillet over for at deltage i ord-

ningen. Ligeledes giver en stor del af borgerne ud-

tryk for, at de oplever, deres arbejde skaber værdi

for samfundet. Borgerne oplever derimod i mindre

grad at være en del af et arbejdsfællesskab under

nytteindsatsen, som ellers er et formål med ordnin-

gen.

Det er kommunernes ansvar at administrere nytte-

indsatsordningen og definere indholdet i indsatsen,

men for at mindske risikoen for fortrængning af or-

dinært beskæftigede og konkurrenceforvridning er

ordningen omfattet af en række værnsregler.

(STAR) har bedt DAMVAD gennemføre en kvalitativ

evaluering af nytteindsats. Hovedformålet med eva-

lueringen er at undersøge, hvordan ordningen an-

vendes af kommunerne og fungerer i praksis.

Evalueringen er baseret på en interviewundersø-

gelse med deltagelse af 8 udvalgte kommuner, en

survey blandt jobcenterrepræsentanter, samt en

survey blandt borgere, der har deltaget i nytteind-

sats.

Dette kapitel sammenfatter kort evalueringens ho-

vedresultater og giver et bud på, hvordan kommu-

nernes brug af ordningen fremadrettet kan styrkes.

1.1

Evalueringens hovedresultater

Nytteindsatsordningen trådte i kraft 1. januar 2014

og blev indført som en del af kontanthjælpsrefor-

men. Nytteindsats er således endnu et forholdsvis

nyt redskab i beskæftigelsesindsatsen, som kom-

munerne i det forgangne år har arbejdet med at få

implementeret lokalt. Nytteindsats er samtidig en

ordning, der har fået stor offentlig og politisk bevå-

genhed.

Her godt et år efter indfasningen tegner evaluerin-

gen et billede af en grundlæggende velfungerende

ordning, som i det store hele anvendes efter hensig-

ten i kommunerne.

Evalueringen peger på, at nytteindsats, som til-

tænkt, primært bruges til de mest ressourcestærke

borgere og den generelle vurdering blandt kommu-

nerne er, at redskabet kan være effektivt i forhold til

at hjælpe netop de mest ressourcestærke målgrup-

per af borgere i job.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Værnsreglerne indebærer bl.a., at kommunen skal

samarbejde med LBR (siden 1. januar 2015 RAR)

og tillidsrepræsentanter på de arbejdspladser, hvor

der oprettes nytteindsats, om etableringen af nytte-

indsatsen. Derudover har LBR og nu RAR fået kom-

petence til at dispensere fra rimelighedskravet.

På tværs af alle aktører omkring nytteindsatsen –

jobcentermedarbejdere, offentlige arbejdsgivere, til-

lidsrepræsentanter og LBR-repræsentanter – synes

der at være en fælles forståelse for vigtigheden af

at undgå, at ordningen fortrænger ordinær arbejds-

kraft samt en stor opmærksomhed på samme.

En generel risiko ved nytteindsatsen – såvel som

andre aktiveringsindsatser – er, at indsatsen fast-

holder borgerne i ledighed på bekostning af ordinær

beskæftigelse eller uddannelse. Hovedparten af

kommunerne vurderer dog ikke, at denne fasthol-

delsesproblematik i praksis er stor. Evalueringen vi-

ser samtidig, at der er stor forskel på, hvor systema-

tisk kommunerne arbejder med at understøtte de le-

diges jobsøgning under nytteindsatsforløbet. På

trods af en stor opmærksomhed på fastholdelses-

problematikken understøttes de lediges jobsøgning

således oftest kun lejlighedsvist og uformelt.

1.2

Anbefaling til en styrket brug af nytteind-

sats

Som det fremgår af foregående afsnit peger evalu-

eringen på, at nytteindsatsordningen er en grund-

læggende velfungerende ordning, der i det store

hele anvendes i overensstemmelse med lovgrund-

laget. Evalueringen giver derfor heller ikke umiddel-

bart anledning til lovgivningsmæssige ændringer i

ordningen.

Trods det peger evalueringen på nogle opmærk-

somhedspunkter i forhold til kommunernes admini-

stration og praksis, der med fordel kan sættes fokus

på for at forbedre brugen af nytteindsats og under-

støtte en endnu bedre udmøntning af ordningen

fremadrettet.

DAMVAD anbefaler derfor, at kommunernes brug af

nytteindsats fremadrettet styrkes gennem en mål-

rettet formidlingsindsats, der adresserer de op-

mærksomhedspunkter, der kan rejses på baggrund

af evalueringen.

Det overordnede billede er, at kommunerne har haft

et konstruktivt samarbejde og dialog med LBR om

nytteindsatsen, herunder i forhold til at forhindre for-

trængning og konkurrenceforvridning.

Evalueringen peger på, at der fra kommune til kom-

mune kan være variation i vurderingen af, hvilke op-

gaver der fortrænger ordinære job eller er konkur-

renceforvridende. Hvad der vurderes som konkur-

renceforvridende i en kommune, vurderes ikke nød-

vendigvis ligeledes i en anden kommune.

Forskelle i kommunernes generelle serviceniveau

kan forklare, at den samme type opgave inden for

lovgivningens rammer vurderes til ikke at fortrænge

ordinær arbejdskraft i én kommune, mens en anden

kommune vurderer modsat. At den samme type op-

gave inden for lovgivningen vurderes forskelligt, kan

imidlertid også skyldes, at de lovgivningsmæssige

retningslinjer for nytteindsats-ordningen i praksis

fortolkes forskelligt i kommunerne.

De lokale beskæftigelsesråd (LBR) er nedlagt pr. 1. januar 2015, hvorfor

opgaven formelt er overgået til De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR)

1. januar 2015.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Gennem gode råd, konkrete cases og best practice

vil formidlingsindsatsen både kunne bidrage til en

endnu bedre implementering af nytteindsatsordnin-

gen og samtidig inspirere kommunerne til at iværk-

sætte nytteindsats.

Der kan derfor med fordel i højere grad etableres

nytteindsats i staten og regionerne såvel som hos

organisationer, foreninger o.l. som supplement til

nytteindsatsen på de kommunale arbejdspladser.

Formidlingsindsatsen bør derfor understøtte en

Konkret foreslår DAMVAD, at formidlingsindsatsen

bl.a. sætter fokus på følgende hovedområder:

1. Opgaver egnet til nytteindsats

Mange kommuner er lykkedes med at finde nytte-

indsatsopgaver, som de vurderer er egnede. Det

kan dog være en vanskelig opgave og kræver ofte

nytænkning og kreativitet. Samtidig tyder evaluerin-

gen på, at nytteindsatsen dækker over meget varie-

rede typer af opgaver, samt at der er forskelle på,

hvad der accepteres som egnede opgaver fra kom-

mune til kommune. Det kan, som nævnt, hænge

sammen med forskelle i kommunernes serviceni-

veau, men kan også skyldes en reel forskel på,

hvordan retningslinjerne for ordningen fortolkes af

LBR og tillidsrepræsentanter.

Formidlingsindsatsen bør derfor formidle de gode

eksempler på egnede nytteindsatsopgaver. Det kan

understøtte kommunerne i arbejdet med at igang-

sætte nytteindsats. Derudover kan det bidrage til en

større ensartethed af, hvordan retningslinjerne for

nytteindsatsen fortolkes i praksis.

2. Etablering af nytteindsats uden for kommunen

Evalueringen peger på, at der stort set kun etable-

reres nytteindsats på kommunale arbejdspladser.

Når det lykkes at etablere nytteindsats på ikke-kom-

munale offentlige arbejdspladser, er der imidlertid

gode erfaringer med det. De kommuner, der er lyk-

kedes hermed erfarer, at der løses opgaver til

glæde for både arbejdspladsen og lokalsamfundet.

Der kan således være et stort potentiale i også at

etablere nytteindsats på statslige og regionale ar-

bejdspladser såvel som i foreninger, organisationer

o.l. (med mindst 50 pct. offentligt tilskud).

bedre udnyttelse af dette potentiale gennem videre-

givelse af konkrete eksempler og inspiration til,

hvordan kommunerne kan etablere nytteindsats

uden for kommunerne.

3. Jobunderstøttende tiltag under nytteindsatsen

Evalueringen konkluderer, at der er forskelle i, hvor

intensivt og systematisk, kommunerne understøtter

borgernes jobsøgning sideløbende med nytteind-

satsen. Samtidig fremhæver flere kommuner, at job-

søgningsforløb parallelt med nytteindsatsen kan

øge borgernes jobmuligheder og mindske risikoen

for fastholdelse i ledighed.

Inspiration og konkrete eksempler på, hvordan kom-

munerne mere systematisk kan gøre brug af deres

muligheder for at understøtte borgernes jobsøgning

under nytteindsatsen, kan derfor styrke borgernes

jobsøgning under nytteindsatsen, så risikoen for

fastholdelse i ledighed mindskes.

4. Inklusion af de ledige i et arbejdsfællesskab

Grundtanken bag nytteindsatsen er, at den ledige

skal arbejde for sin ydelse, men derudover skal den

ledige også være en del af et arbejdsfællesskab un-

der nytteindsatsen. Evalueringen tyder imidlertid på,

at det ikke er alle borgere, der oplever at indgå i et

arbejdsfællesskab.

Formidlingsindsatsen kan derfor med fordel synlig-

gøre og eksemplificere, hvordan kommunerne frem-

adrettet kan etablere nogle rammer for nytteindsat-

sen, som i højere grad bidrager til, at de ledige kom-

mer til at indgå i et arbejdsfællesskab – enten med

ordinært ansatte eller med andre ledige i nytteind-

sats.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

5. Fastholdelse af de unges uddannelsesfokus

Evalueringen konkluderer, at kommunerne generelt

vurderer nytteindsats som et godt redskab til de

åbenlyst uddannelsesparate unge. Men den tyder

samtidig på, at nogle kommuner er bange for, at nyt-

teindsatsen potentielt kan have den negative side-

effekt, at de unge flytter deres fokus væk fra målet

om at gennemføre en uddannelse. Det er dog ikke

muligt på bagrund af nærværende evaluering, at

vurdere hvorvidt og i hvilket omfang det sker.

Men det er fortsat vigtigt, at kommunerne også

fremadrettet er opmærksomme på, støtte op om, at

de unge fastholder deres uddannelsesmål i nytte-

indsatsen, så deres uddannelsesplan ikke afspores.

Formidlingsindsatsen kan således også med fordel

adressere, hvordan kommunerne kan fastholde ud-

dannelsesfokus sideløbende med de unges delta-

gelse i nytteindsats.

6. Den rette målgruppe for ordningen

Evalueringsresultaterne peger på, at nogle kommu-

ner tillægger nytteindsatsen et bredere formål end

tiltænkt. Fx indarbejder nogle kommuner opkvalifi-

cerende elementer i indsatsen. Det kan betyde, at

nytteindsats i praksis anvendes med samme formål

som andre beskæftigelsesindsatser med et opkvali-

ficerende sigte (fx virksomhedspraktik eller tilbud

om vejledning og opkvalificering), hvorfor snitfla-

derne mellem ordningerne udviskes.

Evalueringen tyder samtidig på, at selvom nytteind-

sats langt overvejende bruges til de mest ressour-

cestærke borgere (den primære målgruppe for ord-

ningen) anvendes den i praksis også til borgere, der

er længere væk fra arbejdsmarkedet.

Det er afgørende, at kommunerne anvender nytte-

indsats til den rette målgruppe af borgere og med

det rette sigte, så det sikres borgere, der i højere

grad ville profitere af anden beskæftigelsesindsats

ikke omfattes af ordningen.

Det bør derfor overvejes, hvordan en formidlings-

indsats kan synliggøre de gode erfaringer med bru-

gen af nytteindsatsen i praksis og herigennem sikre,

at kommunerne løbende holder fokus på, at nytte-

indsatsen anvendes til den rette målgruppe.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Indledning

Styrelsen

for

Arbejdsmarked

Rekruttering

2.2

Evalueringens hovedtemaer

(STAR) har iværksat en kvalitativ evaluering af nyt-

teindsats. DAMVAD har forestået evalueringen og

nærværende rapport opsamler evalueringens resul-

tater.

2.1

Baggrund og formål



Nytteindsats blev indført som en del af kontant-

hjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014.

Hermed fik kommunerne mulighed for at tilbyde nyt-

teindsats til modtagere af kontanthjælp, uddannel-

seshjælp og arbejdsmarkedsydelse. Nytteindsats

gives ud fra devisen om, at alle, der kan arbejde,

skal arbejde for deres ydelse. Hovedformålet med

nytteindsatsen er således, at den enkelte ledige

skal arbejde for sin ydelse. Samtidig skal nytteind-

satsen have et indhold, som giver den ledige mulig-

hed for at indgå i et arbejdsfællesskab samt udgø-

res af arbejdsopgaver, der er nytteskabende for

samfundet

Formålet

med denne evaluering af nytteindsats er

at tilvejebringe viden om, hvordan nytteindsats an-

vendes og fungerer i praksis – herunder både, hvor-

dan kommunerne administrerer ordningen og deres

konkrete erfaringer med samme.

STAR gennemfører sideløbende med denne kvali-

tative evaluering en kvantitativ evaluering af ordnin-

gen. Denne evaluering indgår således som en del

af en samlet evaluering af nytteindsats.

2.3

Evalueringens datagrundlag

Rapporten er opbygget tematisk efter ovennævnte

hovedtemaer i evalueringen.



Evalueringen fokuserer specifikt på følgende ho-

vedtemaer:



Kommunernes tilrettelæggelse af nytteind-

satsen, herunder de valgte organiserings-

former

Kommunernes brug af nytteindsatsen, her-

iblandt hvilke målgrupper der visiteres til

indsatsen samt prioritering af nytteindsats i

forhold til andre redskaber

Indholdet i nytteindsatsen, herunder hvilke

konkrete arbejdsopgaver borgerne udfører

i nytteindsatsen

Borgernes jobsøgning og kommunernes

indsats for at understøtte denne

Kommunernes udmøntning af værnsreg-

lerne og risikoen for fortrængning af ordi-

nære job, herunder jobcentrets samarbejde

med De Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)

Kommunerne og borgernes vurdering af

nytteindsatsens effekter.

Evalueringen tager afsæt i:



Casestudier i 8 udvalgte kommuner bestå-

ende af i alt 44 interview med:

Jobcenterledere med ansvar for

nytteindsatsen

Jobcentermedarbejdere med an-

svar for visitation til nytteindsatsen

Nøglemedarbejdere og offentlige

arbejdsgivere med ansvar for den

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og

job. Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti og Liberal Alliance. 18. april 2013.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

praktiske håndtering af nytteindsat-

sen



Medlemmer af LBR

og tillidsre-

præsentanter

Borgere, der har deltaget i nytteind-

sats.

En landsdækkende jobcentersurvey med

deltagelse af 201 jobcentermedarbejdere

fordelt på 77 ud af landets 94 jobcentre



En borgersurvey med deltagelse af 319 til-

fældigt udvalgte borgere på landsplan, der

har været i nytteindsats.

Alle data er indsamlet i perioden december 2014 til

februar 2015.

Som afsæt for evalueringen er der derudover gen-

nemført desk research af et mindre udpluk af offent-

lige tilgængelige dokumenter vedrørende nytteind-

sats – herunder nyhedsartikler, kommunale ret-

ningslinjer for nytteindsatsen mv. samt interview

med repræsentanter fra 3F.

Se næstkommende kapitel for en mere detaljeret

beskrivelse af evalueringens datagrundlag og me-

tode.

Generelle tekstnære bemærkninger til rapporten

Citater

For læsevenlighedens skyld er nogle af de anvendte

citater blevet redigeret i forhold til fx at udelade genta-

gelser og præcisere eventuelle uklarheder som følge

af, at citaterne klippes ud af en større sammenhæng.

Figurer

Der er forskelle på, hvilke spørgsmål der er stillet til de

forskellige respondentgrupper, ligesom enkelte

spørgsmål er betinget af, hvad respondenten har sva-

ret på et foregående spørgsmål. Antallet af besvarelser

kan derfor variere fra spørgsmål til spørgsmål, hvorfor

antallet særskilt er angivet under hver figur.

Svarkategorien ’ved ikke’ er som hovedregel ikke illu-

streret i figurerne, når færre end 10 pct. har angivet

dette svar.

Henvisninger

De enkelte konklusioner henviser så vidt muligt til de

enkelte datakilder (interview, surveys, desk research)

og aktører (jobcenterledelse, jobcentermedarbejdere,

offentlige arbejdsgivere, borgere, LBR mfl.). I de til-

fælde, der henvises til kommuneniveau ligger det til

grund, at data på

tværs af

de adspurgte aktører inden

for kommunen peger i samme retning.

De Lokale Beskæftigelsesråd er pr. 1. januar 2015 nedlagt og erstattet

af 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), der også overtager LBR’s an-

svarsområder i forhold til nytteindsatsen. Da overdragelsen er sket for

ganske nylig har vi vurderet, at det er mest givtigt at inddrage LBR i denne

evaluering.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Datagrundlag og metode

I dette kapital præsenteres evalueringens metode

og datagrundlag. Indledningsvis beskrives evalue-

ringsdesign og datagrundlag, hvorefter der frem-

lægges en samlet vurdering af evalueringens styr-

ker og begrænsninger.

3.1

Evalueringsdesign

1. Foranalyse og hypotesegenerering med afsæt i

et mindre udpluk af offentlige tilgængelige on-

line dokumenter om kommunernes brug af nyt-

teindsats

2. Casestudier i form af dybdegående interview

med relevante aktører i otte udvalgte kommuner

3. Gennemførelse af en jobcentersurvey blandt

relevante ledere og medarbejdere i kommu-

nerne og

4. Gennemførelse af en survey blandt borgere,

der har deltaget i nytteindsats.

Evalueringen er baseret på følgende fire dataind-

samlingsaktiviteter (se figur 3.1):

FIGUR 3.1

Evalueringsdesign

Foranalyse og

hypotesegene-

rering

• Afdækning af

risikofaktorer

• Foranalyse af

kommunernes

brug af

nytteindsats

AKTIVITETER

Casestudier i 8

kommuner

Interview med:

• Jobcenterledere

og medarbejdere

• Offentlige

arbejdsgivere og

• LBR-medlemmer

• Borgere

Jobcentersurvey

• Jobcenterledere

• Sagsbehandlere

og andre

relevante

medarbejdere

Borgersurvey

• Uddannelses-

hjælpsmodtagere

• Kontanthjælps-

modtagere

• Arbejdsmarkeds-

ydelsesmodtagere

Udvikling af

anbefalinger og

afrapportering

• Tværgående

analyse

• Udvikling af

anbefalinger

• Udarbejdelse af

rapport

RESULTATER

• Overblik over

risikofaktorer og

kritikpunkter

• Udkast til

arbejdshypote-

ser

• Viden om

kommunernes

anvendelse af

indsatsen samt

indholdet heri

• Indsigt i

udfordringer

• Kvalificering af

hypoteser

• Tværkommunalt

billede af

indsatsen

(anvendelse og

indhold)

• Kvantificering og

kvalificering af

resultater og

hypoteser

•

Viden om

borgernes

oplevelser og

perspektiver

Kvantificering og

kvalificering af

resultater og

hypoteser

• Viden om,

hvorvidt

nytteindsats

anvendes efter

hensigten

Evaluerings-

rapport

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Der er gennemgående anvendt et hypotesedrevet

evalueringsdesign. Dette indebærer, at vi løbende

har udledt en række arbejdshypoteser, der har væ-

ret styrende for dataindsamlingen. Konkret har vi på

baggrund af hver dataindsamlingsaktivitet genere-

ret en række arbejdshypoteser om kommunernes

anvendelse af nytteindsatsen samt de oplevede ef-

fekter af ordningen. Disse er efterfølgende blevet

kvalificeret og justeret ved hjælp af den indsamlede

data.

Gennemførelsen af de enkelte aktiviteter beskrives

mere udførligt i det følgende.

3.2

Datagrundlag



20-årig kontanthjælpsmodtager: ”Nyttejob giver

mig selvtillid”,

politiken.dk, 23.02.2013

Retningslinjer for nytteindsats, Københavns

Kommune

Referat af LBR-møde i Tønder Kommune,

22.10.2014

Strategi for nytteindsatsen og ansøgning om dis-

pensation fra LBR, Ringsted kommune

Notat vedr. Nyttejob i Hørsholm Kommune, Hørs-

holm Kommune, 02.04.2013

Lokal udmøntning af LBR-strategien for nytteind-

sats, LO/FTF

På basis af denne indledende analyse er der udvik-

let en række arbejdshypoteser, som danner afsæt

for den efterfølgende dataindsamling i kommu-

nerne.

Casestudier i otte kommuner

Der er gennemført dybdegående casestudier i otte

udvalgte kommuner. STAR ønskede en bred basis

for undersøgelsen, hvorfor vi i udvælgelsen af kom-

muner har tilstræbt variation hvad angår kommuner-

nes brug af nytteindsats, geografisk placering og

kommunestørrelse (indbyggertal). Baseret på ud-

træk vedrørende kommunernes brug af nytteindsats

fra jobindsats.dk er der således både udvalgt kom-

muner, der anvender nytteindsats i relativt stort om-

fang og kommuner, der anvender nytteindsats i min-

dre omfang. Idet nærværende evaluering har til for-

mål at undersøge, hvordan kommunerne anvender

nytteindsats, har vi bevidst fravalgt kommuner, der

slet ikke bruger nytteindsats. Evalueringen afspejler

således alene praksis i de kommuner, der anvender

nytteindsats. Den afdækker derimod ikke årsagen til

at nogle kommuner ikke bruger nytteindsats lige-

som den heller ikke belyser praksis i disse kommu-

ner.

Kommunerne er derudover, som nævnt, udvalgt un-

der hensyntagen til geografisk beliggenhed og stør-

relse (indbyggertal), ligesom vi har inddraget

STARs forhåndsviden om, hvilke kommuner der er

godt i gang med at anvende nytteindsatsen såvel

som viden om, hvilke kommuner der ikke er.

Indledende analyse og hypotesegenerering

Som afsæt for evalueringen er der indledningsvis

gennemført en desk research af eksisterende viden

om kommunernes anvendelse af nytteindsats samt

de opmærksomhedspunkter og risikofaktorer, der er

blevet rejst af bl.a. fagbevægelsen.

Desk researchen har konkret taget afsæt i et mindre

udpluk af online tilgængeligt materiale om nytteind-

sats i form af bl.a. nyhedsartikler, kommunale ret-

ningslinjer for nytteindsatsen, referater fra LBR-mø-

der mv. Der er derudover gennemført et interview

med repræsentanter fra 3F.

Eksempler på anvendt materiale



”På kant med loven: Bjørneklo som nyttejob”,

drnyt.dk, 23.09.2014



”Fagbevægelsen kæmper mod nyttejob”,

agenda.dk, 11.12.2014



”Stor forskel på kommunernes brug af nyttejob”,

agenda.dk, 06.10.2014



”Nyttejob nytter ikke”,

Rødovre Lokalnyt,

19.02.2014



”Se hvad nyttejobberne laver i din kommune”,

fagbladet3f.dk, 17.09.14



”Disse kommuner sender flest i nyttejob”,

avi-

sen.dk, 06.10.2014



”Nyttejob: Arbejdsløse skal fjerne hundelorte og

tælle biler”,

jyllands-posten.dk, 22.12.2013

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

hvorefter der er identificeret mønstre på tværs af in-

De otte udvalgte kommuner er:



Hillerød

Horsens

Jammerbugt

Kerteminde

København

Køge

Randers

Aalborg

Interviewene er gennemført i perioden december

2014 til februar 2015.

Jobcentersurvey

Med henblik på at kvalificere og afprøve hypoteser

og foreløbige resultater af de dybdegående case-

studier på landsplan blev der derudover gennemført

en elektronisk survey blandt relevante jobcenterle-

dere og medarbejdere i hele landet, heriblandt:



Ledere med ansvar for nytteindsatsen (fx

afdelingsledere eller teamledere)

Medarbejdere med myndighedsansvar og

ansvar for at visitere borgere til nytteindsat-

sen (fx sagsbehandlere i jobcentret)



Ledere og medarbejdere, der står for den

praktiske håndtering, koordinering og tilret-

telæggelse af nytteindsatsen (fx ledere af

arbejdshold,

værkstedsledere,

nytteind-

satskoordinatorer, projektledere el. lign.).

Spørgerammen blev udarbejdet på baggrund af de

første casestudier. Grundet evalueringens forholds-

vis stramme tidsplan var det ikke muligt at gennem-

føre alle otte casestudier før lancering af surveyen.

Surveyen er blevet udsendt til alle landets jobcentre

og opbygget således, at respondenter der angav, at

de ikke anvender nytteindsats fik et spørgsmålssæt,

mens respondenter der angav at de anvender nyt-

teindsats fik et andet spørgsmålsset.

Surveyen var samtidig målrettet de forskellige re-

spondentgrupper. Ledelsesniveauet i jobcentrene

er eksempelvis blevet bedt om at besvare en række

ekstra spørgsmål vedrørende jobcentrets samar-

bejde med LBR.

Der er indsamlet i alt 201 gyldige svar fra medarbej-

dere og ledere i 77 ud af landets 94 jobcentre. 82

formanter og interview.

I hver af de otte kommuner er der gennemført kva-

litative enkeltinterview eller fokusgrupper med føl-

gende aktører:



Jobcenterledere/mellemledere med ansvar

for nytteindsatsen

Jobcentermedarbejdere (sagsbehandlere)

med ansvar for visitation til nytteindsatsen

Nøglemedarbejdere og offentlige arbejdsgi-

vere med ansvar for den praktiske håndte-

ring af nytteindsatsen (fx nyttejobkoordina-

torer, arbejdsledere/holdledere for nytteind-

satsen o.l.)



Tillidsrepræsentanter og medlemmer af

LBR

Borgere i nytteindsats.

Der er samlet set gennemført 44 interview, hvoraf

enkelte interview af praktiske årsager er gennemført

telefonisk. Der er dog enkelte kommuner, hvori det

trods gentagne forsøg ikke har været muligt at få et

interview i stand med nogle typer af informanter in-

den for den relativt korte projektperiode.

Alle interview er gennemført med udgangspunkt i en

semistruktureret interviewguide. Interviewguiden er

bl.a. udviklet på baggrund af den indledende kort-

lægning samt de arbejdshypoteser, der blev gene-

reret i forbindelse med denne. Alle interviewene er

blevet optaget og efterfølgende tematisk kodet,

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

pct. af landets jobcentre er således repræsenteret i

undersøgelsen.

Selvom alle landets jobcentre er blevet inviteret til at

besvare surveyen – både de, som anvender nytte-

indsats og de, som ikke gør, er der en tydelig selek-

tion i, hvilke jobcentre der har svaret. Det er stort set

kun jobcentre, som anvender nytteindsats, der er

repræsenteret i undersøgelsen. Blot 2 ud af de 201

deltagende jobcenterrepræsentanter angiver, at de

ikke anvender nytteindsats i deres kommune. Der

er således en skævhed i data, der indebærer, at job-

centersurveyen, ligesom casestudierne, afspejler

praksis i de kommuner, der anvender nytteindsats,

mens den ikke afspejler de kommuner, der slet ikke

anvender nytteindsats.

Indsamlingen er efter aftale med STAR sket via en

”snow-balling”-metode, hvor jobcenterchefen har

modtaget en invitation til undersøgelsen, der kunne

besvares af alle relevante medarbejdere i det på-

gældende jobcenter. DAMVAD har løbende monito-

reret de indkomne svar og udsendt målrettede ryk-

kere for at sikre en spredning i svarene. På denne

måde er der indkommet stort set lige mange svar fra

jobcenterledere og medarbejdere.

Dog er der et par af de store kommuner, Aalborg og

Esbjerg, hvorfra der er indsamlet relativt flere svar.

Der er derfor lavet et robusthedstjek af svarene i un-

dersøgelsen ved at kontrollere de to kommuners re-

lative ”vægt” i forhold til svarene og undersøgelsens

konklusioner. Dette har ikke resulteret i ændringer

heri, hvorfor overrepræsentationen af de to kommu-

ner ikke påvirker det samlede billede i nævneværdig

grad.

Det har ikke været muligt at udregne en egentlig

svarprocent for undersøgelsen, hvilket skyldes

ovenstående indsamlingsmetode.

Borgersurvey

DAMVAD har derudover i samarbejde med Dan-

marks Statistik (DST) gennemført en survey blandt

borgere, der har været eller er i nytteindsats. DAM-

VAD har udarbejdet surveyens spørgeramme,

mens DST har stået for den praktiske gennemfø-

relse af surveyen.

Målet med borgersurveyen har været at afprøve og

kvalificere opstillede hypoteser og foreløbige resul-

tater af casestudierne på et bredere udsnit af bor-

gere, hvorfor udformningen af spørgerammen har

taget afsæt i resultaterne af casestudierne. Det skal

også her bemærkes, at det pga. undersøgelsens

forholdsvis stramme tidsplan ikke var muligt at gen-

nemføre alle otte casestudier før lancering af sur-

veyen.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 20. januar

– 10. februar 2015. Der er udtrukket en tilfældig stik-

prøve på baggrund af populationsdata for personer

i nytteindsats i 3. kvartal 2014, dvs. modtagere af

arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp og uddannel-

seshjælp. Surveyen blev i alt udsendt til 1421 per-

soner, og der er indsamlet 319 svar. Svarprocenten

for undersøgelsen er således 22 pct., hvilket stem-

mer overens med DST’s forventede svarprocent.

Svarene fordeler sig jævnt på køn, region og uddan-

nelse, mens der er en underrepræsentation af mod-

tagere af uddannelseshjælp i forhold til de to andre

målgrupper. Det skyldes bl.a., at det generelt er

vanskeligere at indsamle surveysvar fra unge. DST

har forsøgt at modvirke denne underrepræsentation

ved at gennemføre en målrettet telefonisk rykker-

procedure, men har trods dette ikke kunnet undgå

en mindre skævhed i svarene.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

3.3

Evalueringens styrker og begrænsninger

For at kvalificere resultaterne af casestudierne yder-

ligere er disse, som beskrevet, blevet afprøvet

blandt et bredere udsnit af jobcenterledere, medar-

bejdere og borgere gennem to surveys. Der er ind-

samlet svar fra hele landet og fra forskellige typer af

medarbejdere og borgere, hvorfor survey-svarene

har en betydelig grad af variation. Det øger resulta-

ternes robusthed og styrker resultaternes række-

vidde. Dog er de to surveys, jf. foregående afsnit,

ikke statistisk repræsentative, hvorfor resultaterne

ikke er egentligt (statistisk) generaliserbare. Men gi-

vet førnævnte antal af svar og datavariation vil eva-

lueringen kunne indikere nogle generelle og ople-

vede tendenser.

Afdækker de oplevede effekter af nytteindsats

Som en konsekvens af det kvalitative design er der

en begrænsning i evalueringens rækkevidde. Den

kan alene anvendes til at sige noget om kommuner

og borgeres oplevede effekter af nytteindsatsen.

Dvs. de effekter, som de adspurgte aktører vurde-

rer, at ordningen har. De konkrete effekter af nytte-

indsatsen, fx hvorvidt nytteindsats fortrænger ordi-

nære job eller forlænger borgernes ledighedsperi-

ode, har således heller ikke været genstandsfelt for

denne evaluering.

Evalueringsdesignets metodiske styrker og be-

grænsninger beskrives nærmere i det følgende af-

snit.

Metodetriangulering og involvering af relevante ak-

tører

Evalueringen er baseret på en metodisk triangule-

ring, der belyser kommunernes brug af nytteindsats

ved hjælp af forskellige datakilder, herunder doku-

mentstudier, interview og surveys. Evalueringen af-

dækker samtidig flere dimensioner og perspektiver

for nytteindsats gennem inddragelse af alle rele-

vante parter, herunder jobcenterrepræsentanter, of-

fentlige arbejdsgivere, borgere og LBR. Den valgte

metode bidrager således samlet set til et solidt og

nuanceret datamæssigt grundlag for evalueringen.

Bidrager med dybdegående viden om nytteindsats

Nærværende evaluering er som nævnt baseret på

et omfangsrigt kvalitativt datamateriale indsamlet

via casestudier i otte udvalgte kommuner i form af

interview med en række forskellige aktørgrupper.

Styrken ved denne kvalitative tilgang er, at den tilfø-

rer evalueringen en detaljeret og dybdegående ind-

sigt i, hvordan nytteindsatsordningen anvendes og

fungerer i praksis – herunder viden om, hvordan de

enkelte kommuner administrerer ordningen såvel

som kommunernes og borgernes erfaringer med

ordningen og vurderinger af ordningen og de afledte

effekter.

Surveys styrker resultaternes robusthed

Hovedformålet med casestudierne i kommunerne

har været at tilvejebringe dybdegående viden om

nytteindsatsen frem for statistisk generaliserbar vi-

den. Det er dog DAMVADs vurdering, at den ind-

samlede viden vil afspejle praksis og erfaringer i

flere af landets kommuner, da vi i udvælgelsen af

kommuner har søgt variation, hvad angår brugen af

nytteindsats, geografi og kommunestørrelse.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Tilrettelæggelse af nytteindsats

Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvor-

dan nytteindsatsen mest hensigtsmæssigt tilrette-

lægges og organiseres i kommunen. Den valgte or-

ganiseringsform vil have betydning for, hvordan ord-

ningen fungerer i praksis, samt hvorvidt ordningen

kan udmøntes som tiltænkt. Etableringen af nytte-

indsats stiller således krav til kommunernes organi-

sering.

”De største udfordringer er de fordomme, der eksi-

sterer. Der er et manglende kendskab til, hvordan vi

som sagsbehandlere bruger nytteaktivering. Der er

meget stor forskel i den interne opfattelse her og

den eksterne opfattelse.”

En anden sagsbehandler fortæller lignende:

”Når borgerne starter, er der meget modstand. Den

Nærværende kapitel stiller skarpt på, hvordan kom-

munerne har valgt at tilrettelægge og organisere

nytteindsatsen – herunder hvordan og i hvilken grad

den valgte organiseringsform understøtter intentio-

nerne med ordningen.

4.1

Et redskab i beskæftigelsesindsatsen

med stor offentlig bevågenhed

politiske debat og diskussion, der har været, påvir-

ker dem, fx: ”Jeg skal ikke skovle hundelorte.”

Nogle af de interviewede jobcentermedarbejdere

fortæller endvidere, at de også selv havde en vis

modstand mod ordningen og var bange for at tage

nytteindsats i brug.

”Vi var forskrækkede over det. Vi syntes også, at det

Nytteindsatsen har været omgærdet af stor politisk

bevågenhed, siden ordningen trådte i kraft 1. januar

2014. Dele af fagbevægelsen har blandt andre rejst

kritik af ordningen. De vurderer, at der er en stor ri-

siko for, at de opgaver, som kommunerne sætter de

ledige til at udføre i nytteindsatsen, er arbejdsopga-

ver, der normalt varetages af ordinært ansatte, især

faglærte og ufaglærte medarbejdere. Derfor er der

risiko for, at nytteindsatsen fortrænger ordinær be-

skæftigede.

Flere af de interviewede jobcentermedarbejdere og

-ledere fortæller også, at de i deres arbejde har

mærket den store offentlige debat og interesse for

nytteindsatsen. Ledelsesniveauet fortæller, at de

sjældent har oplevet at skulle redegøre så meget for

brugen af en ordning over for direktion og lokalpoli-

tikere. Sagsbehandlerne oplever, at der eksisterer

fordomme om nytteindsatsen, der påvirker nogle af

borgernes motivation for at deltage i ordningen. En

sagsbehandler udtrykker det fx således:

var meningsløst, men når det bliver brugt, kommer

der nogle fordele ud af det, som er større end den

frygt, man har. Der kan godt være et fornuftigt ind-

hold i indsatsen.”

Interviewene tyder således på, at den offentlige de-

bat har påvirket nogle af kommunernes arbejde

med nytteindsatsen. Resultaterne af jobcentersur-

veyen peger imidlertid på, at den offentlige debat

ikke er en stor udfordring på tværs af kommunerne,

idet 47 pct. af de adspurgte ledelsesrepræsentanter

og medarbejdere i kommunerne angiver, at den of-

fentlige debat i mindre grad eller slet ikke udfordrer

deres arbejde med nytteindsatsen, mens 27 pct.

vurderer, at den i nogen grad udfordrer deres ar-

bejde (figur 4.1).

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

FIGUR 4.1

I hvilken grad oplever du, at den offentlige debat og

fokus udfordrer dit arbejde med nytteindsatsen?

30%

25%

20%

15%

10%

I meget

høj grad

I høj

grad

I nogen I mindre Slet ikke

grad

10%

27%

24%

23%

FIGUR 4.2

Har din kommune før indfasningen af nytteindsats-

ordningen pr. 1. januar 2014 arbejdet med lignende

redskaber?

25%

46%

28%

Nej

Ved ikke

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n= 201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er

udeladt fra figuren.

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: 201. Figuren summerer ikke til 100 pct. pga. afrunding

4.2

Jobcentrene har tidligere anvendt lig-

nende redskaber

I flere af de interviewede kommuner betragter med-

arbejdere og ledere således nytteindsatsen som en

videreførelse eller udvidelse af eksisterende tilbud.

Det har bl.a. haft den betydning, at der allerede fra

ordningens indfasning har været politisk opbakning

til denne i kommunen. En jobcenterleder fortæller:

”Vi har i hvert fald kunnet høste nogle erfaringer og

har ikke skullet klæde politikerne på fra bunden. Vi

har noget at bygge på, så det har været let omsæt-

teligt.”

Derudover fortæller flere af de interviewede jobcen-

En række af de interviewede kommuner har før ind-

fasningen af nytteindsats anvendt redskaber, der til

forveksling ligner nytteindsats. Nogle kommuner

havde etableret deciderede nytteaktiveringsprojek-

ter (typisk som et vejledning- og opkvalificeringstil-

bud

) med stort set det samme indhold som nytte-

indsats. Andre kommuner har arbejdet med lig-

nende tilbud i form af straks-aktivering af kontant-

hjælpsmodtagere i kommunale beskæftigelsespro-

jekter.

Jobcentersurveyen viser, at denne tendens også

gør sig gældende mere generelt. Som det fremgår

af figur 4.2, angiver cirka halvdelen (46 pct.) af de

adspurgte repræsentanter fra kommunerne, at de

allerede før nytteindsatsordningen trådte i kraft 1.

januar 2014 har gjort brug af lignende redskaber. 31

pct. har ikke anvendt lignende redskaber, mens de

resterende har svaret ’ved ikke’.

terrepræsentanter, at deres tidligere arbejde med

lignende tilbud har lettet implementeringen af nytte-

indsatsen, da de har haft både arbejdsgange og et

organisatorisk set up klar. En jobcenterleder udtryk-

ker det sådan:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 10.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

”Vi har haft nytteaktivering siden 2012 som et pro-

jekt. Vi havde nogle arbejdsgange og et set up alle-

rede (…). Derfor havde vi noget at bygge på. Vi

skulle ikke etablere en helt ny nytteindsats. Men vi

skulle ændre fokus i forhold til de målgrupper, der

var i kontanthjælpsreformen.”

Som figur 3.4 viser, så oplyser cirka halvdelen af de

adspurgte repræsentanter i jobcentersurveyen, at

nytteindsatsen i meget høj grad, i høj grad eller no-

gen grad er en videreførelse af tidligere kommunale

beskæftigelsesprojekter.

er fordelen ved at fastholde tilbuddet til de unge som

et vejlednings- og opkvalificeringstilbud bl.a., at de

ikke er afhængige af, at LBR dispenserer fra rime-

lighedskravet. Når indsatsen etableres som et kapi-

tel 10 tilbud, er der samtidig et krav om, at den skal

indeholde et udviklingsperspektiv

4.3

Indsatsen styres af lokalt definerede ret-

ningslinjer

Kommunerne har forholdsvis stor selvbestemmelse

i forhold til at tilrettelægge nytteindsatsen, da denne

i nogen grad hviler på deres egne vurderinger – fx i

forhold til at fastlægge, hvilke opgaver der egner sig

til nytteindsats, hvornår indsatsen har samfundsnyt-

tig værdi etc.

Jobcentersurveyen peger på, at en række kommu-

Som det fremgår af neden

FIGUR 4.3

Er nytteindsatsen i din kommune en videreførelse af

tidligere kommunale beskæftigelsesprojekter?

30%

25%

20%

15%

10%

I meget I høj I nogen

høj

grad

grad mindre

grad

Kilde: DAMVAD’s jobcentersurvey

Note: n=201

25%

21%

13%

15%

17%

ner har vedtaget lokale retningslinjer, der sammen

med de lovgivningsmæssige retningslinjer, er vejle-

dende for kommunens brug af nytteindsats. Såle-

des angiver 8 ud af 10 adspurgte jobcenterledere

og mellemledere, at de har vedtaget lokale retnings-

Slet

ikke

Ved

ikke

linjer for nytteindsatsen i deres kommune (se figur

4.4).

Interview med kommunerne viser derudover, at

flere af kommunerne har bibeholdt deres nytteakti-

veringstilbud til de åbenlyst uddannelsesparate som

et vejlednings- og opkvalificeringstilbud. En kom-

mune har også fra 1. januar 2015 valgt at omlægge

nytteindsatsen for de åbenlyst uddannelsesparate

til et kapitel 10-tilbud. Indholdsmæssigt er der, ifølge

kommunerne, stort set ikke nogen forskel mellem

deres nytteindsats etableret som et kapitel 10-tilbud

og nytteindsats, jf. kapitel 11. I følge kommunerne

Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 10 §32, stk.3.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Det fremgår af interviewene med kommunerne, at

det er vidt forskelligt, hvad retningslinjerne konkret

FIGUR 4.4

Har din kommune vedtaget lokale retningslinjer eller

principper for nytteindsatsen?

10%

omhandler. Flere kommuner har vedtaget interne

retningslinjer for, hvilke opgaver der må løses i nyt-

teindsatsen. Det kan fx være retningslinjer for,

hvilke områder der må løses opgaver indenfor, eller

at opgaverne ikke må vedrøre borgerrettede aktivi-

teter. En medarbejder forklarer her årsagen til sidst-

nævnte:

”Byens borgere må ikke opleve, at service bæres

81%

Nej

Ved ikke

igennem af nytteindsatsen. Den ældre dame på

plejehjemmet må fx ikke opleve, at hun kun får

kaffe, når der kommer en borger i nytteindsats.”

Jobcentersurveyen peger ligeledes på, at retnings-

linjerne langt overvejende omhandler en fastlæg-

gelse af de arbejdsopgaver, der løses i nytteindsat-

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=86, spørgsmålet er kun stillet til jobcentrets ledelsesniveau

FIGUR 4.5

Hvad vedrører de lokale retningslinjer eller principper for nytteindsatsen?

Der er fastsat indhold for nytteindsats (arbejdsopgaverne)

74%

Der er fastsat en varighedsbegrænsning

44%

Faste procedurer for dialog med arbejdsmarkedets parter

At nytteindsatsen ikke må omfatte direkte borgerrettede

opgaver

Det er vedtaget af kommunen, at der skal være et

udviklingsperspektiv i nytteindsatsen

Andet

10%

41%

17%

13%

14%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=70, spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de har lokale retningslinjer jf. figur 3.4. Figuren summerer ikke til 100 pct., da det var

muligt at vælge flere svar.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

sen. 74 pct. af de adspurgte jobcenterledere og mel-

lemledere svarer således, at de har vedtaget ret-

ningslinjer for dette (jf. figur 4.5).

Dernæst svarer knap halvdelen (44 pct.), at de har

vedtaget en varighedsbegrænsning for nytteindsat-

sen, dvs. fastsat regler for, hvor længe borgerne må

være i nytteindsatsen ud over de lovgivningsmæs-

sige retningslinjer.

Ingen af de interviewede kommuner har fastsat en

varighedsbegrænsning under 13 uger. Men i de til-

fælde, der er vedtaget regler for varighed, drejer det

sig typisk om, at den kun må være op til 13 uger –

dvs. at muligheden for forlængelse i forhold til kon-

tanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodta-

gere ikke må benyttes

41 pct. angiver endvidere, at de har vedtaget faste

procedurer for dialog med arbejdsmarkedets parter.

Dette kan fx være klare aftaler om, hvordan og hvor-

når tillidsrepræsentanter eller fagforeninger inddra-

ges i forbindelse med oprettelse af nye nytteindsat-

ser eller godkendelse af nye arbejdsopgaver.

Eksempel på lokale retningslinjer

I nytteindsatsstrategien for en af de medvirkende kom-

muner står der bl.a. således:



Kommunen vil sikre, at nødvendigt omfang af nyt-

teindsats stilles til rådighed



Kommunen vil sikre, at nytteindsatsen ikke fører til

fortrængning i forhold til ordinært ansatte



Kommunen vil, i det omfang det er muligt, ind-

drage de lediges fremtidsplaner i matchet mellem

nytteindsats og den ledige og i øvrige tilfælde be-

stræbe sig på, at nytteindsatsen giver mening for

den ledige



Kommunen vil samarbejde tæt med ledere og

medarbejdere om i fællesskab at løse opgaven,

herunder sikre en løbende proces, der understøt-

ter at nytteindsatsen løbende tilpasses de behov

og muligheder, der viser sig



Kommunen vil samarbejde tæt med de faglige or-

ganisationer om løsning af opgaven

Hvad angår de opgaver, der må løses i nytteindsatsen,

står der:



Opgaverne skal være sikkerhedsgodkendte



Opgaverne skal være efterspurgte



Nytteindsats må ikke erstatte øvrige virksomheds-

placeringer eller ordinært arbejde



Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvri-

dende



Nytteindsats omfatter som udgangspunkt ikke

borgerrettede aktiviteter, da det ikke er muligt at

sikre stabil leverance og kvalitet i tilbuddene

4.4

Indsatsen forankres ofte i centrale nytte-

indsatsenheder

Stort set alle de interviewede kommuner har etable-

ret en central nytteindsatsenhed, der håndterer ind-

satsen med en overordnet tovholder i form af en nyt-

teindsatskoordinator eller projektleder. Det er imid-

lertid forskelligt, hvorvidt jobcentrene har valgt at

forankre enheden i arbejdsmarkedsforvaltningen el-

ler i andre kommunale forvaltninger.

I seks ud af de otte interviewede kommuner er nyt-

teindsatsen placeret i jobcentrets regi i udføreafde-

lingen (arbejdsmarkedscenter eller lignende), mens

to kommuner har forankret indsatsen i driftsafdelin-

ger i teknik og miljøforvaltningen.

Det skal dertil nævnes, at jobcentret i to ud af de

otte kommuner selv står for at etablere nytteindsats

som enkeltplaceringer. Her har den centrale nytte-

indsatsenhed alene ansvaret for den del af nytteind-

satsen, der er organiseret i hold/projekter.

Organisering i en central nytteindsatsenhed mini-

merer, ifølge de interviewede jobcenterrepræsen-

tanter, de administrative byrder for jobcentret og

Jf. Orienteringsskrivelse om Nytteindsats, udarbejdet af STAR, 17. de-

cember 2013.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

skaber en smidig visitering. Men oprettelsen og drif-

ten af en ny enhed kan i følge kommunerne være

ressourcekrævende og omkostningsfuld, da der

ikke følger ekstra midler med til oprettelse og drift af

enheden

Erfaringerne med oprettelse af nytteindsatsenheder

eller centre viser samtidig, at det er en fordel for job-

centret, at der er klarhed over, hvor andre offentlige

virksomheder eller foreninger kan henvende sig

med relevante opgaver for borgere i nytteindsats.

På anden vis

0% 10% 20% 30% 40%

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201

Note: Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er udeladt fra

figuren

FIGUR 4.6

Hvordan er nytteindsatsen organiseret i dit jobcen-

ter?

Den er både organiseret i

hold og som

enkeltplaceringer

Den er organiseret som

enkeltplaceringer

Den er organiseret som

et eller flere

hold/projekter

27%

41%

20%

4.5

Enkeltplaceringer giver mest mening for

den enkelte, men er ressourcekrævende

Kommunerne har valgt at organisere og tilrette-

lægge nytteindsatsen på forskellig vis. Nogle kom-

muner anvender en projektmodel med et antal faste

pladser og en eller flere holdledere, der i praksis

fungerer som arbejdsgiver for de ledige. Andre har

alene etableret nytteindsatser som enkeltplacerin-

ger, som minder om virksomhedspraktikforløb. En-

delig har nogle kommuner valgt at kombinere de to

modeller – dvs. både anvende projekthold og en-

keltplaceringer.

Som figur 4.6 illustrerer, så indikerer resultaterne af

jobcentersurveyen, at sidstnævnte model er den

mest almindelige på tværs af kommuner. Således

oplyser 41 pct. af de adspurgte jobcenterrepræsen-

tanter, at de både har tilrettelagt nytteindsatsen som

projekthold og enkeltplaceringer i deres kommune.

27 pct. angiver, at de alene har tilrettelagt indsatsen

som enkeltplaceringer, mens 20 pct. udelukkende

har tilrettelagt nytteindsatsen som projekthold.

Erfaringerne fra de interviewede kommuner er, at

der kan være fordele og ulemper forbundet med

begge organiseringsformer (se også figur 4.8),

hvorfor det giver god mening at kombinere disse.

Rent beskæftigelsesfagligt fremhæver flere af de in-

terviewede jobcenterledere og medarbejdere fx, at

det er mest hensigtsmæssigt med enkeltplacerin-

ger. De er herved bedre i stand til at matche den

ledige med arbejdsopgaver, der giver mening i for-

hold til vedkommendes beskæftigelses- eller ud-

dannelsesmål.

Nogle af de jobcentre, der ikke anvender enkeltpla-

ceringer, efterspørger også dette. En medarbejder

fortæller her:

”I andre kommuner er der tale om enkeltplaceringer,

hvor der er en større chance for noget relevant. På

Kommunerne finansierer udgifterne til løn mv. til personalet i jobcen-

trene. Disse udgifter konteres på den såkaldte konto 6 (fælles udgifter og

administration) der ikke er refusionsbelagt. Udgifter på konto 6 er under-

lagt den serviceramme, som er en del af den generelle statslige styring af

kommunernes økonomi

(”Evaluering af de økonomiske styringsmekanis-

mer på beskæftigelsesområdet”

af Slotsholm og Michael Svarer & Michael

Rosholm, udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2010).

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

den måde er der begrænsning i organiseringen her

i kommunen.”

Enkeltplaceringer gør det samtidig lettere at leve op

til kravet om, at den ledige skal indgå i et arbejds-

fællesskab. En jobcentermedarbejder forklarer det

således:

”Borgerne vil typisk opleve, at det er en konkret ar-

bejdsplads, hvor de indgår i en sammenhæng og

glider ind i gruppen af kolleger, og hvor det, at de er

i støttet job, bliver mere usynligt og mere menings-

fyldt. Det er ikke formålet, men det sker bare på en

arbejdsplads.”

På den anden side oplever kommunerne, at enkelt-

placeringerne er mere ressourcekrævende, fordi de

skal opsøge pladserne. Det kan være en udfordring

at finde et tilstrækkeligt antal arbejdsgivere, der øn-

sker at tage borgere i nytteindsats. Arbejdsgiverne

vil typisk gerne have medindflydelse på, hvilke bor-

gere det drejer sig om. De ønsker ofte også en for-

samtale med borgeren, før de opretter nytteindsat-

sen. Visiteringsprocedurerne er således mindre ef-

fektive her end ved projektmodellen.

Projektmodellen vurderes derudover som mindre

ressourcekrævende og administrativ lettere at

håndtere. Den har en stor volumen, hvilket er en for-

del i især de kommuner, der har en stor gruppe af

borgere i målgruppen. En jobcenterleder fortæller

eksempelvis om projektmodellen:

”Udfordringen

er, at vi har en stor målgruppe. En-

keltpladser er administrativt svært og bøvlet at visi-

tere til, så det at have fået etableret en ”motorvej”

ud til en samarbejdspartner har lettet administratio-

nen.”

Samtidig er projektmodellen mindre sårbar end en-

keltplaceringer, hvis borgerne har et ustabilt frem-

møde, da resten af holdet vil kunne dække ind. De

kommuner, der anvender enkeltplaceringer, fortæl-

ler også, at det er de mest mødestabile borgere,

som visiteres til enkeltplaceringerne bl.a. fordi de

ikke ønsker at brænde nogle broer til deres samar-

bejdsvirksomheder.

En udfordring ved projektmodellen er derimod, at

den i mange tilfælde kræver oprettelse af så store

hold, at det fordrer en dispensation fra rimeligheds-

kravet. Dermed kræver denne organiseringsform, at

der er god kommunikation mellem jobcenter og

LBR, samt at der er styr på, hvilke opgaver som kan

inddrages uden at fortrænge ordinære arbejdsplad-

ser.

Dertil fremhæver de interviewede jobcentermedar-

bejdere og ledere, at store hold typisk betyder mere

begrænsede opgavefunktioner, og at det dermed er

vanskeligere at tilpasse dem til den enkelte borger

og skabe sammenhæng til borgerens beskæftigel-

ses/uddannelsesplan. Desuden er det vanskeligere

at inkludere den ledige i et reelt arbejdsfællesskab

og etablere kontakt til det ordinære arbejdsmarked.

Dette til trods for at medarbejderne i de enkelte nyt-

teindsatsprojekter arbejder med at skabe nogle

rammer, der til forveksling ligner det ordinære ar-

bejdsmarked. En holdleder fortæller:

”Vi

har også fået at vide fra jobcentret, at vi skal køre

som en almindelig arbejdsplads. De ledige skal

overholde aftaler, og de skal være der på bestemte

tidspunkter. Det er der læring i for nogen.”

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

4.6

Nytteindsatsen tilrettelægges med for-

skelligt timetal og varighed i kommu-

nerne

I en anden af de interviewede kommuner får bor-

gerne indledningsvist et tilbud om nytteindsats i 13

uger. Hvis de ikke har fundet job inden for denne

periode, får de et andet tilbud i 4 uger, hvorefter de

igen visiteres til nytteindsatsen. En leder fortæller

her:

”De unge, der skal starte uddannelse kommer ind

gentagne gange. De er der indtil uddannelsen star-

ter. De har i princippet 13 uger og så en pause på

fire uger.”

Det fremgår også af borgersurveyen (figur 4.7), at

I alle de interviewede kommuner er arbejdsmar-

kedsydelsesmodtagere i nytteindsats 20 timer

ugentligt, ligesom lovgivningen foreskriver. Timetal-

let varierer blandt de andre målgrupper (jobparate

kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelses-

parate). I en kommune er borgerne fx 25 timer i nyt-

teindsats, mens de i andre kommuner er der i 37

timer.

Nytteindsatsens varighed

Nytteindsats kan maksimalt have en varighed på op til

13 uger.

Det er ikke muligt at forlænge et tilbud om nytteindsats

ud over 13 uger eller at give et nyt tilbud med nytteind-

sats på samme virksomhed, medmindre der er tale om

en anden arbejdsfunktion.

Arbejdstid

For arbejdsmarkedsydelsesmodtagere skal nytteind-

satsen vare 20 timer ugentligt. For modtagere af kon-

tanthjælp og uddannelseshjælp gælder det, at arbejds-

tiden ikke må overstige 37 timer.

(Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11 samt Ori-

enteringsskrivelse om Nytteindsats, udarbejdet af STAR, 17.

december 2013)

12 pct. af borgerne samlet set oplyser, at de har væ-

ret i nytteindsatsen i mere end 13 uger. Borgersur-

veyen viser endvidere, at dette gør sig gældende for

30 pct. af uddannelseshjælpsmodtagerne, 17 pct. af

kontanthjælpsmodtagerne og 7 pct. af arbejdsmar-

kedsydelsesmodtagerne.

FIGUR 4.7

I hvor lang tid har du været i nytteindsats?

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

41%

17%

10%

16%

12%

Nytteindsatsen kan maksimalt have en varighed på

op til 13 uger. Interview med kommunerne viser, at

indsatsen flere steder kan vare ud over de 13 uger.

Nogle kommuner vælger at lade borgerne skifte ar-

bejdsfunktioner eller arbejdsplads efter de 13 uger.

En jobcenterleder med ansvar for nytteindsatsen

fortæller her:

”Et forløb varer 13 uger, men det gentages indtil bor-

geren er i andet tilbud eller ordinært job. Nogle kører

på 5. hold. Nytteindsatsen er fordelt på 2 arbejds-

pladser. Så borgerne ”kører” frem og tilbage mellem

de to steder.”

0 til 4

uger

5 til 8

uger

9 til 12

uger

13 uger

Over 13

uger

Kilde: DAMVADs borgersurvey

Note: n=317

Note: Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er udeladt fra

figuren

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

FIGUR 4.8

Kommunernes vurdering af fordele og potentielle udfordringer ved hhv. projektmodel og enkeltplaceringer

Fordele

Projektmodel



Mindre ressourcekrævende og admini-

strativ tung pga. stordriftsfordele

Sikrer den nødvendige volumen

Mindre sårbar i forhold til manglende

mødestabilitet

Større rummelighed og plads til de min-

dre ressourcestærke borgere

Tæt opfølgning på borgerne og mulig-

hed for at rådighedsvurdere.



Potentielle udfordringer



Typisk begrænsede opgavefunktioner og

dermed sværere at tilpasse den enkelte

borger og skabe sammenhæng til beskæfti-

gelses/uddannelsesplan

Sværere at inkludere den ledige i et reelt

arbejdsfællesskab og skabe netværk til det

ordinære arbejdsmarked

Forudsætter ofte dispensation fra rimelig-

hedskravet.

Enkeltplace-

ring



Lettere at skabe sammenhæng med

den enkeltes beskæftigelses- eller ud-

dannelsesplan



Mere ressourcekrævende at håndtere for

jobcentret

Belaster samarbejdspartnere

Sårbart i forhold til mødeustabilitet

De offentlige arbejdsgivere ønsker medind-

flydelse på, hvilke borgere der henvises til

deres arbejdsplads.



Lettere at inkludere borgerne i et ar-

bejdsfællesskab

Lettere at etablere netværk til det ordi-

nære arbejdsmarked

Typisk ikke afhængig af dispensation

fra rimelighedskravet.

Kilde: DAMVAD

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Brugen af nytteindsats

Nytteindsats blev indført som en del af kontant-

hjælpsreformen. Med denne har kommunerne såle-

des fået muligheden for anvende et nyt redskab i

beskæftigelsesindsatsen for ledige kontanthjælps-,

uddannelseshjælps- og arbejdsmarkedsydelses-

modtagere.

Hovedformålet med nytteindsatsen er, at de ledige

skal arbejde for deres ydelse. Derudover skal nytte-

indsatsen give de ledige mulighed for at indgå i et

arbejdsfællesskab og samtidig bestå af en række

samfundsnyttige opgaver.

Dette kapitel sætter fokus på, hvordan kommunerne

anvender nytteindsatsen i praksis. Herunder hvilke

målgrupper de visiterer til indsatsen, med hvilke for-

mål indsatsen igangsættes samt deres prioritering

af redskabet i forhold til andre dele af den aktive be-

skæftigelsesindsats.

5.1

Indsatsen bruges som tiltænkt til de mest

ressourcestærke ledige

Nytteindsats er tiltænkt de mest ressourcestærke

ledige. Den primære målgruppe er altså de perso-

ner, som umiddelbart er i stand til at varetage et job

eller påbegynde en uddannelse.

Nytteindsatsens målgrupper

Nytteindsatsen er primært rettet mod:



Jobparate kontanthjælpsmodtagere



Åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere.

Nytteindsatsen kan derudover tilbydes:



Modtagere af arbejdsmarkedsydelse (20 timer

ugentligt)



Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannel-

seshjælpsmodtagere.

(Jf. aftale om en reform af kontanthjælpssystemet, 18. april 2013

samt aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 20. maj 2013)

FIGUR 5.1

Jobcenterrepræsentanternes angivelse af, hvilke målgrupper der visiteres til nytteindsats i deres jobcen-

ter

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere

Modtagere af arbejdsmarkedsydelse

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

10%

16%

14%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

31%

55%

69%

64%

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da det var muligt at vælge flere svar.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

De interviewede kommuner anvender primært nyt-

teindsatsen til de mest ressourcestærke målgrupper

af ledige: Åbenlyst uddannelsesparate uddannel-

seshjælpsmodtagere, jobparate kontanthjælpsmod-

tagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. I de

fleste af de interviewede kommuner tilbydes alle tre

målgrupper nytteindsats, mens en enkelt alene an-

vender nytteindsats til åbenlyst uddannelsesparate

unge

. Begrundelsen er, at kontanthjælpsmodta-

gere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere profite-

rer bedre af andre tilbud.

En af de interviewede kommuner anvender i ganske

få tilfælde nytteindsats til aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere med et opkvalificerende formål.

Årsagen er ifølge de interviewede medarbejdere

derfra, at nytteindsatsen er mere rummelig end an-

dre virksomhedsrettede indsatser og dermed bedre

er i stand til at imødekomme borgernes skånebe-

hov.

Jobcentersurveyen peger ligeledes på, at nytteind-

satsen, som tiltænkt, primært anvendes til de mest

ressourcestærke borgere. Således oplyser cirka 7

ud af 10 (69 pct.) jobcenterrepræsentanter, at de

anvender nytteindsatsen til jobparate kontant-

hjælpsmodtagere og 6 ud af 10 (64 pct.), at de an-

vender redskabet til åbenlyst uddannelsesparate.

Langt færre bruger den til aktivitetsparate uddannel-

ses- eller kontanthjælpsmodtagere (se figur 5.1).

5.2

Målgruppen er i praksis bredere end til-

tænkt

Selvom kommunerne hovedsagligt anvender nytte-

indsats til de målgrupper, som umiddelbart er i

stand til at varetage et ordinært job eller påbegynde

en uddannelse, bliver målgruppen i praksis bredere

end tiltænkt. Således erfarer flere af de arbejdsle-

dere/holdledere, der har den daglige kontakt til bor-

gerne i nytteindsatsen, at en del af de borgere, der

er visiteret til nytteindsats i praksis, har så store

kompetence-, sundhedsmæssige eller sociale ud-

fordringer, at de ikke umiddelbart ville kunne vare-

tage et ordinært job eller gennemføre en uddan-

nelse. En af de interviewede holdledere forklarer:

”Borgerne opfattes som jobparate fra centralt hold,

og de kommer måske fra en ydelse, hvor de betrag-

tes som jobparate, men det er ikke alle, der er det.”

Det skyldes, at borgernes udfordringer kan være

vanskelige at se i løbet af den korte tid, en kontakt-

forløbssamtale varer. En holdleder uddyber såle-

des:

”Det er en fordel, at de bliver set her, de ved, hvad

de skal sige, når de er hos deres beskæftigelses-

rådgiver, men man kan ikke gemme sig i nytteind-

satsen i 13 uger”.

Udfordringerne bliver således først synlige, når bor-

geren begynder i nytteindsatsen, hvor han skal

møde hver dag og udføre nogle arbejdsopgaver. På

denne måde får nytteindsatsen også en afklarende

funktion i forhold til at klarlægge borgerens arbejds-

evne i praksis og identificere eventuelle skånebe-

hov. Flere kommuner påpeger endvidere, at dette

er særligt udtalt, hvad angår arbejdsmarkedsydel-

sesmodtagerne.

Kommunerne fortæller endvidere, at de, på bag-

grund af borgerens deltagelse i indsatsen, i nogle

I to af de otte medvirkende kommuner er nytteindsatsen for de åbenlyst

uddannelsesparate borgere etableret som et kapitel 10 tilbud i stedet for

et kapitel 11 tilbud jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ifølge kom-

munerne er der i praksis ikke nogen forskel mellem deres tilbud og nytte-

indsats jf. kapitel 11 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

tilfælde omvisiterer borgeren fra jobparat til aktivi-

tetsparat eller beder a-kasserne om at revurdere

borgernes rådighed, hvis det drejer sig om en ar-

bejdsmarkedsydelsesmodtager.

5.3

Nogle jobcentre tillægger indsatsen et

bredere formål end tilsigtet

Der er bred enighed blandt de interviewede kommu-

ner om, at hovedformålet med at iværksætte nytte-

indsats er, at borgerne skal arbejde for deres

ydelse. Der er således opbakning til hovedintentio-

nen med ordningen.

Som figur 5.2 illustrerer, underbygges dette af job-

centersurveyen. 77 pct. af de adspurgte jobcenter-

repræsentanter oplyser således, at nytteindsatsen

anvendes med det formål, at borgerne skal arbejde

for deres ydelse. En høj andel på 71 pct. svarer der-

udover, at de anvender nytteindsatsen for, at bor-

gerne skal holde sig i gang.

På trods af nytteindsatsens hovedmål, om at bor-

gerne skal arbejde for deres ydelse, lægger enkelte

af de interviewede jobcentermedarbejdere og -le-

dere også vægt på, at nytteindsatsen skal give me-

ning for den enkelte borger og dennes fremtidspla-

ner. De oplever imidlertid, at det i praksis er vanske-

ligt at leve op til dette ønske. Særligt de steder, hvor

de alene har valgt en projektorganiseringsmodel

med en begrænset opgavevifte, jf. afsnit 3.5.

Jobcentersurveyen viser, at 56 pct. af de adspurgte

jobcenterrepræsentanter i høj eller nogen grad læg-

ger vægt på, at nytteindsatsen sammentænkes med

den lediges fremtidsplaner. 61 pct. lægger i høj eller

nogen grad vægt på, at der skal være et udviklings-

perspektiv indbygget i nytteindsatsen, selvom det

ikke er et krav jf. ordningens bestemmelser. Enkelte

kommuner har fx vedtaget politisk, at nytteindsatsen

skal indeholde et opkvalificerende element

Er baseret på DAMVADs indledende desk research.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

5.4

Nogle kommuner vælger i stedet at priori-

tere virksomhedsrettede tilbud

er førsteprioritet, og når der alligevel etableres nyt-

teindsats, må den ikke stå alene; i særlig grad ikke

til arbejdsmarkedsydelses- og kontanthjælpsmodta-

gere. Disse kommuner arbejder således altid mål-

rettet og intensivt på at hjælpe borgerne i virksom-

hedspraktik eller i job med løntilskud. En sagsbe-

handler beskriver brugen således:

”Der er mange scenarier, hvor vi bruger det, men

Udtræk fra jobindsats.dk viser, at der er forholdsvis

stor variation i anvendelsen af nytteindsats på tværs

af landets kommuner. Nogle kommuner bruger det i

relativt stort omfang, mens andre i mindre grad eller

slet ikke anvender nytteindsats.

Det fremgår af interviewene med jobcenterledere og

medarbejdere, at forskelle i brugen af nytteindsat-

sen kan skyldes, at indsatsen prioriteres forskelligt i

forhold til andre beskæftigelsesindsatser. I nogle

kommuner har man eksempelvis lokalpolitisk vedta-

get, at indsatsen skal tilbydes til alle de målgrupper,

der er omfattet af ordningen. I andre kommuner er

strategien derimod, at den som udgangspunkt ikke

det er aldrig mit første udgangspunkt. Vi er altid der,

hvor vi tænker: Lad os lige prøve nogle andre ting

først”.

Lykkes det ikke, visiteres borgerne til nytteindsats

således, at jobcentret kan aktivere borgerne rettidigt

og dermed overholde deres rettidighedsforpligtigel-

ser, selvom nytteindsats ikke vurderes som den

rette indsats for borgeren. Flere kommuner oplever,

FIGUR 5.2

Hvor enig er du i følgende udsagn om din kommunes brug af nytteindsats?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Vi anvender nytteindsats Vi anvender nytteindsats

Vi kombinerer

Vi lægger vægt på, at Vi lægger stor vægt på,

med det hovedformål, at med det mål, at borgerne nytteindsats med andre nytteindsatsen skal have at nytteindsatsen skal

borgerene skal arbejde

skal holde sig i gang

tilbud/indsatser

et udviklingsperspektiv, give mening i forhold til

for deres ydelse.

selvom det ikke er et krav

borgernes

fremtidsplaner, selvom

det ikke er et krav

I meget høj grad/høj grad

I nogen grad

I mindre grad/slet ikke

17%

28%

21%

33%

37%

19%

37%

34%

28%

33% 35%

77%

71%

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201De enkelte svar summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er udeladt fra figuren.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

at denne problemstilling særligt gør sig gældende i

forhold til arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Ar-

bejdsmarkedsydelsesmodtagere skal aktiveres i et

virksomhedsrettet tilbud i 13 sammenhængende

uger inden for de første 4 uger på arbejdsmarkeds-

ydelse. Kommunerne påpeger, at det kan være van-

skeligt at nå at finde en virksomhedspraktik eller job

med løntilskud inden for de 4 uger.

Nogle af jobcentrene arbejder dog typisk – sidelø-

bende med borgerens deltagelse i nytteindsatsen –

på at finde en virksomhedspraktik eller et job med

løntilskud.

Interview med kommunerne viser, at begrundelsen

for at prioritere de virksomhedsrettede tilbud højere

end nytteindsats er, at de efter jobcenterrepræsen-

tanternes opfattelse bidrager til en større beskæfti-

gelseseffekt. Det skyldes, at borgerne får etableret

en kontakt til det ordinære arbejdsmarked, og at

denne indsats i højere grad understøtter den enkel-

tes beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Indhold i nytteindsats

Kommunerne har en høj grad af autonomi i definiti-

onen af det konkrete opgaveindhold i nytteindsat-

sen. Dog skal de efterleve de lovgivningsmæssige

krav til ordningen (se kapitel 8 om værnsregler for

mere).

Følgende kapitel afdækker det konkrete indhold i

nytteindsatsen på tværs af landets kommuner –

hvor etableres nytteindsats og hvilke opgaver løses

– samt kommunernes erfaringer med at tilrette-

lægge indsatsen. Endvidere inddrages borgernes

oplevelse af indholdet i indsatsen.

De fleste af de adspurgte jobcentermedarbejdere

svarer i jobcentersurveyen, at nytteindsatsen i de-

res kommune består af opgaver inden for vedlige-

hold eller renholdelse af gader, haver, strande, jf.

nedenstående figur 6.1.

FIGUR 6.1

Hvilke opgaver varetager borgere i nytteindsats i din

kommune?

Vedligehold

Klipning og beskæring af

grønne områder

Renholdelse af gader,

parker, haver, strande o.l.

Rengøring

Forefaldende arbejde

Køkken/kantinearbejde

Pleje/pasning

69%

65%

62%

53%

47%

45%

37%

27%

25%

21%

18%

20%

40%

60%

Retningslinjer for nytteindsatsens indhold



Nytteindsatsen skal bestå af samfundsnyttige op-

gaver hos offentlige arbejdsgivere



Indholdet af opgaverne skal ligge ud over det nor-

merede niveau



Arbejdet skal have et indhold, som giver den en-

kelte mulighed for en beskæftigelse, hvor perso-

nen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et

stykke arbejde for sin ydelse.

(Orienteringsskrivelse om Nytteindsats, udarbejdet af STAR,

17. december 2013)

Kontorarbejde

Flyttearbejde

6.1

Indsatsen dækker over meget varierende

arbejdsopgaver

Kørselsopgaver

Malerarbejde

Andet

På tværs af kommunerne varetager borgere i nytte-

indsats mange forskellige opgaver. Både interview

med kommunerne og jobcentersurveyen viser dog

en tendens til, at det især er vedligeholdelse af

udendørs arealer, kommunerne har fundet velegnet

til nytteindsats.

De interviewede medarbejdere nævner, at opga-

verne i relation til udendørsarealerne er veleg-

nende, da de er fysiske og som regel ikke kræver

de store forkundskaber, om end nogle borgere i nyt-

teindsatsen er uvante med udendørs arbejde.

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n = 201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da det var muligt at

vælge flere svar.

Eksempler fra de interviewede kommuner og de

åbne besvarelser fra jobcentersurveyen er nævnt i

nedenstående boks.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Eksempler på nytteindsatsopgaver

Vedligehold:

I en kommune hjælper borgere i nytteindsats med at

vedligeholde shelters, borde/bænke-sæt mv. I en an-

den kommune hjælper de med at vedligeholde kom-

munens bycykler.

Flere kommuner har udsat får på byens grønne områ-

der med det mål, at bekæmpe bjørneklo. En almindelig

nytteindsatsopgave i disse kommuner er at holde op-

syn med, passe og fodre fårene.

Renholdelse af gader, parker, haver, strande o.

lign:

”Havehold” og ”Haveservice” for pensionister er typi-

ske eksempler på nytteindsats. Borgerne slår græs,

klipper hæk mv. om sommeren og rydder sne om vin-

teren.

Rengøring:

I flere kommuner rengøres legetøj, dørhåndtag mv. i

daginstitutioner som en del af nytteindsatsen for blandt

andet at minimere smittefare.

Kørselsopgaver:

Nyttehold hjælper med at tømme dødsboer, når ældre

i kommunen, der ikke har noget familie eller slægt-

ninge, dør.

Forefaldende arbejde:

Nogle kommuner bruger nytteindsatsen i stedet for el-

ler som supplement til frivillige indsatser, fx i forbin-

delse med større event i kommunen. I en kommune

har borgerne hjulpet til i forbindelse med EU-projekter,

hvor der skulle ryddes siv i nærheden af kommunens

moser.

Pasning og pleje:

Eksempler på opgaver inden for pasning og pleje er

ekstra hjælp i børneinstitutioner eller på skoler som læ-

rerassistenter.

FIGUR 6.2

I hvilken grad udfører borgere i nytteindsats direkte

borgerrettede aktiviteter?

30%

25%

20%

15%

10%

I meget I høj grad I nogen

høj grad

grad

I mindre Slet ikke

grad

16%

17%

29%

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: N = 201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er

udeladt fra figuren.

Adspurgt om de overordnede kategorier for indsat-

sen indikerer 37 pct. dog, at borgerne varetager op-

gaver inden for pasning og pleje, som typisk vil være

borgerrettet (jf. figur 6.1). I interviewene er der lige-

ledes eksempler på, at kommunerne opretter nytte-

indsats med opgavevaretagelse i daginstitutioner

og skoler. En jobcenterleder giver her et par eksem-

pler:

”De kan være i børnehaver eller på skoler som pæ-

dagogmedhjælpere eller lærerassistenter. De udfyl-

Interview med kommunerne viser, at størstedelen af

de opgaver som borgerne varetager i nytteindsats

er karakteriseret ved ikke at være direkte borgerret-

tede funktioner. Dette understøttes af jobcentersur-

veyen, hvor blot 21 pct. oplyser, at borgerne i høj

eller meget høj grad udfører direkte borgerrettede

aktiviteter (se figur 6.2). Dette skal ses i sammen-

hæng med, at en række kommuner har vedtaget

principper om, at indsatsen ikke må omhandle bor-

gerrettede opgaver.

der en funktion. De tager ikke et job fra nogle andre,

men de udfylder en reel plads.”

6.2

Nytteindsats etableres stort set kun på

kommunale arbejdspladser

Der kan etableres nytteindsats hos offentlige ar-

bejdsgivere forstået som kommuner, regioner,

statslige institutioner og organisationer, foreninger

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

o.l., hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af of-

fentlige midler

Langt hovedparten af kommunerne har etableret

nytteindsatsen i kommunalt regi. Ganske få har

etableret nytteindsatser i foreninger, regionen eller

staten (jf. figur 6.3).

af mødelokaler, postuddeling, stiller tallerkener op i

kantinen, sørger for nyt papir i kopimaskinen. Alle

afdelinger i jobcentret er blevet bedt om at oprette

et antal pladser.”

Dertil kommer, at flere kommuner har organiseret

nytteindsatsen i projekter (hold), hvilket er lettere at

administrere og styre internt i kommunen.

FIGUR 6.3

Hvor er borgerne i nytteindsats aktiveret?

Kommunen

Regionen

NGO/forening

Staten

20%

40%

60%

80%

100%

97%

I de kommuner, hvor det er lykkes at etablere nytte-

indsatser uden for kommunen, har man gode erfa-

ringer med dette. I nedenstående gives to eksem-

pler herpå.

Eksempler på nytteindsatsen uden for kommunen

En kommune

har indgået et samarbejde med et hos-

pital om en række enkeltpladser. Her varetager de le-

dige i nytteindsats bl.a. en ”floor walker” funktion, der

består i at guide hospitalets patienter hen til den afde-

ling, hvor de skal være. Dette både til glæde for pati-

enterne, som kommer med masser af positive tilken-

degivelser og for virksomheden. Funktionschefen i af-

delingen fortæller endvidere, at nytteindsatsen har

skabt et nyt behov som på sigt kan generere ordinære

arbejdspladser:

”Floor walker’ne har fået kanon stor succes – helt oppe

i direktionen (…) Jeg vil næsten skrive under på, at på

et tidspunkt, så bliver der skabt nogle stillinger som de

her. Hvis vi går til direktionen nu, så siger de nej, det

har vi ikke penge til. Men nu kan vi prøve det af og vise

det. Direktøren for hele biksen har været hernede og

synes, at det er fantastisk.”

I en

anden kommune

har man positive erfaringer

med, at løse opgaver for foreninger. I tæt dialog med

LBR har jobcentret valgt hovedsagligt at placere bor-

gere i nytteindsatsen i frivillige foreninger, fx hos spej-

dere eller lokale kunstforeninger. Det sker ud fra den

betragtning, at det sikrer en lokal udmøntning af nytte-

indsatsen, som ikke fortrænger ordinær arbejdskraft.

Borgerne løser typisk forskellige vedligeholdelsesop-

gaver, fx maling af spejderhytter, til stor tilfredshed hos

hytternes brugere. De arbejdsopgaver vil normalt blive

udført af foreningernes medlemmer på et par årlige ar-

bejdsdage. Dermed vurderer kommunen ikke, at opga-

verne fortrænger ordinær arbejdskraft. Som én af job-

centermedarbejderne udtrykker det:

Kilde: DAMVADs Jobcentersurvey

Note: n = 201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da det var muligt at

vælge flere svar.

De interviewede kommuner nævner, at det bl.a.

skyldes ressourceovervejelser, da det koster færre

ressourcer at oprette pladser internt i kommunen,

frem for at skulle finde regionale eller statslige ar-

bejdspladser.

Samtidig er det lettere internt i kommunen at regu-

lere antallet af pladser, fx ved direkte at pålægge

udvalgte afdelinger at oprette pladser. En ledelses-

repræsentant fra en af de interviewede kommuner

fortæller:

”Vi har også én i nytteindsats her på jobcentret, der

løser forefaldende arbejde – hjælper med klargøring

Orienteringsskrivelse om Nytteindsats, udarbejdet af STAR, 17. decem-

ber 2013.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

”Vi

har valgt at gøre det

[udmøntningen af nytteindsat-

sen, red.]

på en tryg måde, der ikke tager jobbene fra

nogen”.

egnede opgaver – forstået som opgaver, der lever

op til de juridiske krav.

Udfordringerne opstår typisk, når LBR og de lokale

6.3

Kommunerne kan finde egnede opgaver,

men det er ikke uproblematisk

tillidsrepræsentanter skal høres i forbindelse med

oprettelsen af en nytteindsats. Her kan jobcenteret,

LBR og tillidsrepræsentanten have forskelige forstå-

elser af, hvilke opgaver som fortrænger ordinær ar-

bejdskraft eller er konkurrenceforvridende.

Jobcentrene fortæller endvidere, at det ofte kræver

nytænkning og kreativitet at finde opgaver, parterne

kan nå til enighed om. Interviewene peger i denne

forbindelse på, at udfordringerne er meget lokalt be-

stemte og blandt andet handler om, hvor god dialog

der er mellem parterne. Herunder er det centralt

med dialog mellem jobcenteret og LBR samt repræ-

Resultaterne fra jobcentersurveyen viser, at kom-

munerne efter deres egen vurdering er i stand til

finde egnede opgaver til nytteindsatsen. Således

svarer 40 pct., at de i meget høj eller høj grad har

været i stand til at finde egnede opgaver, som lever

op til hensigten med ordningen. 39 pct. svarer i no-

gen grad, mens kun 13 pct. oplever, at det i mindre

grad har været tilfældet.

FIGUR 6.4

I hvilken grad har det været muligt at finde egnede

opgaver, der lever op til hensigten med nytteind-

sats?

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

I meget I høj grad I nogen

høj grad

grad

I mindre Slet ikke

grad

13%

39%

34%

sentanterne fra de faglige organisationer.

6.4

Nytteindsatsen kan tilrettelægges, så den

skaber samfundsnyttig værdi

Nytteindsatsen skal som også tidligere beskrevet

bestå af samfundsnyttige opgaver på en offentlig ar-

bejdsplads. Begrebet ’samfundsnyttige opgaver’ er

ikke defineret i det lovgrundlag, der omgiver nytte-

indsatsen. I denne evaluering har vi valgt at definere

’samfundsnyttige opgaver’ som opgaver der ellers

ikke bliver løst, og som skaber værdi for lokalsam-

fundet.

Kilde: DAMVADs Jobcentersurvey

Note: n = 201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er

udeladt fra figuren.

Af interviewene med kommunerne fremgår det ge-

nerelt, at der bliver lagt et stort arbejde i at sikre, at

nytteindsatsen giver samfundsmæssig værdi. Sam-

tidig kobles dette ofte til borgerens oplevelse af at

være i nytteindsats, som citatet nedenfor illustrerer:

”Det skal give mening for samfundet og for borgerne

Ovennævnte fordelinger siger imidlertid ikke noget

om, hvorvidt det har været muligt for kommunerne

at etablere et tilstrækkeligt antal nytteindsats-

pladser.

Erfaringerne fra de interviewede kommuner er

også, at det ikke altid er helt uproblematisk at finde

i kommunen, men samtidig qua at det gør det, så

kommer det også til at give mening for borgerne,

fordi de kan se, at de udfylder en reel opgave.”

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

dere, at de i meget høj eller høj grad oplever, at nyt-

Langt hen ad vejen indikerer interviewene i kommu-

nerne således, at det er muligt at etablere nytteind-

satser, som ifølge kommunerne har stor samfunds-

nyttig værdi og samtidig lever op til de gældende

regler for nytteindsatsen.

Kommunernes eksempler på opgaver med sam-

fundsnyttig værdi

en kommune

har de bl.a. indgået et samarbejde med

den lokale genbrugsstation. Et samarbejde som kom-

munen selv oplever som meget nytteskabende. Gen-

brugsstationen forærer gamle møbler til kommunen,

borgere i nytteindsats istandsætter, hvorefter møbler-

nes foræres til Blå Kors, som sælger dem og donerer

overskuddet til velgørende formål.

en anden kommune

arbejder borgere i nytteindsats

med vedligeholdelse af grønne områder, fx at fjerne in-

vasive plantearter som japansk pileurt eller at rydde af-

fald i naturområderne. Et arbejde som de har fået po-

sitivt respons på fra bl.a. en nærliggende haveforening:

”Det hjælper meget, at folk i lokalområdet værdsætter

arbejdet. Borgerne har fx ryddet affald ved motorba-

nen. Haveforeningen blev så glade, fordi de lige plud-

selig kunne opholde sig der, og så blev alle borgerne

lige pludselig inviteret på sodavand inde i haveforenin-

gen. ”

en tredje kommune

har man etableret nytteindsat-

sen som et haveprojekt. Her kan byens pensionister få

klippet deres hæk, slået græs og ryddet sne om vinte-

ren af borgere i nytteindsats. En indsats som ifølge

både de interviewede medarbejdere og borgere i nyt-

teindsats ser mening og værdi i. Som en medarbejder

udtrykker det:

”De glæder nogle ældre mennesker.

Pensionisterne må ikke komme med kolde øl på en

varm sommerdag, men de må gerne komme med saf-

tevand og kage. Vi fortæller de unge, at de gerne må

sætte sig ned og snakke med de ældre. Det er andet

end bare at slå en græsplæne.”

De interviewede unge fra samme kommuner oplever

den samme store værdi af deres arbejde. En fortæller

eksempelvis:

”Det beriger, og de ældre er så taknem-

melige”

teindsatsen skaber samfundsnyttig værdi. Lidt

færre, 32 pct., oplever, at dette kun i nogen grad gør

sig gældende.

Selv om relativt mange kommuner svarer, at nytte-

indsatsen kan skabe samfundsnyttig værdi, er der

en mindre gruppe (18 pct.), som angiver, at det kun

i mindre grad gør sig gældende. Kun 3 pct. af de

adspurgte svarer, at det slet ikke er muligt at finde

opgaver, som skaber samfundsmæssig værdi.

FIGUR 6.5

I hvilken grad oplever du, at nytteindsatsen skaber

værdi for samfundet, fordi der løses opgaver, der el-

lers ikke ville blive løst?

35%

30%

25%

20%

15%

10%

I meget I høj

høj grad grad

I nogen I mindre Slet ikke

grad

Ved

ikke

18%

10%

27%

32%

Kilde: DAMVADs Jobcentersurvey

Note: n = 201

Erfaringerne fra interviewene vidner om, at bor-

gerne i nytteindsats har blandede erfaringer med

indholdet i nytteindsatsen. Nogle har haft ganske

positive oplevelser og har fx konkret fået ros af med-

borgere i nærmiljøet. Som en borger udtrykker det:

”Specielt det med at beskære [træer og buske, red.],

der kan man mærke, at det gavner folk. Vi kommer

fx ved en skole, hvor lærerne kommer og siger, at

de er glade for det.”

Andre oplever, at deres opgaver udelukkende opfin-

des til dem og

”nogle gange er lidt meningsløse”.

Også i jobcentersurveyen angiver relativt mange

kommuner, at det har været muligt at finde arbejds-

opgaver, som skaber samfundsnyttig værdi for kom-

munens borgere. Som det fremgår af figur 6.5, an-

giver 36 pct. af de adspurgte jobcentermedarbej-

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Flere af de interviewede borgere oplever, at deres

indsats har en positiv betydning, men hæfter sig

samtidig ved, at de ikke oplever, at nytteindsatsen

kan hjælpe dem videre.

”Det giver meget tilfredsstillelse at være med til at

starte noget op, men det hjælper mig ikke videre.

Sortering af genbrugstøj gavner andre borgere,

men ikke mig…”

Af borgersurveyen fremgår det ligeledes, at bor-

gere, der har deltaget i nytteindsats har forskellige

opfattelser af, hvorvidt de oplever, at de udførte ar-

bejdsopgaver har en positiv betydning.

33 pct. angiver, at de i mindre grad eller slet ikke

oplever, at deres arbejdsopgaver har en positiv be-

tydning (fx for lokalområdet eller borgere). Samtidig

er der ca. 30 pct., der i meget høj grad eller høj grad

oplever dette. En stor gruppe på 29 pct. af de ad-

spurgte tilkendegiver, at de i nogen grad oplever, at

de arbejdsopgaver, de har udført i nytteindsatsen,

har en positiv betydning for lokalsamfundet og/eller

borgere.

FIGUR 6.6

I hvilken grad oplever du, at dine arbejdsopgaver

har en positiv betydning (fx for lokalområdet eller

borgere)?

35%

30%

25%

20%

15%

10%

I meget I høj grad I nogen

høj grad

grad

I mindre Slet ikke

grad

19%

15%

14%

Kilde: DAMVADs borgersurvey

Note: n = 319. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er

udeladt fra figuren.

6.5

Borgerne indgår ikke altid i et arbejdsfæl-

lesskab med fastansatte kolleger

I bemærkningerne til lovgivningen om nytteindsat-

sen fremgår det, at målet med nytteindsats også er,

at borgerne skal opleve at være en del af et arbejds-

fællesskab på arbejdspladserne.

Borgersurveyen viser (jf. figur 6.7), at en betydelig

andel ikke oplever, at de har været en del af et ar-

bejdsfællesskab. Således tilkendegiver 36 pct. af de

adspurgte borgere, at de i meget høj eller høj grad

har oplevet at være en del af et arbejdsfællesskab

med de fastansatte kolleger. Mens 59 pct. blot i no-

gen, mindre grad eller slet ikke har oplevet at være

en del af et arbejdsfællesskab.

FIGUR 6.7

I hvilken grad har du oplevet, at være del af et ar-

bejdsfællesskab med dine fastansatte kolleger?

30%

25%

20%

15%

10%

14%

13%

22%

20%

26%

29%

I meget I høj grad I nogen

høj grad

grad

I mindre Slet ikke

grad

Når det ikke er alle borgere, der har oplevet at være

en del af et arbejdsfællesskab med fastansatte kol-

leger kan det skyldes, at kommunerne anvender

projektorganisering, hvor der ofte er mange borgere

i nytteindsats og få fastansatte, der fungerer som

Kilde: DAMVADs Borgersurvey

Note: n = 319. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er

udeladt fra figuren.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

arbejdsledere, som dog typisk også selv deltager i

arbejdet.

Lidt flere af de adspurgte borgere oplever derimod

et fællesskab med de andre borgere i nytteindsats,

men de er delte i dette spørgsmål. Der er 41 pct.,

som svarer, at de i meget høj eller høj grad har op-

levet et sammenhold med de andre, mens 28 pct. i

mindre grad eller slet ikke har oplevet et sammen-

hold (jf. figur 6.8).

FIGUR 6.8

I hvilken grad har du oplevet, at du fik et godt sam-

menhold med de andre i nytteindsatsen?

30%

25%

20%

15%

10%

I meget I høj grad I nogen

høj grad

grad

I mindre Slet ikke

grad

18%

16%

12%

23%

26%

Kilde: DAMVADs borgersurvey

Note: n = 319

Note: Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er udeladt fra

figuren.

Altså er det langt fra alle borgere, som oplever at

indgå i et arbejdsfællesskab eller oplever et sam-

menhold med andre borgere. De borgere, der ikke

oplever dette, giver udtryk for, at det handler om en

meget stor udskiftning i gruppen af borgere i nytte-

indsats, hvorfor de ikke når at få opbygget et fælles-

skab. Andre oplever som sagt at være en del af et

fællesskab. En borger forklarer:

”Jeg har haft en positiv oplevelse, det har mange af

os oplevet. Vi fik et fællesskab mellem os og mødte

forskellige mennesker.”

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Jobsøgningsfokus og risiko for fastholdelse på offentlig for-

sørgelse

Hvad angår de konkrete jobunderstøttende aktivite-

ter peger jobcentersurveyen på, at der er forskelle i

hvordan, hvor systematisk og hvor intensivt kommu-

nerne arbejder med at understøtte borgernes job-

søgning, under nytteindsatsen. Som det fremgår af

figur 7.1 angiver ca. halvdelen (49 pct.) af de ad-

spurgte repræsentanter fra kommunerne, at de i høj

eller meget høj grad understøtter borgernes fokus

på job og uddannelse under nytteindsatsforløbet. 41

pct. vurderer, at de i nogen eller mindre grad under-

støtter dette. Kun 2 pct. vurderer, at de slet ikke un-

derstøtter jobsøgningen.

FIGUR 7.1

Understøtter I i din kommune borgerens fokus på

uddannelse/jobsøgning, mens de er i nytteindsat-

sen?

40%

35%

30%

25%

22%

19%

15%

34%

En generel risiko ved nytteindsatsen – såvel som

andre aktiveringsindsatser – er, at indsatsen fast-

holder borgerne i ledighed på bekostning af ordi-

nært job eller uddannelse.

Nytteindsats skal derfor på den ene side sikre, at

borgeren udfører et samfundsnyttigt gøremål, som

holder vedkommende i gang indtil han/hun starter i

job eller uddannelse. På den anden side skal kom-

munen have fokus på, at den ledige ikke fastholdes

i nytteindsats på bekostning af ordinært job eller ud-

dannelsesstart.

Det er derfor afgørende, at nytteindsatsen tilrette-

lægges således, at den ledige bevarer fokus på job

eller uddannelse under nytteindsatsforløbet. Dette

kapitel stiller skarpt på, hvordan kommunerne un-

derstøtter borgernes jobsøgningsfokus sideløbende

med deres deltagelse i nytteindsatsen.

7.1

Kommunerne understøtter i varierende

grad de lediges jobsøgning

De interviewede repræsentanter fra kommunerne er

generelt meget opmærksomme på fastholdelsesri-

sikoen. En jobcentermedarbejder fortæller:

”Frygten for at fastholde dem i ledighed er altid en

problematik, man skal have med indover. Nogle kan

måske blive for glade for at blive i nytteindsatsen.”

20%

15%

10%

I meget I høj grad I nogen I mindre Slet ikke

høj grad

grad

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201, Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er ude-

ladt fra figuren.

Interview med jobcentermedarbejdere, nyttejobko-

Interviewene viser, at kommunerne dels arbejder på

at forebygge fastholdelsesrisikoen gennem kon-

krete aktiviteter dels ved fra starten at gøre det klart

og italesætte at borgerne skal videre. En holdleder

for nytteindsatsen forklarer eksempelvis således:

”Vi siger til borgerne ’Vi vil gøre det bedste for, at du

har det godt, mens du er her, men det er midlertidigt,

så vi skal tænke videre – hvad er din plan, og hvilke

tanker har du gjort dig om uddannelse?”

ordinatorer, arbejdsledere og lignende viser, at

jobunderstøttelsen nogle steder primært sker gen-

nem uformelle samtaler med de ledige. Dialogen er

ganske uformel og tages ofte ad hoc af de holdle-

dere og arbejdsgivere, der har den daglige kontakt

med borgerne. Det sker typisk, når der byder sig

nogle relevante situationer, som fx når de sidder i

bilen med en lille gruppe af de ledige på vej ud til en

opgave eller har de ledige på tomandshånd. Dette

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

er en oplagt mulighed for at tale med dem om job-

muligheder og -åbninger. En beskriver således:

”Jeg spørger dem altid, hvad de har søgt. Det ligger

ligesom i det, at de er her. Hvis vi er på vej ud til

noget i bilen, så spørger jeg også, hvad er din plan

så. Vi sidder og sludrer lidt om det. De ved godt, at

det ikke er her, de skal være.”

Jobcentersurveyen støtter dette udsagn. Til spørgs-

målet om, hvordan kommunerne understøtter job og

uddannelsesfokus, svarer langt størstedelen af de

adspurgte repræsentanter fra kommunerne (75

pct.) netop, at det foregår via en løbende dialog med

de ledige. Endvidere angiver 59 pct., at de gør det

ved at give borgerne fri til jobsøgning, når de efter-

spørger det, mens 50 pct. formidler konkrete jobåb-

ninger (se figur 7.2).

Som beskrevet ovenfor sikrer kommunerne primært

borgernes jobsøgning via løbende dialog og samta-

ler med de ledige, hvor de taler jobmuligheder og

”prikker til dem og siger, at de skal huske at søge

job”

som en af de interviewede beskriver det. I ne-

denstående opridses andre eksempler på kommu-

nernes indsats for at sikre, at borgerne søger job

under nytteindsatsforløbet.

Tre eksempler på andre jobunderstøttende aktivi-

teter

en kommune

har holdlederne i nytteindsatsen instal-

leret jobsøgningsapp’s som fx Jobindex.dk på deres

mobiltelefoner. De fortæller, at de her løbende holder

sig opdateret på om der job, der matcher de ledige i

nytteindsatsen. Konkret foregår jobformidlingen ved, at

de hver morgen præsenterer jobopslagene for de le-

dige.

I en

anden kommune

har de opsat infoskærme i de

lokaler, hvor nytteindsatsen har til huse, hvorpå de ori-

enterer om nye jobåbninger, og de har stillet compu-

tere til rådighed til jobsøgningen som de ledige kan be-

nytte efter behov.

en tredje kommune

giver de også de ledige konkret

hjælp og sparring på jobansøgninger og jobsamtaler.

Nyttejobkoordinatoren herfra fortæller:

”Jeg har hjulpet

en med en ansøgning i dag. Hvis de bliver ved med at

gå til samtale, tager vi en snak og kigger på ansøgnin-

ger. Mange har ikke prøvet det før”.

Denne støtte fore-

går alene efter behov.

7.2

Jobsøgningskurser parallelt med nytte-

indsats kan øge borgernes jobmulighe-

der

Kommunernes erfaringer vidner om, at en række

borgere ikke ved, hvordan de skal skrive en ansøg-

ning eller udforme deres CV. Flere af de interview-

ede jobcentermedarbejdere vurderer derfor, at obli-

gatoriske jobsøgningskurser forud for eller parallelt

med borgernes deltagelse i nytteindsats vil øge bor-

gernes mulighed for at komme i job. Dette både i

forhold til åbenlyst uddannelsesparate, kontant-

hjælpsmodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmod-

tagere.

En sagsbehandler udtrykker behovet således:

”Jeg ved godt, at der har været så meget snak om

pipfuglekurser osv., men der er også nogen, som

har brug for at komme ind nogle gange om året og

få et boost i forhold til deres jobsøgning. Det er trods

alt deres jobsøgning, der skal bringe dem ud på ar-

bejdsmarkedet (..) Vi kan give dem kompetencer og

erhvervserfaring, men hvis det andet (ansøg-

ning/CV red.) ikke fungerer, så kommer de ikke til

jobsamtale.”

Enkelte af de interviewede kommuner har etableret

frivillige jobsøgningscaféer, men erfaringen er, at for

få borgere benytter sig af muligheden. Det er såle-

des afgørende, at jobsøgningskurser gøres obliga-

toriske.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

En af de interviewede kommuner har tidligere haft

obligatoriske jobsøgningskurser af 14 dages varig-

hed målrettet de åbenlyst uddannelsesparate umid-

delbart før de startede op i nytteindsatsen. Erfarin-

gerne med dette er positive. Kommunen oplever

endvidere, at mange borgere kommer i job allerede

før, de når at starte op i nytteindsatsen. Lederen for

ungeindsatsen fortæller her:

”Vi har opereret med en anden opfattelse af de unge

som godt nok kan have en færdig uddannelsesplan

og være klar til studiestart, men de unge har efter

vores opfattelse ikke netværk, jobsøgningserfaring

og erfaring med CV. De har i det hele taget brug for

hjælp til at søge. Vi har vurderet, at der er ren effekt

i at give de unge nogle redskaber”.

Dette tilbud har den pågældende kommune imidler-

tid valgt at fjerne pr. 1. januar 2015 således, at de

unge nu starter direkte op i nytteindsatsen. Begrun-

delsen er, at den politiske forståelse i kommunen er,

at de åbenlyst uddannelsesparate borgere ikke har

brug for en indsats fra jobcentret ud over nytteind-

sats.

7.3

Potentiel fare for at uddannelsesplanen

skrider

Der er bred enighed om, at nytteindsats kan være

et godt redskab til de unge, men på trods af dette

peger flere af de interviewede repræsentanter fra

kommunerne på, at der også kan være en potentiel

problemstilling i forhold til at anvende nytteindsat-

sen til de åbenlyst uddannelsesparate borgere. Det

skyldes, at der er risiko for, at den unges uddannel-

sesplan ikke føres ud i livet. Der er således, ifølge

de interviewede kommuner, en potentiel fare for, at

nytteindsatsen flytter fokus væk fra hovedmålsæt-

ningen om, at den unge får en uddannelse. En af de

interviewede jobcentermedarbejdere fortæller end-

videre:

FIGUR 7.2

Hvordan understøtter I i kommunen borgernes jobsøgning?

Vi taler løbende med borgerne om deres fremtidige

jobønsker

Vi giver borgerne tid til søge job, hvis de beder om det

Vi videreformidler konkrete jobåbninger og jobopslag

Vi har virksomhedskonsulenter tilknyttet borgere i

nytteindsats

Vi stiller infoskærme eller computere til rådighed for

jobsøgning

Ved at afsætte faste dage til jobsøgning

På anden vis

10%

17%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

41%

36%

50%

59%

75%

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da det var muligt, at vælge flere svar.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

”Nytteindsatsen kan have den effekt at uddannel-

sesplanen skrider. Uddannelsesfokus træder i bag-

grunden, fordi der er så meget fokus på jobsøg-

ning.”

De unge er forpligtiget til at søge job, mens de er i

nytteindsatsen helt frem til, at de påbegynder deres

uddannelse. Jobcenterrepræsentanter giver udtryk

for, at det er vigtigt at være opmærksom på, at nyt-

teindsatsen ikke medvirker til at afspore de unges

uddannelsesplan, fordi de fx finder et tilfældigt mid-

lertidigt job. En medarbejder fortæller:

”Hvis der fx er en, der ved, at hun 18 uger fremme

skal starte på pædagogseminariet, så siger vi til

dem, at hvis du kan gå ud at få et job, hvor du kan

få ligeså meget, som at være her, så gør det. Men

vi skal jo samtidig ikke forvirre deres plan om at

starte på pædagogseminariet, for så gør vi dem en

bjørnetjeneste (…) De andre, som ikke ved, hvad de

skal og egentlig gerne bare vil have et job, dem

presser vi på.”

7.4

Størstedelen af borgerne søger job i

samme omfang som før

De interviewede borgere fortæller stort set alle, at

de søger job, mens de er i nytteindsats. De fleste

fortæller, at nytteindsatsen ikke har påvirket deres

jobsøgning nævneværdigt, mens enkelte angiver, at

de søger i mindre grad, end før de startede i nytte-

indsats.

Dette afspejles ligeledes i jobcentersurveyen. Her

angiver mere end 92 pct. af de adspurgte borgere

samlet set, at de søgte job samtidig med, at de var

i nytteindsatsen.

For hovedpartens vedkommende har nytteindsat-

sen ikke påvirket deres jobsøgning negativt, idet 75

pct. oplyser, at de søgte job i samme omfang som

før, de startede i nytteindsatsen eller mere. 21 pct.

har søgt job i mindre omfang end før eller slet ikke.

Adspurgt om årsagen til den mindre eller mang-

lende jobsøgning angiver 57 pct. af borgerne, at den

primære årsag var manglende overskud, når de

kom hjem fra nytteindsatsen. Dernæst angiver 19

pct. manglende tid. 6 pct. manglede hjælp fra job-

centret.

En af de interviewede borgere beskriver denne pro-

blematik således:

”Jeg har fået at vide, at jeg ikke søger nok job. Jeg

synes, at det er svært at finde tid til jobsøgning, fordi

jeg også har en familie”.

FIGUR 7.3

Søgte du job, mens du var i nytteindsats (alle bor-

gere)?

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

71%

17%

Ja, jeg

Ja, men

søgte i

søgte mere

søgte

samme

aktivt end

mindre

omfang som tidligere

aktivt end

før

tidligere

Nej, jeg

søgte ikke

job

Kilde: DAMVADs borgersurvey

Note: n=319. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er ude-

ladt fra figuren.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

7.5

Nytteindsatsen påvirker uddannelses-

hjælpsmodtagernes jobsøgning mest

En relativt høj andel af uddannelseshjælpsmodta-

gerne angiver, at de søger mere aktivt end før eller

mindre aktivt end før de startede i nytteindsatsen.

Sammenlignes jobsøgningen på tværs af målgrup-

per fremgår det (jf. figur 7.4), at uddannelseshjælps-

modtagernes jobsøgning påvirkes mest af nytteind-

satsen. Sammenlignet med kontanthjælpsmodta-

gere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagerne, er der

væsentligt færre, der angiver, at de søger i samme

omfang som før. Hhv. 81 pct. og 61 pct. af arbejds-

markedsydelsesmodtagerne og kontanthjælpsmod-

tagere har søgt job i samme omfang som før, mens

dette alene gør sig gældende for 35 pct. af uddan-

nelseshjælpsmodtagerne.

Interview med borgerne tyder endvidere på, at den

mindre aktive jobsøgning

hænger sammen med, at

en gruppe af de åbenlyst uddannelsesparate bor-

gere på forhånd ved, at de skal være i nytteindsat-

sen for en meget begrænset periode, før de starter

Den

mere aktive jobsøgning

skal ses i sammen-

hæng med de effekter kommunerne sporer af nytte-

indsatsen hos målgruppen af åbenlyst uddannel-

sesparate (se også kapitel 8). Flere kommuner for-

tæller, at udsigten til at deltage i nytteindsatsen sær-

lig har en motiverende effekt på unge, som hermed

gør en ekstra indsats for at finde et job.

FIGUR 7.4

Søgte du job, mens du var i nytteindsats (opdelt på målgrupper)?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ja, jeg søgte i samme

omfang som før

Ja, jeg søgte mere aktivt end Ja, men søgte mindre aktivt

tidligere

end tidligere

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Nej, jeg søgte ikke job

14%

35%

30%

21%

61%

81%

Arbejdsmarkedsydelse

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=319. Søjlerne for hver ydelsesgruppe summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er udeladt fra figuren.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

uddannelse eller andre aktiviteter. En af de inter-

viewede unge fortæller eksempelvis:

”Jeg starter den 2. februar i hæren. Indtil d. 9. okt.

søgte jeg job, men nu hvor jeg er her, gør jeg det

ikke længere”.

7.6

Kommunerne oplever ikke fastholdelses-

problematikken i praksis

Som beskrevet i de foregående afsnit understøtter

kommunerne på forskellig vis borgernes jobsøgning

undervejs, og nytteindsatsen har i følge borgersur-

veyen heller ikke en negativ indvirkning på den lø-

bende jobsøgning, idet langt de fleste søger job i

samme omfang som før.

De interviewede kommuner oplever i praksis heller

ikke fastholdelsesproblematikken som udtalt, men

flere fortæller, at risikoen er der. De vurderer endvi-

dere, at risikoen er størst, i forhold til kontanthjælps-

modtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere

med langvarig ledighed bag sig. En jobcentermed-

arbejder fortæller her:

”Den største bekymring er, at det bliver fasthol-

dende. Er det den rette indsats for arbejdsmarkeds-

ydelsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der

har lang tids ledighed bag sig. Det er godt at yde for

sin ydelse, hvis man ”bare” mangler jobbet. Men

hvis man har været ledig for længe, så er det ikke

godt”.

Trods dette vurderer hovedparten af de adspurgte

jobcenterrepræsentanter ikke, at nytteindsatsen i

påfaldende grad er med til at forlænge borgernes

ledighedsperiode. Som illustreret i figur 7.5 svarer

63 pct., at nytteindsatsen slet ikke eller kun i mindre

grad forlænger ledighedsperioden.

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er ude-

ladt fra figuren.

FIGUR 7.5

I hvilken grad vurderer du, at nytteindsatsen forlæn-

ger borgernes ledighedsperiode?

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

I meget

høj grad

I høj

grad

I nogen I mindre Slet ikke

grad

13%

28%

35%

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Værnsregler i praksis

Nytteindsatsordningen er omfattet af en række

værnsregler, der har til formål at hindre, at nytteind-

satsen fortrænger ordinære job og virker konkurren-

ceforvridende. Dette afsnit belyser, hvordan værns-

reglerne udmøntes i praksis.

8.1

Kommunerne har generelt et godt samar-

bejde med LBR om nytteindsatsen

Interviewene i kommunerne vidner om et pragma-

tisk og konstruktivt samarbejde mellem jobcentrene

og LBR i de fleste kommuner. De interviewede job-

centre og LBR-repræsentanter giver udtryk for, at

der er en fælles forståelse for vigtigheden af at for-

hindre fortrængning og konkurrenceforvridning,

men samtidig en respekt for hinandens dagsordner.

En LBR-repræsentant uddyber:

”Vi har haft et godt samarbejde med jobcentret. På

en skala fra 1-10, så 9 med pil opad. Jeg har været

glad for dialogen. Vi kan have forskellige mål, men

når til enighed om nogle ting.”

En anden LBR-repræsentant udtrykker på lignende

vis:

”Lav et samarbejde baseret på pragmatik. Nyttejob-

bene skal ikke skubbe ordinære job væk, men sam-

tidigt skal man jo finde nogle opgaver. Snak med

hinanden.”

Størstedelen af de interviewede LBR-medlemmer

lægger dog ikke skjul på deres betænkeligheder i

forhold til nytteindsatsordningen samt at de i bund

og grund langt hellere ser, at de ledige bliver opkva-

lificeret. Trods det afspejler interviewene en villig-

hed til at løse opgaven med at etablere nytteindsats

i fællesskab, og der er ikke eksempler på, at LBR

direkte har spændt ben for etableringen.

I interviewene pointeres det samtidig flere steder, at

jobcentret på forhånd anerkendte vigtigheden af en

Værnsreglerne indebærer, at:



Rimelighedskravet skal

Der kan dog

søges dispensation fra rimelighedskravet hos det

Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)

Kommunens strategi vedrørende nytteindsatsen

drøftes hvert år med LBR

Nytteindsatsen må ikke være konkurrenceforvri-

dende

En ydelse, som er en del af kommunernes ser-

viceniveau efter servicelovens § 83, kan ikke sam-

tidig udføres som nytteindsats uden for reglerne

om hjælp i servicelovens § 83

Tillidsrepræsentant eller medarbejderrepræsen-

tant, (hvis der ikke er en tillidsrepræsentant), ind-

drages i drøftelse på arbejdspladsen angående

nytteindsats.

opfyldes



(Bemærkninger til L223: Forslag til lov om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styrin-

gen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre

love)

Det er kommunernes ansvar at administrere nytte-

indsatsordningen og sikre, at indsatsen opfylder de

lovgivningsmæssige retningslinjer, men dette skal

ske i samarbejde med det Lokale Beskæftigelses-

råd

(LBR). LBR er blevet tildelt en central rolle i

forbindelse med etableringen af nytteindsatsen i

kommunerne og særligt håndhævelse af værnsreg-

lerne. LBR har for det første fået kompetence til at

dispensere fra rimelighedskravet, såfremt kommu-

nerne ansøger herom. For det andet skal kommu-

nens nytteindsatsstrategi årligt drøftes med LBR.

Forholdet mellem borgere i aktivering i virksomheden og ordinært an-

satte. Grænsen for virksomheder med mellem 0 og 50 ansatte er en bor-

ger til fem ordinært ansatte. Grænsen for arbejdspladser med over 50 an-

satte er en borger til 10 ordinært ansatte. Forholdstallet måles i antal per-

soner (jf. Bekendtgørelse nr. 1645 af 27/12/2013, § 79).

Kapitel 16 vedr. Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamen-

ter.

Per 1. januar 2015 overgik opgaven til De Regionale Arbejdsmarkeds-

råd.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

god dialog med LBR og allerede fra starten at invol-

vere dem i arbejdet med nytteindsats. En respon-

dent påpeger, at

”LBR har deres dagsorden”,

mens

en medarbejder i en anden kommune uddyber:

”Vi vidste, at vi ville blive slået bag af dansen, hvis

vi ikke fra begyndelsen holdt LBR løbende oriente-

ret - også ud over, hvad der står i lovgivningen. Vo-

res vurdering var, at hvis vi ikke tog dem med [på

råd], så ville vi opleve endnu mere modstand.”

Det typiske billede er da også, at LBR er blevet ind-

draget allerede i forbindelse med etableringen af

nytteindsatsen og særligt i de overvejelser og drøf-

telser, kommunerne har haft i forhold til fastsættel-

sen af, hvilke konkrete arbejdsopgaver nytteindsat-

sen skal omfatte.

Repræsentanter fra LBR påpeger ligeledes, at de

har været meget bevidste om at komme ind over

etableringen af nytteindsatsen så hurtigt som mu-

ligt, primært med det formål at undgå fortrængning.

Medlemmer fra LBR forklarer:

”Tanken var, at hvis vi ligesom greb chancen, så

kunne vi have hånd i hanke med nytteaktiveringen

og de opgaver, der bliver løst, så vi ikke går ordinært

arbejde i bedene”.

”Vi synes ikke, at det [etableringen af nytteindsats]

var morsomt i starten. Men vi valgte at tage indfly-

delsen – og være med til at gøre det tåleligt. ”

Jobcentersurveyen understøtter resultaterne fra in-

terviewene, som det fremgår af nedenstående figur

8.1. Medarbejderne i jobcentrene oplever generelt,

at de har et godt samarbejde med LBR, også om-

kring nytteindsatsen. Således svarer mere end 6 ud

af 10 adspurgte jobcenterledere, at de i høj eller me-

get høj grad har haft et godt samarbejde med LBR

og tilsvarende en god dialog omkring nytteindsat-

sen.

FIGUR 8.1

Jobcenterrepræsentanternes vurdering af LBR-

samarbejdet

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

42%

19%

20%

17%

12%

13%

26%

44%

Der har været god dialog omkring nytteindsatsen ml.

jobcentret og LBR

Fortrængning af arbejdspladser fyldte meget i

dialogen med LBR

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n = 86, spørgsmålet er kun stillet til ledelsesrepræsentanter. Figuren

summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er udeladt fra figuren.

Som nævnt er LBR således typisk blevet inddraget

allerede i forbindelse med kommunernes etablering

af nytteindsats. Jobcentersurveyen peger derud-

over på, at kommunerne lever op til deres forplig-

telse til, at drøfte nytteindsatsstrategien årligt med

LBR. Således angiver 96 pct. af de adspurgte job-

centerledere, at det var tilfældet i 2014 (de reste-

rende 4 pct. angiver ”ved ikke”).

8.2

Stor opmærksomhed på fortrængning og

værdighed i opgaveløsningen

Både LBR-medlemmer og jobcenterrepræsentanter

i kommunerne oplyser, at LBR har stort fokus på for-

trængningsproblematikken.

Interviewene

tyder

samtidig på en opmærksomhed på problematikken

fra alle aktørgrupper, såvel jobcentermedarbejdere,

tillids- og medarbejderrepræsentanter og LBR.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Interview med repræsentanter fra både jobcentre og

LBR vidner om, at der i kommunerne typisk har væ-

ret en dialog om, hvilke arbejdsopgaver der kvalifi-

cerer sig til nytteindsats-opgaver. I flere af de inter-

viewede kommuner har LBR også valgt at afvise ar-

bejdsopgaver foreslået af jobcentret med den be-

grundelse, at varetagelsen af disse opgaver for-

trænger ordinære job.

Der er imidlertid forskelle i, hvilke opgaver der vur-

deres som egnede til nytteindsats fra kommune til

kommune. Hvad der i én kommune accepteres som

en opgave egnet til nytteindsats accepteres eksem-

pelvis ikke i en anden kommune. Dette kan hænge

sammen med, at vurderingen er betinget af lokale

forhold. Herunder kommunens generelle serviceni-

veau samt kommunen, LBR og tillidsrepræsentan-

ternes vurdering af, hvilke opgaver der ligger ud

over det normerede niveau for opgaveløsningen i

kommunen.

I en af de interviewede kommuner må nytteindsat-

sen eksempelvis ikke omfatte opgaver, der på noget

tidspunkt er blevet løst af kommunen. I andre kom-

muner foretages vurderingen med udgangspunkt i

de opgaver, der på nuværende tidspunkt indgår i

kommunens opgaveportefølje.

Opgaverne vurderes i den lokale kontekst

I en kommune har LBR valgt at afvise rengøring af le-

getøj i daginstitutionerne under henvisning til, at dette

er en kommunal driftsopgave.

I en anden kommune er rengøring af legetøj i daginsti-

tutionerne derimod en af de hovedopgaver, der udfø-

res i nytteindsatsen. Her er det vurderet, at rengøring

af legetøj ligger ud over det generelle serviceniveau i

kommunen.

Et andet eksempel på en opgave, der fortolkes forskel-

ligt er bekæmpelse af den invasive art Japansk Pileurt.

Mens udryddelse af pileurt er en central opgave i nyt-

teindsatsen i en kommune kan denne opgave ikke om-

fattes af nytteindsatsen i en anden kommune. En med-

arbejder herfra forklarer:

”Vi bekæmper invasive arter, men fordi vi selv bekæm-

per bjørneklo og japansk pileurt, så kan vi ikke gøre det

i nytteindsatsen”

Som tidligere nævnt har der ifølge de interviewede

kommuner generelt været en god dialog parterne i

mellem – også om fortrængningsproblematikken.

Blandt jobcentrenes ledelsesrepræsentanter er der

imidlertid stor variation i vurderingen af, hvorvidt for-

trængning har været dominerende i dialogen med

LBR. Som det fremgår af figur 8.2, angiver 29 pct.

af jobcentrenes ledelsesrepræsentanter, at for-

trængningsproblematikken i høj eller meget høj

grad fyldte i dialogen med LBR, mens 18 pct. vur-

derer, at det i mindre grad eller slet ikke var tilfældet.

Det skal bemærkes, at 36 pct. har angivet ”ved ikke”

til spørgsmålet.

FIGUR 8.2

I hvilken grad fyldte fortrængning af arbejdspladser

i dialogen med LBR

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

I meget I høj I nogen I mindre Slet

høj grad grad

grad

ikke

Ved

ikke

20%

17%

13%

36%

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n =86, spørgsmålet er kun stillet til ledelsesrepræsentanter.

Interviewene peger samlet set på, at den store op-

mærksomhed på fortrængning fra alle sider har be-

tydet, at der, ifølge informanterne, reelt i meget be-

grænset omfang sker decideret fortrængning af or-

dinære job. Generelt vidner interviewene om, at

man – på tværs af de involverede aktører – har gjort

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

meget for at sikre, at de opgaver, der løses i nytte-

indsatsen, ligger ud over det generelle serviceni-

veau i kommunen.

borgerne løser i nytteindsatsen, skal være værdige.

En LBR-repræsentant forklarer således:

”Det var væsentligt for LBR, at det var et værdigt

Selvom de interviewede kommuner såvel som re-

præsentanter fra LBR er enige i, at nytteindsatsen

potentielt kan udgøre en risiko for fortrængning af

ordinære job, fremgår det også af jobcentersur-

veyen, at kommunerne overordnet set ikke vurde-

rer, at nytteindsatsen fortrænger ordinære job i

praksis. Alene 5 pct. af de adspurgte jobcentermed-

arbejdere og - ledere svarer således, at nytteindsat-

sen efter deres opfattelse i meget høj eller høj grad

fortrænger ordinære job, som det fremgår af figur

8.3 nedenfor.

FIGUR 8.3

I hvilken grad oplever du, at nytteindsatsen fortræn-

ger ordinært job?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

I meget

høj grad

I høj

grad

I nogen I mindre Slet ikke

grad

12%

25%

50%

arbejde – at nyttejobberne blev mødt med en or-

dentlig tilgang og blev behandlet med respekt. Jeg

synes i princippet, at hundelortefjernelse og renhol-

delse af gader og stræder er fint, men det er et pro-

blem, hvis det kun er nyttejobbere, der sættes til

det”.

En anden LBR-repræsentant fortæller:

”Vi har haft en åben og fordomsfri debat. Vi blev

enige om, at de [ledige i nytteindsats] også var men-

nesker. Fjerne tyggegummi fra gågaden osv. skulle

man ikke. Der skulle være noget værdighed i opga-

verne”.

Det fremgår således, at

”Værdighed og fortræng-

ning har været kodeordene”

i flere kommuner, som

en af de interviewede jobcenterrepræsentanter ud-

trykker det.

8.3

Mere fokus på fortrængning end på kon-

kurrenceforvridning

Interview med kommunerne tyder på, at der i drøf-

telserne om nytteindsats typisk ikke eksplicit skel-

nes mellem fortrængning (af offentlige arbejdsplad-

ser) og konkurrenceforvridning (i forhold til kommer-

cielle, private virksomheder)

. Fortrængningspro-

blematikken anskues således bredt. Dvs. at den for-

stås som fortrængning af arbejdspladser generelt.

Kilde: DAMVADs Jobcentersurvey

Note: n = 201

Note: Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er udeladt fra

figuren.

Interview med LBR-repræsentanterne viser samti-

dig, at LBR ud over fortrængningsproblematikken

også lægger meget stor vægt på, at de opgaver,

Det samme gælder i øvrigt hos DA, der i et temapapir fra december

2013 skriver:

Kommunen skal sikre, at der ikke er konkurrenceforvridning

ved tilrettelæggelse af nytteindsats. Det betyder, at kommunen ikke skal

lade opgaver indgå i nytteindsats, som kommunen tidligere selv udførte.

Opgaver, som private leverandører kan løse for kommunen, skal ligeledes

ikke indgå i nytteindsats.

Kilde: http://www.lbr-rbr.da.dk/lbr/da_mener/te-

mapapirer/temapapirer/Hovedsta-

den%20og%20Sj%C3%A6lland%202013%20Rimeligheds-

krav%20og%20nytteindsats%20Temapapir.pdf

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Mens fortrængningsproblematikken i højere grad er

et tema, der fylder i det daglige arbejde med nytte-

indsatsen i landets kommuner, betyder det ikke, at

kommunerne ikke er opmærksomme på værnsreg-

len vedrørende konkurrenceforvridning. Det frem-

går også af både desk research og de gennemførte

interview, at flere eksplicit forholder sig til denne

værnsregel.

I nedenstående skitseres et par eksempler på, hvor-

dan kommunerne særskilt forholder sig til konkur-

renceforvridning.

Eksempler på hvordan kommunerne forholder sig

til konkurrenceforvridning

en af de interviewede kommuner

løser de ledige

primært opgaver for frivillige foreninger som fx maler-

arbejde. Her er det kommunens klare vurdering, at al-

ternativet til nytteindsatsen vil være foreningernes fri-

villige og

ikke

professionelle malere, fordi foreningerne

ikke har råd til dette. I dette konkrete tilfælde erstatter

nytteindsatsen således i et vist omfang de frivillige

kræfter, men vurderingen er, at den ikke er konkurren-

ceforvridende i forhold til professionelle malerfirmaer.

En repræsentant fra kommunen slår her fast:

”Nej, hvis der skulle males, ville det være dem, der er

tilknyttet de frivillige, for de har ikke råd til et maler-

firma. Så det har lange udsigter”.

en anden kommune

omfatter nytteindsatsen have-

service for pensionister. For at hindre, at nytteindsat-

sen er konkurrenceforvridende i forhold til private gart-

nerfirmaer har de her vedtaget, at haveservice alene

må omfatte hækklipning, snerydning og græsslåning,

men de må fx ikke passe bede og luge ukrudt, da dette

anses som konkurrenceforvridende. Det er ydermere

alene pensionister, der i forvejen modtager hjælp efter

Serviceloven, der kan deltage i haveserviceordningen.

En medarbejder forklarer det således:

” Det er en be-

slutning, der er truffet i regeringen, hvis vi går ind og

indsnævrer målgruppen, så er det ok, at vi løser opga-

verne, men vi må ikke tilbyde det til andre”.

Vurderin-

gen er, at de pensionister, der i forvejen modtager

hjælp ikke vil have mulighed for at ansætte private fir-

maer. Alternativet til havehjælp i regi af nytteindsatsen

er, at pensionisterne ikke vil få ordnet haven eller vil

være nødsaget til i højere grad at trække på familie-

medlemmer.

I en tredje kommune omfatter nytteindsatsen bl.a. vin-

duespudsning på arbejdsmarkedscentret. Til spørgs-

målet om, hvorvidt denne opgave er konkurrenceforvri-

dende, svarer lederen:

”Vi gør mere ud af det, end vi

ellers ville have gjort, men vi ville aldrig hyre en vindu-

espudser”.

8.4

LBR dispenserer i forskellig grad fra ri-

melighedskravet

Etableringen af nytteindsatshold vil ofte forudsætte,

at LBR dispenserer fra rimelighedskravet, idet der

ansættes en større gruppe af borgere på samme ar-

bejdssted.

Erfaringerne med LBR’s villighed til at give dispen-

sationer er blandede i kommunerne. Der synes at

være en vis opmærksomhed på, hvad man forven-

ter, at LBR vil godkende før ansøgningen sendes af

sted, hvilket også er definerende for udfaldet af an-

søgningen om dispensation. Som en jobcenterleder

udtrykker det:

”LBR har godkendt vores ansøgning. Men vi har

også fremført den ansøgning, vi vidste, vi kunne få

igennem. Området er stærkt reguleret.”

Interview med jobcenterrepræsentanter viser, at ud-

fordringen med den manglende dispensation i nogle

kommuner løses ved at ændre afgrænsningen af

den arbejdsplads/virksomhed, hvorpå nytteindsat-

sen etableres, således at denne omfatter flere an-

satte. Andre etablerer nytteindsatsen som et vejled-

nings- og opkvalificeringstilbud (i henhold til Lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 10), der ikke er

omfattet af forholdstalsreglerne.

Kommunernes håndtering af manglende dispensa-

tioner

Forholdstallet er baseret på virksomhedens p-num-

mer, men såfremt der er enighed mellem arbejdsgive-

ren og de ansatte, kan der ske en anden afgrænsning.

I en af de interviewede kommuner har man i et samar-

bejde med tillidsrepræsentanterne valgt at slå Uddan-

nelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen sammen under

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

det samme p-nummer. I en anden kommune har man

valgt at betragte hele kommunen som en arbejdsplads

med et p-nummer, hvilket overflødiggør en dispensa-

tion fra rimelighedskravet.

Interviewene viser derudover, at udfordringen med de

manglende dispensationer løses ved at etablere nytte-

indsatsen eller dele af denne som et kapitel 10-tilbud

I en af de interviewede kommuner er der givet dispen-

sation til 30 pladser, men målgruppen er væsentligt

større, hvorfor de har valgt at etablere et lignende nyt-

teaktiveringstilbud som et vejlednings- og opkvalifice-

ringstilbud med fuldstændig det samme indhold og på

den samme arbejdsplads til de åbenlyst uddannelses-

parate. Herved er kommunen ikke afhængig af dispen-

sation fra rimelighedskravet.

surveyen blev gennemført og mange af De Regionale Arbejdsmarkeds-

råd endnu ikke havde haft et konstituerende møde.

Interview med kommunerne tyder på, at der typisk

kun ansøges om dispensationer, når der er tale om

en større gruppe eller et projekt frem for oprettelse

af enkeltpladser. Når omkring 1/3 af kommunerne

ikke har søgt om dispensation hos LBR, kan det her-

med hænge sammen med, at de ofte etablerer nyt-

teindsatsen som enkeltpladser eller har tilrettelagt

indsatsen som et kap. 10 tilbud.

Der er delte meninger om, hvorvidt manglende di-

spensationer er en hindring i forhold til at oprette

flere nytteindsatser i kommunen, som det fremgår

af nedenstående figur 8.5. Således erklærer cirka

en fjerdedel sig i meget høj, høj eller nogen grad

enige i, at de kunne oprette flere pladser, hvis LBR

ville give flere dispensationer, mens ca. en tredjedel

ligeså er uenige i dette. Den resterende store andel

svarer ’ved ikke’, hvilket blandt andet kan henføres

til spørgsmålets hypotetiske karakter. Ikke desto

mindre er det væsentligt, at de fleste, der har taget

stilling til spørgsmålet, ikke vurderer, at LBR’s prak-

sis direkte hindrer arbejdet med nytteindsatsen.

FIGUR 8.5

Hvis LBR havde givet flere dispensationer, kunne vi

etablere flere nytteindsatser

25%

21%

20%

Jobcentersurveyen tyder overordnet på, at LBR re-

lativt ofte giver ret til at dispensere fra rimeligheds-

kravet, når der ansøges om det. Dette fremgår af

nedenstående figur 8.4. Cirka en tredjedel (31 pct.)

af de adspurgte jobcenterledere oplyser, at de en

eller flere gange har fået dispensation fra LBR,

mens kun 9 pct. angiver, at de har fået afslag på en

ansøgning om dispensation.

FIGUR 8.4

Har dit jobcenter fået dispensation fra rimeligheds-

kravet gennem LBR i forbindelse med nytteindsat-

sen?

Nej, vi har ikke søgt om

dispensation

Ja, en enkelt gang

24%

31%

Ja, flere gange

Nej, vi har søgt, men har

fået afslag

Ved ikke

10%

14%

15%

10%

21%

12%

10%

20%

30%

I meget

høj grad

I høj

grad

I nogen I mindre Slet ikke

grad

Kilde: DAMVADs Jobcentersurvey

Note: n =86, spørgsmålet er kun stillet til ledelsesrepræsentanter. Det var

også muligt at svare ”Vi afventer en afgørelse”. Ingen respondenter til-

kendegav dette. Dette kan hænge sammen med, at LBR var nedlagt, da

Kilde: DAMVAD Jobcentersurvey

Note: n = 86, spørgsmålet er kun stillet til ledelsesrepræsentanter.

Note: Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er udeladt fra

figuren.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

matisk høring af tillidsrepræsentanterne på arbejds-

8.5

Tillids- og medarbejderrepræsentanterne

bliver oftest inddraget, som de skal

Som tidligere beskrevet skal tillidsrepræsentant el-

ler medarbejderrepræsentant høres i forbindelse

med oprettelse af nytteindsats på arbejdspladsen.

Interview med kommunerne peger på, at dette også

sker i praksis.

Som det fremgår af figur 8.6, oplyser flertallet (82

pct.) af de adspurgte jobcenterledere, at tillids- eller

medarbejderrepræsentanten altid eller ofte bliver

hørt, forud for oprettelsen af nytteindsats på det på-

gældende arbejdssted.

FIGUR 8.6

Bliver tillids- eller medarbejderrepræsentanten på

det pågældende arbejdssted hørt i forbindelse med

oprettelsen af nytteindsats?

Altid

Ofte

Aldrig

Nogle gange

Sjældent

Ved ikke

10%

20%

40%

60%

80%

76%

pladserne hver gang, der skal udføres en ny ar-

bejdsopgave i nytteindsatsen.

Ligeledes giver flere LBR-repræsentanter udtryk

for, at de er i løbende dialog med tillidsrepræsen-

tanterne i forhold til nytteindsatsen, fx i forhold til,

hvor mange borgere i nytteindsats arbejdsstedet

kan rumme.

Samtidig viser interviewene, at tillidsrepræsentan-

terne flere steder også spiller en central rolle i det

daglige i forhold til, at forebygge at nytteindsatsen

overtager ordinære arbejdsopgaver på arbejdsplad-

sen. I praksis kan det være vanskeligt, at holde ar-

bejdsopgaverne adskilt. En tillidsrepræsentant ud-

dyber her:

”Borgere i nytteindsats og de ordinært ansatte fær-

des de samme steder. Derfor kan det være nærlig-

gende, om de ledige ikke også lige kan ordne det

og det, som i virkeligheden ligger uden for nytteind-

satsens opgaveportefølje.”

Kilde: DAMVADs Jobcentersurvey

Note: n =86, spørgsmålet er kun stillet til ledelsesrepræsentanter.

Interview med kommunerne viser, at det er forskel-

ligt, hvordan tillidsrepræsentanterne inddrages.

Samt hvor stor indflydelse de får på indholdet i nyt-

teindsatsen. I nogle kommuner inddrages de i for-

bindelse med opstart af nytteindsats på arbejds-

pladsen, mens der i andre kommuner sker en syste-

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Oplevede effekter af nytteindsats

Hovedintentionen med nytteindsats er, at borgerne

skal arbejde for deres ydelse, indtil de starter ud-

dannelse eller kommer i job. Jobcentrene oplever

imidlertid også, at nytteindsatsen har en række af-

ledte effekter.

Dette kapitel sætter fokus på, hvilke effekter kom-

muner såvel som borgere vurderer, at nytteindsat-

sen skaber samt hvorvidt kommunerne vurderer

nytteindsats som et effektivt redskab i forhold til at

hjælpe målgruppen i beskæftigelse eller uddan-

nelse.

9.1

Flere jobcenterrepræsentanter vurderer,

at indsatsen er effektiv i forhold til at få

målgruppen i job

FIGUR 9.1

I hvilken grad vurderer du, at nytteindsatsen er et

effektivt værktøj til at hjælpe ledige i job?

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

I meget

høj grad

I høj

grad

I nogen I mindre Slet ikke

grad

23%

19%

38%

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er ude-

ladt fra figuren.

Jobcentersurveyen peger endvidere på, at nytteind-

Resultater af jobcentersurveyen tyder på, at de ad-

spurgte jobcenterrepræsentanter er delte i spørgs-

målet om, hvorvidt nytteindsatsen er et effektivt red-

skab til at hjælpe målgruppen af ledige i job.

Som det afspejles i nedenstående figur 9.1 erklærer

ca. 1/3 (28 pct.) af de adspurgte sig i meget høj eller

høj grad enige i, at nytteindsatsen er et effektivt red-

skab til at få ledige i job, mens 38 pct. i nogen grad

oplever dette. Resten vurderer, at dette blot i mindre

grad eller slet ikke er tilfældet.

satsen er et relevant og nødvendigt redskab, idet

kun 20 pct. vurderer (se figur 9.2), at nytteindsatsen

i meget høj eller høj grad er et overflødigt værktøj,

da andre tilbud er mere effektive.

FIGUR 9.2

I hvilken grad vurderer du, at nytteindsatsen er et

overflødigt redskab, da andre tilbud er mere effek-

tive i forhold til målgruppen?

35%

30%

25%

20%

15%

10%

I meget I høj I nogen I mindre Slet

høj

grad

ikke

grad

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201

30%

20%

12%

19%

10%

Ved

ikke

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

9.2

Nytteindsatsen motiverer nogle borgere

til at forlade ydelsessystemet

FIGUR 9.4

Hvor stor en andel vurderer du, der ”vender i dø-

ren”?

Mindre end halvdelen

Halvdelen

Størstedelen

Alle

Ingen

20%

40%

60%

20%

63%

Interview med kommunerne peger på, at nytteind-

satsen især får ledige i job ved at ”vende dem i dø-

ren”. Udsigten til at skulle starte i nytteindsats gør,

at de forlader ydelsessystemet og aldrig begynder i

indsatsen eller stopper efter de første få dage. Med

andre ord ser kommunerne en motivationseffekt af

indsatsen, idet den motiverer nogle til at forlade

ydelsessystemet.

Denne effekt bakkes op af jobcentersurveyen (figur

9.3) Her svarer godt 8 ud af 10 adspurgte jobcen-

terrepræsentanter, at de oplever denne ”vende i dø-

ren”- effekt.

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=162, spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der oplever, at

nogle borgere ”vender i døren” jf. figur 9.3

Note: Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er udeladt fra

figuren.

Erfaringen fra interviewede kommuner er, at det

FIGUR 9.3

Oplever du, at nogle af de borgere, der informeres

om, at de skal i nytteindsats, ”vender i døren”?

13%

især er de åbenlyst uddannelsesparate, der motive-

res til at søge andre muligheder. Dette hænger i

følge kommunerne bl.a. sammen med, at den

ydelse, de modtager, er lavere end kontanthjælps-

og arbejdsmarkedsydelsessatserne. Som en af de

interviewede forklarer:

”Der skal ikke så mange ekstra vagter til, før de kan

81%

Nej

Ved ikke

oppebære samme indkomst.”

Samtidig fortæller kommunerne, at der er en del af

de åbenlyst uddannelsesparate, som er ressource-

stærke og reelt har andre muligheder.

”De unge er kendetegnet ved, at de har haft et fri-

tidsjob, som de bliver fyret fra, når de bliver 18 år.

Der er nogen, der tror, at de kan bruge jobcentret

som et sabbatår efter ungdomsuddannelse. Vi ven-

der mange allerede ved den indledende visitation,

så de aldrig når til at søge uddannelseshjælp.”

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201

De vurderer endvidere, at det gør sig gældende for

en betydelig del af borgerne. 28 pct. vurderer, at

halvdelen af borgerne i nytteindsatsen eller flere,

”vender i døren”, jf. figur 9.4.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Kommunerne vurderer i mindre grad, at denne dy-

namik er gældende for de jobparate kontanthjælps-

modtagere og for modtagere af arbejdsmarkeds-

ydelse.

9.3

Over halvdelen af borgerne er positivt

indstillet over for at deltage i nytteindsat-

sen

Interview med borgerne viser, at der er forskel i bor-

Resultaterne af jobcentersurveyen understøtter

dette. Her svarer 59 pct. af de adspurgte jobcenter-

repræsentanter (jf. figur 9.5), at de særligt ser

”vende i døren” effekten i forhold til de unge. Knap

en 1/3 (31 pct.) vurderer, at dette særligt gør sig

gældende for kontanthjælpsmodtagerne, mens 19

pct. ser denne effekt i forhold til arbejdsmarkeds-

ydelsesmodtagerne.

FIGUR 9.5

Hvilke målgrupper vurderer du særligt ”vender i dø-

ren”?

Åbenlyst

uddannelsesparate

Jobparate

kontanthjælpsmodtagere

59%

gernes indstilling til at deltage i nytteindsatsen. Bor-

gerne giver overvejende udtryk for, at de har været

positive omkring forløbet og godt har kunnet se vær-

dien af at arbejde i nytteindsatsen og at have noget

at stå op til.

Borgersurveyen understøtter dette forholdsvis posi-

tive billede, idet 58 pct. oplyser, at de i meget høj,

høj eller nogen grad var motiverede for at deltage i

nytteindsatsen. Mens den resterende halvdel i min-

dre grad eller slet ikke var motiverede. Det skal un-

derstreges, at de borgere, vi har inddraget i denne

evaluering, alle har deltaget i nytteindsatsen. Vi har

således hverken talt med eller udsendt et spørge-

skema til de borgere, der umiddelbart efter visitatio-

nen søgte andre forsørgelsesmuligheder og hvor

indstillingen til indsatsen formentlig er mere negativ.

31%

Uddannelsesparate

19%

Arbejdsmarkedsydelses-

modtagere

Aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmod-

tagere

Ved ikke

11%

FIGUR 9.6

I hvilken grad var du motiveret for at deltage i nytte-

indsatsen?

25%

21%

20%

15%

22%

17%

23%

20%

40%

60%

10%

I meget I høj grad I nogen

høj grad

grad

I mindre Slet ikke

grad

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=162, spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der oplever, at

nogle borgere ”vender i døren” jf. figur 9.3. Figuren summerer ikke til 100

pct., da det har været muligt, at vælge flere svar.

Kilde: DAMVADs borgersurvey

Note: n=319. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er ude-

ladt fra figuren.

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Surveyen viser dog, at næsten 53 pct. af borgerne i

mindre grad eller slet ikke oplevede at blive tilstræk-

keligt forberedt af jobcentret på at skulle begynde i

nytteindsatsen, jf. nedenstående figur 9.7.

Både interview med jobcentermedarbejdere og bor-

gere vidner om, at en række borgere får et positivt

FIGUR 9.7

I hvilken grad oplevede du, at du blev tilstrækkeligt

forberedt af jobcentret til at skulle i nytteindsats?

35%

30%

25%

20%

15%

10%

I meget I høj grad I nogen I mindre Slet ikke

høj grad

grad

Kilde: DAMVADs Borgersurvey

Note: n=319. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er ude-

ladt fra figuren

9.4

Mange borgere oplever et positivt ud-

bytte af indsatsen

udbytte af indsatsen. Flere jobcentermedarbejdere

fremhæver eksempelvis, at borgerne får

”noget at

stå op til”

”en ramme for hverdagen”.

Jobcentersurveyen peger ligeledes på denne værdi.

Her erklærer 66 pct. af de adspurgte jobcentermed-

arbejdere sig enige i dette. Kun 6 pct. oplever, at det

i mindre grad eller slet ikke gør sig gældende (se

nedenstående figur 9.8).

FIGUR 9.8

I hvilken grad oplever du, at nytteindsats giver bor-

gerne noget at stå op til?

50%

40%

46%

30%

24%

14%

23%

Erfaringerne fra borgerinterviewene er endvidere, at

nogle af de borgere, der fra starten havde meget

modstand mod at deltage, er blevet mere positive

undervejs i forløbet. Ifølge borgerne selv handler

det bl.a. om, at de på forhånd havde begrænset vi-

den om, hvad det indebærer at deltage. En af de

interviewede borgere fortæller her:

”Jeg havde et negativt billede af nytteindsatsen. Jeg

gad ikke at sidde med en gruppe fjolser og ud at

samle affald ved motorvejen. Men de fleste er her

bare nogle måneder, inden de skal starte på uddan-

nelse.”

Flere af de interviewede borgere fortæller således,

at de efter at være begyndt har ændret deres ind-

stilling og er blevet mere positive. Både fordi de fra

starten havde en for negativ forventning til nytteind-

satsen, men også fordi de efter at være startet i nyt-

teindsatsen har opdaget, at det har en værdi for

dem at have noget at stå op til.

30%

20%

10%

I meget

høj grad

I høj

grad

23%

I nogen

grad

I mindre Slet ikke

grad

Kilde: DAMVADs jobcentersurvey

Note: n=201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er ude-

ladt fra figuren.

En række af de interviewede borgere fremhæver

bl.a. også selv, at det er rart at have noget at stå op

til hver dag, fordi det giver dem en daglig rutine og

holder dem i gang. En borger udtalte bl.a.:

”Man skal ikke gå hjemme for lang tid, for så vænner

man sig til at gå derhjemme. Man vil jo gerne ud i

det virkelig liv og tjene nogle penge.”

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

Derudover nævner flere af de interviewede borgere,

at de får et netværk og et socialt fællesskab sam-

men med andre ledige:

”Vi får et netværk og snakker sammen og hjælper

hinanden. Det er rart at komme ud og røre sig og at

have noget at stå op til”.

Flere borgerne tillægger det således en positiv

værdi at socialisere med andre ledige i samme situ-

ation som dem selv.

9.5

Nytteindsatsen kan have afklarende funk-

tion

Hovedformålet med nytteindsatsen er, at borgeren

skal arbejde for sin ydelse, men en sideeffekt af nyt-

teindsatsen kan ifølge jobcentermedarbejderne

være, at borgerne bliver mere afklaret. Nogle af de

interviewede jobcentermedarbejdere oplever ek-

sempelvis, at nytteindsatsen for nogle borgere bli-

ver en form for afprøvning, hvorigennem borgerne

opnår større erfaring, viden og indsigt i egne kom-

petencer, ønsker og skånebehov.

Jobcentersurveyen bakker op om, at nytteindsatsen

kan have denne effekt jf. nedenstående figur 9.9.

Her tilkendegiver knap halvdelen (49 pct.) af de ad-

spurgte jobcentermedarbejdere, at de i meget høj,

høj eller nogen grad oplever, at borgerne i nytteind-

sats bliver afklaret om deres fremtid i forhold til job

eller uddannelse. Dog svarer 44 pct., at dette i min-

dre grad eller slet ikke sker.

Kilde: DAMVADs Jobcentersurvey

Note: n=201. Figuren summerer ikke til 100 pct., da ”ved ikke”-svar er ude-

ladt fra figuren.

FIGUR 9.9

I hvilken grad oplever du, at borgerne bliver afklaret

om deres fremtid i forhold til job/uddannelse?

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

34%

33%

14%

11%

I meget I høj grad I nogen

høj grad

grad

I mindre Slet ikke

grad

KVALITATIV EVALUERING AF NYTTEINDSATS

| DAMVAD.COM

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om evaluering af kommunernes anvendelse af nyttejob, til beskæftigelsesministeren

DK-1209

Copenhagen

Grensen

N-0159

Waterfront

iadukten