Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1762609_0001.png
Job- og Vækstcenter Middelfart
Middelfart Kommune
Teglgårdsparken 103
5500 Middelfart
www.middelfart.dk
Telefon +45 8888 5500
Direkte 6020 5011
cvr.: 29189684
Dato: 5. maj 2017
Sagsnr.: 2017-009975-1
[email protected]
Notat
Baggrundsnotat til Byrådet vedr. mediedækning af ressourceforløb
På baggrund af den medieopmærksomhed TV2Fyn i denne uge har tildelt Middelfart
Kommune, fremsendes hermed efter aftale med borgmester Steen Dahlstrøm en redegørelse,
som skal nuancere billedet, der tegnes i TV2Fyn.
Formålet med ressourceforløb er, at kommunen gennem et individuelt tilrettelagt forløb
arbejder på at udvikle borgerens arbejdsevne. Målgruppen er borgere med komplekse
problemstillinger ud over ledighed
især borgere hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i
risiko for at få tilkendt førtidspension. Den tværfaglige indsats i ressourceforløb skal
understøtte borgerens vej mod job eller uddannelse. For mange borgeres vedkommende vil et
mindre fleksjob være den realistiske mulighed.
Mediedækningen har de seneste dage taget udgangspunkt i de tre nedenstående påstande:
Påstand om at Middelfart Kommune tilsidesætter lægernes anbefalinger
I alle sager om ressourceforløb indhentes egen læges vurdering samt øvrige relevante
lægeoplysninger. En læge fra regionen (sundhedskoordinator) ser altid alle sagens akter,
inden det besluttes om en borger skal have tilkendt ressourceforløb. Lægen er således garant
for, at der ikke iværksættes ressourceforløb, som kan skade borgerens helbred.
Formålet med rehabiliteringsmøder med borgerne er at komme hele vejen rundt. Alle
relevante fagpersoner er repræsenteret sammen med regionens læge. På mødet udarbejdes
en indstilling om ressourceforløb, førtidspension, fleksjob eller anden relevant indsats.
Af
Vejledning om socialt lægeligt samararbejde mellem KL og Lægeforeningen
(2016) fremgår
det, at kommunen ikke bør ”… anmode læger om, at udtale sig om [en borgers]
berettigelse
til en evt. ydelse eller vurdering af arbejdsevne, men i stedet lægge op til, at lægerne
vurderer diagnosens/ prognosens betydning for funktionsevnen, herunder
funktionsbegrænsning og udviklingsmuligheder.
Læger skal ikke udtale sig i attester om deres patienters berettigelse til bestemte sociale
ydelser. Det kan give patienten forkerte forventninger om de ydelser, kommunen kan tildele
den enkelte borger. Lægen bør i stedet gøre rede for, hvorledes patientens helbredsforhold
påvirker funktionsevnen og hvorvidt der, efter lægens opfattelse, er muligheder for at
forbedre funktionsevnen.”
(ss. 32-33)
Det betyder for Jobcentrets arbejde, at der bliver lyttet til lægernes faglige oplysninger og
taget hensyn til oplysningerne i den måde, vi tilrettelægger ressourceforløb på. Men der kan
ikke inden for lovens rammer tilkendes et fleksjob eller en førtidspension, fordi det står
anbefalet i en lægeattest.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om at den nyligt udsendte vejledning om ressourceforløb bør give anledning til, at kommunerne reviderer deres administration, til beskæftigelsesministeren
1762609_0002.png
Påstand: Kommunen følger ikke retningslinjer i skrivelse fra ministeriet om ressourceforløb
D. 14. marts 2017 modtog kommunen information om en initiativpakke fra
beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen omkring ressourceforløb. Som en del af pakken
blev sendt en skrivelse om ressourceforløb. D. 16. marts 2017 orienterede Job- og
Vækstcenter Middelfart repræsentanterne i rehabiliteringsteamet om indholdet. Det blev
vurderet, at gældende praksis på området til fulde efterlever intentionerne i skrivelsen.
Skrivelsen har derfor ikke givet os anledning til at ændre praksis.
Job-og Vækstcenter Middelfart følger de ankeafgørelser, der træffes af Ankestyrelsen, tæt.
Ankestyrelsen lægger linjen for, hvordan den gældende lovgivning omsættes i praksis.
Påstand: Ressourceforløbene i Middelfart Kommune er for lange
Reform om førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013. Det første år blev tilkendt få
ressourceforløb. De fleste igangværende ressourceforløb er derfor indledt i 2014 eller senere.
Af skrivelsen fremgår det, at der i ressourceforløb arbejdes med langsigtede mål, som skal
bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Ressourceforløb er tænkt som et tilbud, der
indeholder tid til at arbejde med udsatte borgeres ofte komplekse problematikker. Varigheden
af et ressourceforløb kan ifølge gældende lovgivning være fra 1 til 5 år og fastsættes ud fra en
individuel, konkret vurdering. Hvis et forløb ikke længere vurderes at rumme et
udviklingsperspektiv, dvs. hvis arbejdsevnen ikke længere kan udvikles, stoppes forløbet.
Også selv om forløbet er tilkendt for en længere periode.
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart Kommune er stærkt optagede af at
ressourceforløb ikke udvikler sig til uhensigtsmæssigt lange forløb. Derfor blev der i 2016
taget initiativ til en proces, hvor de igangværende ressourceforløb blev ekstraordinært
vurderet i forhold til udviklingsperspektivet. Denne proces resulterede i en mere end en
fordobling af antallet af tilkendelser af førtidspension i 2016.
I 2016 blev 60 borgere tilkendt førtidspension. Heraf blev de 30 tilkendt førtidspension uden
forudgående ressourceforløb, de andre 30 havde deltaget i et ressourceforløb. Dertil blev 55
borgere tilkendt fleksjob. Det er altså ikke i alle sager, det er relevant at iværksætte et
ressourceforløb
hvilket heller ikke er praksis i Middelfart Kommune.
I forbindelse med implementeringen af den tværfaglige indsats er der i samarbejde med
Social- og sundhedsforvaltningen udviklet et tilbudskatalog indeholdende +60 forskellige
tilbud, som sikre at indsatsen kan tilrettelægges individuelt.
2