Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1785367_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Rune Lund
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
4. september 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 425
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund
(EL).
Spørgsmål nr. 425:
J.nr. 17/06706
”Kan ministeren bekræfte, at velhavende pensionister kan spekulere i at opnå en
højere folkepension ved efter pensionsalderens indtræden at indbetale betydelige
beløb på fradragsberettigede pensionsordninger? Vil ministeren i givet fald overve-
je at ændre sådanne regler?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg nævne, at
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
af 20. juni
2017 mellem regeringen og Dansk Folkeparti netop tager fat på at håndtere en
række udfordringer i det danske pensionssystem.
Til det konkrete spørgsmål kan jeg sige følgende: Folkepensionen er en forsørgel-
sesydelse, som indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens aktuelle indkomst.
Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg er således ikke afhængig af pensio-
nistens formue.
Det er ikke muligt at opnå et større grundbeløb ved at indbetale bidrag eller præmi-
er til en pensionsordning. Grundbeløbet afhænger af pensionistens årlige arbejds-
indkomst (indtægt ved personligt arbejde). Arbejdsindkomst over 316.200 kr.
(2017) om året nedsætter grundbeløbets størrelse. Efter pensionsloven sker der ikke
fradrag i arbejdsindkomsten for egne indbetalinger til fradragsberettigede pensi-
onsordninger.
Folkepensionens pensionstillæg afhænger derimod af pensionistens indkomster,
som opgøres efter reglerne i personskatteloven. Det vil sige, at der anvendes det
samme beregningsgrundlag som ved beregning af personskatten. Det fulde årlige
pensionstillæg er 78.612 kr. for enlige og 38.676 kr. for gifte eller samlevende.
Pensionstillægget bliver sat ned, når de samlede indkomster (personlig indkomst,
kapitalindkomst og aktieindkomst) er over en vis størrelse.
Hvis en pensionist har en personlig skattepligtig indkomst udover folkepensionen
(fx arbejdsindkomst), og indbetaler bidrag til en fradragsberettiget pensionsord-
ning, sker der fradrag i den personlige indkomst. Indtægtsgrundlaget, som pensi-
onstillægget beregnes på baggrund af, bliver tilsvarende mindre. Pensionister, som
har en indkomst, der ville medføre at pensionstillægget nedsættes, kan således få et
højere pensionstillæg ved at indbetale til fradragsberettigede pensionsordninger.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 425: MFU spm. om velhavende pensionister kan spekulere i at opnå en højere folkepension, til beskæftigelsesministeren
Det er dog ikke alle pensionstyper, der er fradragsberettiget, og der er grænser for
fradragsretten for nogle pensionstyper. Fradragsretten afhænger således af, hvilken
pensionstype den enkelte pensionist har valgt at indbetale til.
Omvendt vil indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget blive højere,
når udbetalingen af den private pensionsopsparing påbegyndes. Supplerende pensi-
onsindbetaling efter folkepensionsalderen vil således kunne medføre, at pensions-
tillægget bliver mindre, når udbetalingerne påbegyndes
afhængig af pensionistens
øvrige indkomster.
Fradragsretten er med til at sikre, at det kan betale sig at spare op til sin pensionist-
tilværelse, mens man er aktiv på arbejdsmarkedet.
Desuden er der en række administrative fordele ved at indkomstgrundlaget for be-
regning af pension er det samme som efter de skatteretlige regler, hvilket også er
nemmere for borgerne at forstå.
De gældende regler er altså udtryk for en afvejning af forskellige hensyn, og jeg
har ingen aktuelle planer om at ændre på reglerne for indtægtsregulering af folke-
pensionen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2