BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om en oversigt over udviklingen i og opgørelsen af arbejdsskader og ulykker, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Juni 2017

Beskrivelse af tre datakilder om alvorlige arbejdsulyk-

ker

J.nr. 20175200194

Analyse og Data (ADA)

UB/ Arbejdsskader

(ABS)/EMBH/BSC

I forbindelse med offentliggørelsen af udviklingen i alvorlige arbejdsulykker inden

for 2020-arbejdsmiljøstrategien er der stillet spørgsmål om, hvad forskellige opgø-

relser af antallet af alvorlige arbejdsulykker viser, og hvordan de forskellige opgø-

relser forholder sig til hinanden.

Det drejer sig om:



Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som de kommer

til udtryk i

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsstatistikker

over udviklingen

på arbejdsskadeområdet



Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet med forventet fravær over tre uger,

som de kommer til udtryk i

Arbejdstilsynets årsopgørelser



Alvorlige arbejdsulykker i

2020-arbejdsmiljøstrategien,

som omfatter anmeldte

tilfælde, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær

I det følgende beskrives de tre datakilder med vægt på de væsentligste årsager til

forskelle mellem opgørelser baseret på de tre datakilder.

Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker til sit forsikringsselskab, så-

fremt ulykken vurderes at medføre ret til erstatning efter arbejdsskadesikringslo-

ven.

I de tilfælde hvor det vurderes, at der jf. arbejdsskadesikringsloven kan blive tale

om godtgørelse for varigt mén eller erstatning for erhvervsevnetab, overdrager

forsikringsselskabet anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. En stor del

af de arbejdsulykker, der anmeldes til forsikringsselskaberne, bliver dermed ikke

behandlet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fører statistik over anmeldte og afsluttede ulyk-

kessager, og udgiver hvert år årsstatistikker med de mest centrale tal fra de seneste

syv år.

Tabel 1 viser antallet af sager med en arbejdsulykke, som Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring har afsluttet med en tilkendelse af godtgørelse for varigt mén, i årene

2010-2016. Varigt mén er de helbredsmæssige gener, som en arbejdsskade medfø-

rer for den tilskadekomne person. Méngraden af en konkret gene er fastsat i en

vejledende méntabel. Man kan kun få godtgørelse, hvis méngraden er mindst fem

pct. Det skal her bemærkes, at antallet af arbejdsulykker med tilkendt méngodtgø-

relse opgøres efter det år, hvor erstatningen er tilkendt. Det betyder, at tallene ikke

kan sammenlignes med anmeldelsestal, idet en sag, der anmeldes et år, ofte aner-

kendes i et senere år.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om en oversigt over udviklingen i og opgørelsen af arbejdsskader og ulykker, til beskæftigelsesministeren

Antallet af afgørelser med tilkendelse af varigt mén falder i perioden fra 2010 til

2013 fra 8.784 til 7.885. Herefter sker der et yderligere fald fra 7.885 afgørelser i

2013 til 5.696 afgørelser i 2014. I 2016 er antallet af afgørelser med varigt mén

nede på 5.153. Faldet i antallet af afgørelser om varigt mén skal ses i lyset af, at der

generelt er afsluttet relativt færre sager i de seneste år. Faldet kan således både

skyldes færre alvorlige arbejdsulykker, og at der er afsluttet færre sager i de pågæl-

dende år.

Tabel 1:Ulykkessager med afgørelser truffet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om varigt

mén på 5 procent eller mere fordelt på tilkendelsesår, 2010-2016

Tilkendelsesår

Tilkendelser om

méngodtgørelse

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Antal

8.784

7.285

7.546

7.885

5.696

6.305

5.153

Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, hvis de

medfører arbejdsudygtighed på en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Der

gælder således forskellige regler for anmeldelse af arbejdsulykker til henholdsvis

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet, idet anmeldepligten til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring omfatter arbejdsulykker, der vurderes at medføre

ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdstilsynet fører statistik over de anmeldte arbejdsulykker, og hovedtallene

herfra offentliggøres i årsopgørelser, for den seneste seks års periode. I Arbejdstil-

synets årsopgørelse er de alvorlige arbejdsulykker defineret som de tilfælde, hvor

det

forventede

fravær ved anmeldelsen er oplyst til at være tre uger eller mere.

Af tabel 2 fremgår antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet fordelt på

forventet fravær for anmeldte arbejdsulykker i perioden 2010-2016. Det bemær-

kes, at arbejdsulykker er opgjort efter det år, de er anmeldt (registreringsår), som i

Arbejdstilsynets årsopgørelse (og altså ikke nødvendigvis det år hvor ulykken fak-

tisk er indtruffet). Antallet af anmeldte arbejdsulykker med forventet fravær falder

fra ca. 8.945 tilfælde i 2010 til 8.369 i 2014, hvorefter antallet igen stiger til 8.801

tilfælde i 2015 og er stort set uændret med 8.701 tilfælde i 2016.

Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet fordelt på forventet fravær og registreringsår, 2010-2016

Forventet fravær

Under tre uger

Over tre uger

Dødsulykker

Uoplyst

I alt

2010

32.089

8.945

3.257

44.330

2011

30.835

8.782

2.859

42.516

Registreringsår

2012

2013

30.281

8.646

2.744

41.711

30.576

8.676

2.059

41.347

2014

30.412

8.369

1.833

40.651

2015

31.860

8.801

1.613

42.301

2016

32.073

8.701

1.236

42.043

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om en oversigt over udviklingen i og opgørelsen af arbejdsskader og ulykker, til beskæftigelsesministeren

Arbejdsulykker med et forventet fravær over tre uger adskiller sig fra 2020-

arbejdsmiljøstrategiens definition af alvorlige arbejdsulykker, som omfatter tilfæl-

de, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende

faktisk

sygefravær over 30

dage, som beskrives nedenfor. Det skyldes, at definitionen i Arbejdstilsynets års-

opgørelse ikke omfatter de tilfælde, som har ført til varigt mén, og fordi 2020-

måltallet opgøres efter faktisk fravær jf. sygedagpengeudbetalinger, frem for for-

ventet sygefravær. Herudover adskiller målene sig ved at arbejdsulykkerne opgøres

efter registreringsår i Arbejdstilsynets årsopgørelse, mens arbejdsulykkerne i 2020-

måltallet opgøres efter det år, ulykken er sket. Det betyder, at de to mål for alvorli-

ge arbejdsulykker ikke nødvendigvis følges ad.

Alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

I 2020-arbejdsmiljøstrategien er alvorlige arbejdsulykker defineret som ulykkestil-

fælde, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær.

Målingen sker ved samkøring af flere datakilder. Der anvendes oplysninger om

anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og/eller Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring. Fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fås oplysninger om arbejdsulykken har

ført til godtgørelse for varigt mén. Endvidere anvendes oplysninger fra Danmarks

Statistik om udbetalinger af sygedagpenge med henblik på at identificere arbejds-

ulykker, der har ført til længerevarende sygefravær. Det sker, fordi oplysningen om

det forventede fravær, som skal oplyses ved anmeldelsen af arbejdsulykken, er

behæftet med usikkerhed. I målingen medtages arbejdsulykker, hvortil der kan

relateres en sygedagpengeudbetaling med et fravær på over 30 dage.

I 2020-arbejdsmiljøstrategien opgøres arbejdsulykker efter det år, de er sket, og det

sker med henblik på at kunne korrigere for udviklingen i beskæftigelsen inden for

det givne år. En række arbejdsulykker anmeldes for sent i forhold til anmeldereg-

lerne og opgørelser viser, at op mod 13 pct. først anmeldes i kalenderåret efter

ulykkesåret. Det betyder, at opgørelser af arbejdsulykker efter ulykkesår kun ske

med en vis forsinkelse.

Af tabel 3 fremgår antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker, der har ført til

varigt mén og/eller længerevarendes sygefravær sket i perioden 2010-2014, hvor

der for 2014 er tale om en prognose.

Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der har ført til

varigt mén og/eller længerevarende sygefravær fordelt på ulykkesår, 2010-2014

Ulykkesår

2010

11.375

2011

10.651

2012

9.790

2013

9.028

2014

8.650

2015

2016

I 2014 er det angivne antal baseret på en prognose

jf. Arbejdstilsynets notat ’Status til og med 2014 for mål om

reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien’

Tallene for alvorlige arbejdsulykker i et givet år foreligger 1-2 år senere end Ar-

bejdstilsynets årsopgørelse af anmeldte arbejdsulykker. Det skyldes især, at de

nødvendige data om varigt mén og sygedagpengesager for et givet ulykkesår først

foreligger med 1-2 års forsinkelse. Dels går der tid fra en arbejdsulykke er anmeldt

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om en oversigt over udviklingen i og opgørelsen af arbejdsskader og ulykker, til beskæftigelsesministeren

til forsikringsselskabet, til videresendelse til AES, til der foreligger en afgørelse i

AES. En sådan afgørelse skal normalt foreligge inden for et år fra AES har modta-

ge sagen. Dels er data om sygedagpengesager for et givet år, som fås fra Danmarks

Statistik, er tilsvarende også først klar efter 1-2 år.