Job- og Vækstcenter Middelfart
Middelfart Kommune
Teglgårdsparken 103
5500 Middelfart
www.middelfart.dk
Telefon +45 8888 5500
Direkte 6020 5011
cvr.: 29189684
Dato: 5. maj 2017
Sagsnr.: 2017-009975-1
Notat
Baggrundsnotat til Byrådet vedr. mediedækning af ressourceforløb
På baggrund af den medieopmærksomhed TV2Fyn i denne uge har tildelt Middelfart
Kommune, fremsendes hermed efter aftale med borgmester Steen Dahlstrøm en redegørelse,
som skal nuancere billedet, der tegnes i TV2Fyn.
Formålet med ressourceforløb er, at kommunen gennem et individuelt tilrettelagt forløb
arbejder på at udvikle borgerens arbejdsevne. Målgruppen er borgere med komplekse
problemstillinger ud over ledighed
–
især borgere hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i
risiko for at få tilkendt førtidspension. Den tværfaglige indsats i ressourceforløb skal
understøtte borgerens vej mod job eller uddannelse. For mange borgeres vedkommende vil et
mindre fleksjob være den realistiske mulighed.
Mediedækningen har de seneste dage taget udgangspunkt i de tre nedenstående påstande:
Påstand om at Middelfart Kommune tilsidesætter lægernes anbefalinger
I alle sager om ressourceforløb indhentes egen læges vurdering samt øvrige relevante
lægeoplysninger. En læge fra regionen (sundhedskoordinator) ser altid alle sagens akter,
inden det besluttes om en borger skal have tilkendt ressourceforløb. Lægen er således garant
for, at der ikke iværksættes ressourceforløb, som kan skade borgerens helbred.
Formålet med rehabiliteringsmøder med borgerne er at komme hele vejen rundt. Alle
relevante fagpersoner er repræsenteret sammen med regionens læge. På mødet udarbejdes
en indstilling om ressourceforløb, førtidspension, fleksjob eller anden relevant indsats.
Af
Vejledning om socialt lægeligt samararbejde mellem KL og Lægeforeningen
(2016) fremgår
det, at kommunen ikke bør ”… anmode læger om, at udtale sig om [en borgers]
berettigelse
til en evt. ydelse eller vurdering af arbejdsevne, men i stedet lægge op til, at lægerne
vurderer diagnosens/ prognosens betydning for funktionsevnen, herunder
funktionsbegrænsning og udviklingsmuligheder.
Læger skal ikke udtale sig i attester om deres patienters berettigelse til bestemte sociale
ydelser. Det kan give patienten forkerte forventninger om de ydelser, kommunen kan tildele
den enkelte borger. Lægen bør i stedet gøre rede for, hvorledes patientens helbredsforhold
påvirker funktionsevnen og hvorvidt der, efter lægens opfattelse, er muligheder for at
forbedre funktionsevnen.”
(ss. 32-33)
Det betyder for Jobcentrets arbejde, at der bliver lyttet til lægernes faglige oplysninger og
taget hensyn til oplysningerne i den måde, vi tilrettelægger ressourceforløb på. Men der kan
ikke inden for lovens rammer tilkendes et fleksjob eller en førtidspension, fordi det står
anbefalet i en lægeattest.