BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om en oversigt over udviklingen i og opgørelsen af arbejdsskader og ulykker, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Lennart Damsbo-Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

28. juni 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 424

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart

Damsbo-Andersen (S).

Spørgsmål nr. 424:

J.nr. 20175200194

”I

forlængelse af den seneste rapportering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

og Arbejdstilsynet om udviklingen i arbejdsmiljøet ønskes en oversigt over udvik-

lingen i og opgørelsen af arbejdsskader og ulykker.

Oversigten ønskes struktureret således:

For hvert af årene 2010-2016 ønskes en opstilling således at de 2 måder,

som ulykker og arbejdsskader opgøres på, holdes op mod hinanden. Det vil

sige faktisk opgjorte arbejdsskader med mén contra forventede arbejdsskader

med mere end 3 ugers fravær:

a) Tallene fra de 2 opgørelsesmetoder holdt op mod hinanden år for år.

b) Diagram, hvoraf de

2 kurver fremgår så de kan sammenlignes direkte.”

Svar:

Regeringen tager indsatsen mod alvorlige arbejdsulykker meget alvorligt. Derfor

vil jeg også nedsætte et ekspertudvalg inden sommerferien, som skal gentænke ar-

bejdsmiljøindsatsen. Samtidig har jeg stort fokus på landbruget og byggeriet, som

er to brancher der er præget af mange arbejdsulykker. Jeg har allerede igangsat en

indsats i landbruget, som skal forebygge ulykker, og jeg vil også styrke indsatsen i

byggeriet.

Som der også henvises til i spørgsmålet, findes der flere forskellige måder at opgø-

re ulykkestal på - og de forskellige metoder kan ikke sammenlignes direkte.



I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings arbejdsskadestatistik opgøres antallet af

sager om arbejdsulykker, der har ført til tilkendelse af godtgørelse for varigt

mén. Tallene er fordelt på tilkendelsesår.



I Arbejdstilsynets årlige statistik over arbejdsulykker bliver alvorlige arbejds-

ulykker defineret som anmeldte arbejdsulykker med forventet fravær på tre

uger og derover.



I 2020-arbejdsmiljøstrategien defineres alvorlige arbejdsulykker som arbejds-

ulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær.

Opgørelsen i 2020-arbejdsmiljøstrategien blev aftalt i forbindelse med indgåelsen

af aftalen i 2011, hvor eksperter og arbejdsmarkedets parter var enige om, at det

var den mest rigtige måde til at definere alvorlige ulykker.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om en oversigt over udviklingen i og opgørelsen af arbejdsskader og ulykker, til beskæftigelsesministeren

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har

oplyst følgende:

”Tallene

for arbejdsulykker i de forskellige datakilder er nedenfor præsenteret i ta-

bel og diagram. Det bemærkes, at antallet af arbejdsulykker år for år og udviklin-

gen over tid ikke kan sammenlignes mellem datakilderne, da der er tale om forskel-

lige definitioner af alvorlige arbejdsulykker og forskellige måder at opgøre antallet

af ulykkestilfælde pr. år.

I nedenstående tabel 1 er antallet af sager med arbejdsulykker, som Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring har afsluttet med en tilkendelse af godtgørelse for varigt mén,

opgjort. Kilden er

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsstatistik

fra 2016, hvor

antallet af tilfælde opgøres efter det år, hvor erstatningen er tilkendt. Ofte går der

flere år fra sagen er anmeldt, til der træffes afgørelse om mén. Det betyder, at talle-

ne ikke kan sammenlignes med de to øvrige opgørelser, der baserer sig på hen-

holdsvis ulykkesår og anmeldeår.

Derudover indeholder tabellen en opgørelse over anmeldte arbejdsulykker til Ar-

bejdsstilsynet i perioden 2010-2016 med et

forventet

fravær på tre uger eller mere,

Det er den måde, som alvorlige arbejdsulykker er defineret på i

Arbejdstilsynets

årsopgørelse.

I årsopgørelsen opgøres arbejdsulykker i det år, de er anmeldt (regi-

streringsår) og ikke i det år, ulykkerne er sket. Det skyldes, at virksomhederne ofte

anmelder ulykker med nogen forsinkelse.

I baggrunden for spørgsmålet henvises til Arbejdstilsynets status for udviklingen i

arbejdsmiljøet. I tabellen er der derfor også medtaget tal fra

2. midtvejsevaluering

af målopfyldelsen i 2020-strategien

om udviklingen i antallet af alvorlige arbejds-

ulykker i perioden 2010-2014. I 2020-strategien er alvorlige arbejdsulykker define-

ret som anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevaren-

de sygefravær over 30 dage med sygedagpengeudbetaling. For 2014 er der tale om

en prognose. Disse tal opgøres, efter det år ulykken er sket med henblik på at kor-

rigere for antallet af beskæftigede år for år.

Tabel 1: Antallet af alvorlige arbejdsulykker afhængig af datakilde fordelt på år 2010-2016

År

Datakilde

Anerkendte arbejdsulykker i AES med varigt mén

(tilkendelsesår)

Anmeldte arbejdsulykker til AT med tre ugers

forventet fravær eller mere (registreringsår)

Anmeldte arbejdsulykker med varigt mén

og/eller længerevarende sygefravær (ulykkesår)

2010

8.784

8.945

2011

7.285

8.782

2012

7.546

8.646

9.790

2013

7.885

8.676

2014

5.696

8.369

2015

6.305

8.801

2016

5.153

8.701

11.375 10.651

9.028 8.650

I 2014 er tallet baseret på en prognose

Nedenfor er tallene i tabel 1 afbilledet i et diagram. Som bemærket kan tallene i de

tre datakilder ikke sammenlignes. Det er således ikke de samme ulykker, der refe-

reres til i det enkelte år i den enkelte kurve. Det skyldes bl.a., at en afgørelse i en

ulykkessag om tilkendelse af godtgørelse for varigt mén i Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring kan ligge op til flere år efter året, hvor arbejdsulykken blev anmeldt.

For arbejdsulykker, der har ført til tilkendelse af godtgørelse for varigt mén, ses et

fald fra 2010 til 2013 og et yderligere fald i 2014. Faldet fra 2014 og frem skal især

BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om en oversigt over udviklingen i og opgørelsen af arbejdsskader og ulykker, til beskæftigelsesministeren

ses i lyset af, at der generelt er afsluttet relativt færre sager i den pågældende perio-

de i forhold til tidligere.

For anmeldte arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet med et forventet fravær

over tre uger ses et fald i antallet af alvorlige arbejdsulykker fra 2010 til 2014,

hvorefter antallet igen stiger i 2015 og er stort set uændret i 2016.

For arbejdsulykker, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær

over 30 dage, ses et fald i perioden fra 2010 til 2014.

Det skal bemærkes, at diagrammet alene illustrerer udviklingen i antallet af ar-

bejdsulykker. Der er dermed ikke er taget højde for, at et øget antal anmeldte ar-

bejdsulykker kan skyldes flere i beskæftigelse. Endvidere skal det bemærkes, at i

lyset af, at det skønnes, at ca. halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker ikke

anmeldes, kan tallene ligeledes variere, hvis tendensen til at anmelde arbejdsulyk-

ker ændrer sig over tid.

Diagram 1: Udviklingen i antallet af alvorlige arbejdsulykker afhængig af da-

takilde 2010-2016

I vedlagte notat findes en mere uddybende beskrivelse af de tre forskellige datakil-

der om alvorlige arbejdsulykker med vægt på forskellene mellem dem.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen